Du kan høre mig fortælle om:

• kontakten til baby i maven og dit ro-system
• det vigtigste redskab under fødslen (samt før og efter)
• ilt dig og baby optimalt
• støtten til din ryg og bækken

Og så får du tips og øvelser til dit åndedræt under graviditeten (og efter):

• fokuser på dine udåndinger
• stræk siderne (lungerne) hver dag
• masser/gnub ryggen hver dag
• visualiser en ballon
• 3D åndedrættet
• næsen!

Lyt med på de små videoer herunder, hvor jeg fortæller om det hele! Og gå evt videre til åndedrættet.nu, for at lære mere om åndedrættet

The post Super vigtige råd til alle gravide om åndedrættet appeared first on FØROGEFTER.

Når du bruger en monoton lyd som fx hhhhmmmmmmm… eller oooooohhhhhhhhmmmmmmm… vibrerer vagus nerven dejligt og nænsomt. Som en kærlig brummen…

Når vagus bliver bevæget og vibreret, har du med det samme adgang til mere ro i kroppen og nervesystemet! I dette videoklip kan du se, hvad det gør ved baby, lige med det samme!! Og så er det fantastisk også for for mor og far.

Jeg har brummet SÅ MEGET med min søn, som var spæd for knap 8 år siden i skrivende stund. Vi var hud mod hud, og jeg brummede. Når jeg ammede, og når jeg simpelthen havde brug for ro til mig og til baby.

Når baby ligger på dig, kan baby mærke brummen. Vi brummer stadig!

 

KLIK HER og se den smukkeste video på Facebook med far og baby 

 

The post Vibration beroliger baby (og mor/far) appeared first on FØROGEFTER.

Klik her og kom til videoen på Instagram

The post Kæben og din bækkenbund appeared first on FØROGEFTER.

Helt specikt vil jeg her sætte fokus på det faktum, at vores vejrtrækning er en bevægelse indeni os, for hvert eneste åndedrag. En bevægelse der kan mærkes både indeni og udenpå. Ikke mindst kan den mærkes af baby, hele vejen igennem graviditeten og fødslen – ja sågar mærker baby den på dig udenfor efter fødslen.

Med dette billede vil jeg vise dig, hvor meget plads baby skal have. Og med animationen, hvordan det slet ikke hænger sammen, hvis du ikke giver 100% slip på taget i din talje.

Åndedrættet er 3-dimensionelt, og skal mærkes ikke kun i maven, men også mod siderne, bagtil og til ryggen. Det skal mærkes hele vejen fra den nederste del af bækkenbunden op mod din overkrop – i en 3D fornemmelse.

The post Gi plads til baby og dit 3D åndedræt appeared first on FØROGEFTER.

Der findes 2 gratis 30 min webinar på zevio.com – her er link til dem…

Hvad er delte mavemuskler, og hvordan ved du, om du har det

Delte mavemuskler: Hvordan træner du?

The post Mere om delte mavemuskler med Elin Solheim appeared first on FØROGEFTER.

Elins mange super pædagogiske og funktionelle forklaringer er fuldkommen i tård med det, som du kan læse i mine mange ældre indlæg om bækkenbunden.

Elin taler iøvrigt også om åndedrættets vigtige betydning for bækkenbunden.

Her kan du finde Elins super undervisnings webinar 

The post Bækkenbunden med Elin Solheim – 30 min gratis super webinar appeared first on FØROGEFTER.

En bog som har haft meget stor betydning for mig og min forståelse af os som mennesker. Både ift at forstå migt selv, mine børn og ikke mindst de jeg arbejder med i mit åndedrætsarbejde.

Da jeg mødte Henriks arbejde, åbnede der sig en verden, hvor en masse brikker faldt på plads… både i det private liv, og i høj grad i arbejdet med mennesker og åndedrættet, udfordringer, vilkår og belastninger.

En verden åbnede sig, som bare giver så meget mening. Og en mulighed for at møde mig selv og mine kære samt mine klienter på en meget mere autentisk måde. Jeg har endnu ikke mødt nogen, hvor deres historie ikke gav mening ift livets vej og kroppens samt åndedrættets udformning.

Henrik Dybvad Larsen holder et sjældent foredrag hos Den Intelligente Krop, som jeg kraftigt kan anbefale. Det er henvender sig til alle, ikke kun dig som er på vej til at blive mor eller far, men også dig som har levet et langt liv allerede. Her kan du læse om foredaget og tilmelde dig.

Nu til lidt guldkorn og ord fra Henriks bog Fostrets og fødslens psykologi.

Hvad er mit ufødte barn i stand til?
Jeg vil gerne fortælle dig lidt om fostrets og fødslens psykologi. Noget om hvad dit ufødte barn er i stand til!

Først vil jeg stille dig et par spørgsmål! Sker det, du tænker over, om dit lille ufødte barn oplever noget derinde i din livmoder? Kan du af og til være bekymret for hvordan han eller hun har det? Du kan finde nogle af svarene på spørgsmålene i fostrets og fødslens psykologi!

Fostrets psykologi kigger på det ufødte barns reaktioner i tiden fra undfangelsen og til fødslen. Fødslens psykologi kigger på barnets reaktioner omkring fødslen, altså lige før fødslen, under fødslen og lige efter fødslen.

Fra ny forskning ved vi, at det ufødte barn har de samme sanser, som vi har! Det kan høre, se, føle, lugte og smage! Dit ufødte barn er også følsomt. Altså det kan mærke dine følelser! Dit ufødte barn har evnen til at huske! Hvis du fx har sunget en bestemt sang for det i graviditeten, så kan barnet genkende sangen, hvis du synger den for barnet efter fødslen.

Dit ufødte barn har evnen til at lære! Fx lærer barnet allerede din stemme at kende under graviditeten. Ny forskning viser, at nyfødte børn græder med den accent, som dit sprog har. Fx kan man høre forskel på tyske børns gråd og franske børns gråd. Du kan endda snakke med dit ufødte barn. Det er godt at snakke med og synge for dit ufødte barn. Du vil opleve, at dit barn nogle gange reagerer på din snak eller sang. Måske bliver det mere roligt, måske bevæger det sig mere!

Hvad sanser mit ufødte barn?
Måske har du tænkt på, hvor meget eller lidt dit ufødte barn sanser. Du har måske mærket, at dit barn bevæger sig i din livmoder! Kan det mon andet end bevæge sig?

Er det fx i stand til at se, høre, føle, lugte og smage selv om det endnu ikke er født? Det enkle svar er et stort ”JA”. Inden fødslen er alle barnets sanser udviklede, og har allerede været i brug i et stykke tid derinde i din livmoder. Det er lidt forskelligt, hvornår i graviditeten de enkelte sanser er færdigudviklede, men det er blot en lille detalje.

Det vigtigste er, at alle sanser er udviklede og i brug før fødslen!

• Dit ufødte barn kan høre, hvad du siger!
• Dit barn kan smage og lugte, hvad du har spist og drukket ved at smage på og drikke fostervandet!
• Dit barn føler, når det sutter på sin tommelfinger! Både tommelfingerens form og nydelse ved at sutte på den!
• Dit barn kan se og foretrækker allerede ansigtslignende former før fødslen. Forskere har lyst med små røde lys mod moderens maveskind og barnet vender sig især mod lysformen, der minder om et ansigt.

Er mit ufødte barn i stand til at huske og lære?
Har du nogensinde tænkt over, om dit ufødte barn kan huske og måske allerede lære noget før det bliver født?

Før i tiden troede man ikke, at børn kunne huske noget fra tiden i livmoderen eller at det ligefrem kunne lære noget inden fødslen. I dag er forskerne af en anden opfattelse! Lidt for sjov kalder man livmoderen for barnets første ”klasseværelse”!

Dit barn lærer din stemme at kende allerede i livmoderen og kan genkende den, når det er født. Det hører, når du taler til andre familiemedlemmer eller venner og det hører, når du eller din partner taler til det eller synger for det.

Ny forskning har vist, at ufødte børn bliver urolige eller spænder op, hvis forældrene begynder at skændes i forbindelse med en scanning. Anden forskning viser, at børn hvor mor har sunget for det i løbet af graviditeten, har lettere ved at knytte sig til moderen tre måneder efter fødslen og en mindre tendens til gråd i de første måneder.

Så altså dit barn lærer dig og din stemme at kende, før det bliver født og ser dig for første gang.

Påvirker mine følelser mit ufødte barn?
Forældre vil gerne give deres ufødte barn så god en start på livet som overhovedet muligt. Det sker jeg bliver stillet spørgsmålet: ”Skal jeg lægge låg på mine følelser for at skærme mit barn?”

Vi ved, at ufødte børn har følelser og påvirkes af mors følelser! Du skal vide, at det ikke gavner dit barn, at du holder på dine følelser.
Du kan ikke tage en facade på, som du kan i forhold til andre mennesker. Dit ufødte barn er jo en del af din indre verden og ikke af din facade eller dit udtryk udadtil.

I stedet for at være bekymret over, om dine svære følelser kan skade dit barn, så sig til dig selv: ”Når jeg lader mig selv mærke alle slags følelser, så lærer jeg mit barn, allerede før det bliver født, at følelser er naturlige og trygge.

Påvirker travlhed og stress mit ufødte barn?
I dagens Danmark kan det være svært at nå det hele i en småbørnsfamilie og nogle dage kan man føle sig presset, mere end godt er og måske endda stresset! Spørgsmålet melder sig naturligt: ”Kan min stress påvirke mit ufødte barn?”

Der er to svar på dit spørgsmål og begge svar begynder med et ”ja”:
1. ”Ja – stress kan påvirke dit ufødte barn positivt” – og 2. ”Ja – stress kan påvirke dit ufødte barn negativt”.

Hvis du udsættes for stress i små og afgrænsede mængder i løbet af graviditeten og hvis de mennesker, der er tæt på dig, fx din partner støtter dig og drager omsorg for dig – ja så kan din stress rent faktisk være med til at styrke dit ufødte barn.

Din moderkage er så viseligt indrettet, at den indeholder et stof, der blokerer for at dit barn udsættes for al den stress, du selv udsættes for. Hvis du mister kontrollen over dit liv og stresspåvirkningen bliver voldsommere og mere konstant, kan det påvirke dit ufødte barn negativt.

Det kan ske, hvis du har alt for travlt på dit arbejde, hvis du og din partner skændes meget og voldsomt eller hvis dit barns fødsel har været voldsom på den ene eller anden måde. Forskningen viser, at børn, der har været udsat for meget og konstant stress, kan risikere at fødes mere irritable og med lettere til gråd.

Du kan mildne din stresspåvirkning af dit ufødte barn ved at bringe dig selv i ro og have en stille stund med det efterfølgende og fortælle det, at det er ovre nu, at det ikke var hans eller hendes skyld og at du elsker ham eller hende.

Er det muligt at knytte et bånd mellem mig og mit barn allerede under graviditeten?
Når du har født dit barn, vil I knytte et særligt bånd mellem jer. Indenfor psykologien taler vi om tilknytning og nogle bruger det engelske ord ”bonding”.

Kan båndet mellem jer allerede så småt etableres under graviditeten? Svaret er et ”ja”!

Der er flere små ting, du kan gøre for at styrke jeres bånd eller relation:

• Når du bliver scannet, vil du måske helt automatisk føle en større nærhed til dit barn!
• Når du mærker dit barn bevæge sig, vil han eller hun hjælpe dig til, at du føler dig tættere forbundet med dit barn.
• Når du tænker på dit barn og måske snakker med din partner om, hvad han eller hun er for et barn!
• Når du snakker med dit barn, synger for det eller måske ligefrem danser med det til din yndlingsmelodi.
• Når du tager en stille stund og nænsomt og opmærksomt rører ved din gravidmave, så danner du en følsom livline til dit ufødte barn.
• I sidste tredjedel af din graviditet, hvor dit ufødte og store barn strækker og udvider din mave, måske med en fod, da er dit barn meget følsom overfor din og din partners berøring – og I er i kontakt!
• Forsøg så godt du og din partner kan, at skabe så gode muligheder for en tryg fødsel, som det er muligt for jer. En tryg fødsel gør det lidt nemmere at etablere en tryg tilknytning til dit barn efter fødslen.

The post Barndom og forældreskab begynder ved undfangelsen appeared first on FØROGEFTER.

Når vi er gravide om maven vokser, vil mavemusklerne uafvigeligt skulle give og dele sig. Efter graviditeten vil det hele samles sig og stille og roligt helt af sig selv blive en enhed med resten af kroippen og hænge sammen igen. Sammen med dine bebvægelse rog i hæj grad dit 3-dimensionelle åndedræt, sker dette helt af sig selv.

Men for nogle er kroppen udfordret på denne naturlige proces, og du kan have brug for hjælp til at “hænge sammen igen”, som jeg kalder det. Det gode er: at det kan lade sig gøre!!

Fysioterapeut Elin Solheim fortæller:

 

Det er ingen katastrofe at mavemusklerne har en unaturligt stor afstand efter du har været gravid (Rectus Diastase/”delte mavemuskler”). Det er naturlig, normalt og noget kroppen gør, for at skabe rum til din baby.

De fleste mærker, at de første 8 uger efter fødsel giver store forbedringer på bugvæggens styrke og form, tilsyneladende af sig selv. Og så er der ca 60 % af os, som stadigvæk kæmper med en mave der ser gravid ud, som giver en følelse af ubeskyttethed, følelse af svaghed især i asymmetriske bevægelser eller rotationer, leg med børn eller forflytninger, og som ikke responderer på belastning og træning som normalt, eller som før.

Herunder kan du se et super videoklip, der viser dig,m hvordan du kan tste hjemme selv, om du skulle have delte mavemuskler, der kan have brug for lidt hjælp. Du får en masse god indeformationer, udover det normale, som du hører. Det er alt sammen vigtige ting at inddrage, for at forstå samt evealuere på en evt problematik.

Derudover kan du klikke videre til Elins hjemmeside, hvor jeg har udvalgt et par indlæg, hvor du kanlæse mere:

Delte mavemuskler – dette vil du vide!

Kan du træne delte mavemuskler væk (rectus diastase)? 

Kirurgi efter delte mavemuskler (rectusplastik): Hvordan træner du efter indgrebet

The post Delte mavemuskler efter graviditet? appeared first on FØROGEFTER.

Min gamle kollega Heidi Holm har igennem mange år specialiseret sig i netop at hjælpe kvinder, som har født ved kejsersnit. Og hun har en super genial indgangsvinkel, som du ikke vil kunne ifnde alle mulige andre steder.

På hendes hjemmeside mitkejsersnit.dk, kan du finde en række interessante hjælperedskaber. Udover at du kan tilmelde dig hendes forløb efter et kejsersnit. Dette kan jeg kraftigt anbefale!

Du kan fx finde en spændende Podcast række lige her.

Du kan læse en masse om dit ar og efterbehandling.

Her kan du høre Heidi kort fortælle og præseneter lidt af hendes arbejde.

The post Hjælp efter Kejsersnit 💜 appeared first on FØROGEFTER.

Jeg er super inspireret af SofieB, som igennem mange år nu, har været med til at skifte fokus på det kvindelige bækken og ikke mindst bækkenbunden – ja hele kvindekroppen.

Hun har i 2022 lavet denne super interessante snak med Liz Koch, som er super nørd omkring psoas musklen. Det er en nørdet snak, og på Engelsk, men jeg ved mange af Jer vil elske det!

Lyt og se med på SofiesB´s samtale med Liz Kock fra Pelvic Balance, om den den såkaldte bækkenbund og den flydende anatomi.

The post Nørdet samtale om det kvindelige bækken, psoas musklen og den flydende anatomi appeared first on FØROGEFTER.

I bogen “10 centimeter” af Joredemoder Tina Winther fra Mamaprofylax, har jeg bidraget med viden omkring bækkenbund og åndedræt. Jeg kan virkelig anbefale bogen, til dig der står overfor at skulle føde dit kommende barn

Lidt om bogen:

10 er det antal centimeter, som kvinden skal åbne sig, inden hun kan føde sit barn. Det er også det antal centimeter, som barnet skal bevæge sig ned gennem fødselskanalen, før det kan se dagens lys. Derfor er det vigtigt for den gravide og hendes partner at få en forståelsen for de 10 cm, inden fødslen starter.

Bogen 10 cm er skrevet til de kvinder og deres partnere, der gerne vil være bedst muligt rustet til at komme godt og trygt igennem en fødsel. Den er til dem, der ønsker at vide, hvad der helt konkret sker i og med kvindens krop fra fødslen begynder, til barnet ligger trygt på sin mors bryst.

Bogen tager udgangspunkt i den psykoprofylaktiske tilgang til fødselsarbejdet, hvilket er en meget anerkendt metode, der har været brugt igennem årtier. Denne tilgang har de to forfattere, jordemødrene Tina Winther og Signe Hasseriis, videreudviklet, og på deres Mamaprofylax-kurser rundt omkring i Danmark har flere tusinde kvinder og deres partnere nu tillært sig denne meget roste metode til brug under fødslen.

Bogen kan købes her!

The post 10 centimeter appeared first on FØROGEFTER.

Jeg elsker denne her “samtale” mellem to babyer inde i mors mave

Derfor deler jeg den med dig

In a mother’s womb were two babies. One asked the other:“Do you believe in life after delivery?” The other replied, “Why, of course. There has to be something after delivery. Maybe we are here to prepare ourselves

for what we will be later.”

“Nonsense,” said the first. “There is no life after delivery. What kind of life would that be?”

The second said, “I don’t know, but there will be more light than here. Maybe we will walk with our legs and eat from our mouths. Maybe we will have other senses that we can’t understand now.”

The first replied, “That is absurd. Walking is impossible. And eating with our mouths? Ridiculous! The umbilical cord supplies nutrition and everything we need. But the umbilical cord is so short. Life after delivery is to be logically excluded.”

The second insisted, “Well I think there is something and maybe it’s different than it is here. Maybe we won’t need this physical cord anymore.”

The first replied, “Nonsense. And moreover, if there is life, then why has no one ever come back from there? Delivery is the end of life, and in the after-delivery, there is nothing but darkness and silence and oblivion. It takes us nowhere.”

“Well, I don’t know,” said the second, “but certainly we will meet Mother and she will take care of us.”

The first replied “Mother? You actually believe in Mother? That’s laughable. If Mother exists then where is She now?”

The second said, “She is all around us. We are surrounded by her. We are of Her. It is in Her that we live. Without Her, this world would not and could not exist.”

Said the first: “Well I don’t see Her, so it is only logical that She doesn’t exist.”

To which the second replied, “Sometimes, when you’re in silence and you focus and listen, you can perceive Her presence, and you can hear Her loving voice, calling down from above.”

Maybe this was one of the best explanations of the concept of GOD.

–parable from Your Sacred Self by Dr. Wayne Dyer

The post In a mothers womb appeared first on FØROGEFTER.

Er du interesseret i bækkenbunden?

Og at lære fra innovative folk, der forstår den funktionelle bækkenbund?

Så lyt med på denne samtale på Instagram mellem Ann Sofie Bækgaard og Micha Grøn.

De taler om mange ting, også om Åndedrættets betydning for og sammenhæng med bækkenbunden.

The post Lyt med på samtale om bækkenbunden mellem Ann Sofie Bækgaard og Micha Grøn appeared first on FØROGEFTER.

Lyt med på en god og brugbar samtale mellem jordemoder og pædagogisk antropolog Nanna Cæcilie Thrane og fysioterapeut, iværksætter, underviser og forfatter Elin Solheim.

De taler om din fantastiske morkrop, som måske skal behandles lidt anderledes, end du traditionelt set forestiller dig

Vil du gerne kunne løbe, hoppe og tumle igen, uden at tisse i bukserne eller få ondt i ryggen? Måske har du forsøgt at træne mavemusklerne op igen, uden held? Måske er det umuligt at finde tid til træning i livet med små børn?

Efter en graviditet og fødsel vil kroppen være belastet, og skulle finde sin styrke på ny. Det gælder alle, uanset hvor plaget man måtte være, og det kræver en god portion tålmodighed og accept. Men ikke al slags træning er hensigtsmæssig for efterfødselskroppen.

I denne episode giver Elin Solheim saglige forklaringer på, hvordan du bærer dig ad med at genvinde styrken på en skånsom og korrekt måde, og hvorfor du ikke skal forhaste dig eller skælde ud på din krop. Hun fortæller bl.a. om de hyppige efterfødselsgener: delte mavemuskler, bækkenbundsproblemer, inkontinens og lændesmerter, og om hvordan du kan inkorporere styrkende bevægelser i din gang, holdning og hverdagslige gøremål, efter du har født.

Podcasten er lavet af aftenskolen FOF Aarhus – kurser og foredrag
Episoden er tilrettelagt af Nanna Cæcilie Thrane, Sebastian Thinggard, Malene Nees Damborg og Astrid Meldgaard.

Du kan lytte til hele podcasten ved at klikke videre her

The post Tag hånd om din fantastisk morkrop appeared first on FØROGEFTER.

Der findes efterhånden virkelig mange bøger om graviditet, fødsel og efter-tiden. Men en af dem, som jeg har lyst at fremhæver er denne; En tryg begyndelse af Psykolog Ranka Skak.

En vigtig bog, som holder fast i meget af det, som jeg virkelig tror på har en kolloenorm betydning for starten på livet

Her kan du læse lidt mere om bogen:

En tryg begyndelse er en komplet guide til din graviditet, fødsel og den første tid med dit nyfødte barn. Gennem banebrydende forskning og viden får du de redskaber og den forståelse, der skal til for, at du kan skabe en tryg og værdig overgang til moderskabet. Bogen hjælper dig med at forberede dig fysisk, men giver også en forståelse for de dybe psykologiske processer, der kan sætte spor langt ind i moderskabet, og som skaber grundlaget for den vigtige relation mellem dig og dit barn.

Bogen er opdelt i tre dele: graviditet, fødsel og den første barselstid. Graviditetsdelen beskriver de store fysiske og psykiske forandringer, der kan følge med et nyt moderskab, og du får konkrete øvelser til, hvordan du kan passe godt på dig selv og skabe en god forbindelse til din krop. Bogen indvier dig i præ- og perinatal psykologi, der handler om, at fosteret og den nyfødte er langt mere sansende og forbundet med sin mor end tidligere antaget. Denne viden kan hjælpe dig med at skabe en tæt forbindelse til dit barn.

To parametre har vist sig særligt betydningsfulde for en god fødselsoplevelse. Det ene er en høj grad af støtte og gode relationer til dem, der er med til fødslen. Det andet handler om en oplevelse af at have indflydelse på, hvad der sker under fødslen. I bogen bliver du klædt på til at værne om din autoritet som fødende. Der er helt konkrete ting, du kan gøre, som kan give dig indflydelse på de valg, der tages undervejs i fødslen. Og som giver dig en oplevelse af styrke og kompetence i starten af moderskabet.

De forskellige faser under fødslen præsenteres i anden del, hvor du også får viden om blandt andet fødested, fødselshjælpere og fordele og ulemper ved medicinske indgreb. Resultaterne fra forskningen beskrives på en lettilgængelig måde – uden at der prædikes for et rigtig og forkert.

Du får også en udførlig guide til, hvordan du bruger dine egne fødefærdigheder til at mindske smerte og hjælpe fødslen fremad. Det er færdigheder inden for åndedræt, afspænding, stillinger og bevægelser, kunsten at sige ”Ja” samt ritualer og rytme. Det hele er allerede i din krop og dit sind.

Sidste del, om tiden efter fødslen, har fokus på tilknytningen til dit nyfødte barn, og hvordan du kan skabe de bedste betingelser for den første barselstid. Derudover lærer du en tilgang til amning, som giver gode betingelser for et vellykket amme-forløb.

Bogen er illustreret med tegninger af Charlotte Clausen samt bokse med konkrete råd, eksempler og øvelser.

Både førstegangs- og flergangsfødende kan have glæde af bogen.

Her kan du finde bogen En tryg begyndelse af Ranka Skak

The post En tryg begyndelse appeared first on FØROGEFTER.

The post Podcast om Kejsersnit og vejrtrækning appeared first on FØROGEFTER.

Allerede for 8 år siden havde jeg lyst at lave dette indlæg (ja, sitet har eksisteret siden 2011). Her havde jeg netop født vores datter (jeg var 39 år på det tidspunkt). OG JEG FIK ET CHOK!!!

Jeg fik et chok over, at min egen krop kunne blive så svag… At den kunne falde SÅ MEGET fra hinanden, både helt konkret fysisk, men også mentalt.

Med dette indlæg vil jeg dels være hudærlig, men også sætte fokus på alt det, “som ingen taler om”… nemlig at det kan være PISSE HÅRDT (undskyld!) at blive mor.

Det er alt igennem fantastisk og uden sammenligning et kærlighedsboom i stor stil. Men samtidig kan det for nogle af os også føre os ind i en fysisk og/eller mentalt krise.

For nogle varer denne krise dage, uger, måneder, og for andre længere tid. Det afhænger alt sammen om dig og de omstændigheder, der er i og omkring dig.

Så spørgsmålene mange stiller er:

Hvornår kan jeg forvente at være “på toppen” igen?

Hvornår er jeg tilbage i form?

Hvornår kan jeg det samme, som jeg kunne før?

Ja, spørgsmål i denne stil ramte også mig… og jeg måtte dag for dag erkende, at jeg bare ikke var som dem, der efter nogle uger/måneder var tilbage i deres almindelige tøj, og kunne nyde hver (næsten) minut med baby i familien.

NEJ, JEG SYNTES DET VAR MEGA HÅRDT!!! Og jeg var som sagt chokeret over, at min krop slet ikke føltes som min – gjorde ondt, var svag, og bare slet ikke ville samarbejde med mig.

Så her startede en ny rejse for mig, der handle om læringen i og accepten af, at det kan være sådan, også for MIG!!

Det blev også en rejse, hvor det gik op for mig, hvor stor splittelse der er blandt kvinder, ift hvad de forestiller sig, forventer samt ikke mindst går efter – når det handler om deres krop efter fødslen.

Jeg havde ikke en drøm eller forventning om, at jeg ville være tip top mig selv efter hverken et par måneder eller et havt år. Men at der skulle gå 3 år første gang, det kom nu alligevel bag på mig!

På rejsen igennem alt dette, opdagede jeg også de kvinder, som virkelig går efter og forventer, at de skal ligne dem selv og have en ny superkrop efter kort tid på den anden side af fødslen. Det både provokerede mig – og gjorde mig ked, når jeg så det lykkes (undskyld). Men det gjorde mig også frustreret at se, hvordan kroppen fuldkommen kan tage magten over os.

Hvor uperfekt må din mor-krop være? Hvor hurtigt skal du tabe dig efter graviditet?

Gode spørgsmål, som ingen andre end din krop kan svare på. Hver og eneste kvondekrop har sin egen historie, både livshistorien, graviditet og ikke mindstr fødsel samt livsomstændigheder i øvrigt, ALT dette summer tilsammen op og dikterer din vej, dit tempo og ikke mindst hvad du kan forvente.

Med mit første barn gik der som nævnt 3 år, inden jeg følge mig på toppen igen. En ny top vel at mærke, som jeg satte meget stor pris på. Jeg havde lært en masse, og jeg havde udviklet mig som menneske. TAK Selma

 

Med mit andet barn er der virkelig gået lang tid… Jeg er fortsat i processen af at acceptere, og find emig tilrette et nyt sted i min krop. Nu er jeg på 4. år + lidt til.

 

Jeg må bare erkende, at alderen har gjort mig mere uelastisk, ja i bogstaveligste forstand. Så maven får måske svært ved at blive normal igen… Kiloene sidder virkelig fast…

 

Men med alt for mange år med meget lidt/dårlig søvn, og for højt stressniveau… hvad kan jeg så forvente?? Og så er der bare det faktum, at en anden graviditet i en høj graviditets-alder, bare har været endnu en udfordring for mig fysisk såvel som mentalt.

 

Men hold da op hvor har jeg fået en gave igen midt i det hele: Muligheden for at udvikle mig som menneske igen. TAK Samuel

The post Den kærlige mor-krop 💜 appeared first on FØROGEFTER.

Ved at placere dig ret op ad en væg med ryggen, og ved at sidde direkte på spidsen (ikke bagsiden) af dine sædeknuder, kan du åbne dit bækken og gøre det lidt mere elastisk nedadtil.

Her kan du sidde i længere tid, med mindre du ikke er smidg nok i dine hofter eller bagside lår. Måske kan du sidde i en skrædderstilling i stedet for.

Bliv siddende så længe du kan, men vær oipmærksom på at bruge din vejrtrækning. Ånd så dybt du kan, måske kan du forestille dig,m at du ånder helt ned i din bækkenbund og ned i gulvet under dig. Og når du ånder ud, forestiller du dig,m at du ånder ud helt nede fra din bækkenbund.

Vil du bruge det til en øvelse for bækkenbunden og træne din knibe-kontakt:

Så skal du føle at du slapper af i bækkenbunden, når du ånder ind…

Og at du kniber med bækkenbunden, når du ånder ud (måske lettest at mærke sidst på udåndingen).

Fungerer det slet ikke for dig? Så kal du naturligvis ikke benytte denne stilling.
Du kan i stedet se på denne her.

The post Adgang til bækkenbunden med denne stilling appeared first on FØROGEFTER.

Når du har været gravid og født, har kroppen brug for at finde tilbage til sin balance igen. Maven er slap, ryggen er spændt (og brysterne), og det kan føles som om du hele tiden er ved at vælte. Det er i virkelighed det, at kroppen selv oplever, nemlig at der er ubalance og du er ved at vælte.

Dette vil kroppen automatisk modarbejde. Og i mange kroppe vil der ske en automatisk og balanceret samt ubemærket justering, som ikke giver nogen for for gener efterfølgende. Hos nogle sker dette oven i købet hurtigt. SNYD!! tænker vi andre, der skal bruge meget lang tid på at få dette til at ske. Og for nogle af os sker det ikke rigtig af sig selv… vi må have hjælp fra behandlere eller de rette øvelser mv.

Igen igen igen må jeg omkring din vejrtrækning. For den er så sindssygt vigtig en brik i, at få din krop i balance igen. Således den bruger sig selv optimalt, og du ikke får gener og udfordringer med fx inkontinens, rygsmerter, nakke og skulder problemer mv.

Derfor, vil jeg i dette indlæg præsentere dog for et bælte, der kunne ligne et korset… det er det IKKE!!! det er et åndedrætsbælte, Buteyko åndedræt bælte.

Hvad dette bælte kan understøtte og hjælpe dig med efter fødslen er, at få din krop til at komme igang med en god vejrtrækning igen. Det kan virkelig være svært for kroppen efter fødsel, så mange har brug for hjælp.

Med en bedre vejrtrækning, sætter du gang i dine mavemuskler, din bækkenbund, og dine rygmuskler får det bedre. Hele din kropsholdning bliver bedre og balancen i din krop optimeres, så du ikke længere er et væltende hus.

Du kan købe bælte og læse mere om det her

The post Buteyko bælte til at få gang i muskler og holdning igen efter fødslen appeared first on FØROGEFTER.

At lære sin vejrtrækning godt at kende, og være god til specielt at lave lange udåndinger, er essentielt for at kunne bruge åndedrættet optimalt under fødslen. Netop det træner denne lille grønne dims!

Jeg anbefaler den, til alle gravide og til tiden efter fødslen. I den første tid efter fødslen, kan der være mange svære dage, hvor vejrtrækningen og kroppen er max udfordret. her er Relaxatoren igen super god. Den hjælper dig på et øjeblik med at få mere ro i kroppen, da nervesystemet skifter over til to-systemet, med det samme, du gør noget godt med dit åndedræt.

Du kan købe Relaxator åndedrætstræner her

Og læse mere om den her =>

 

The post Relaxator åndedrætstræner er et godt redskab til gravide og nybagte mødre såvel som fædre appeared first on FØROGEFTER.

Her kan du læse en dejligt indlæg fra Ann Sofie Bækgaard, der bl.a. har lavet et online forløb til dit bækken og bækkenbund.

På 4 uger kan du følge hende online. Næste forløb starter den 20. september 2019. Forløbet kører igen til foråret 2020, og herefter planlægges det løbende.

Jeg kan varmt anbefale at følge Ann Sofies tilgang til din bækkenbund

At kysse stimulerer dine lukkemuskler i kroppen
– og dermed også din bækkenbund

Jo, det er sandt.

For din mund og din tunge er en del af sphincter-systemet, vores åbne- og lukkemuskler i kroppen, ligesom bækkenbunden og anus er det.

Og alle sphincters har forbindelse til hinanden.

Det er derfor, at vi når vi kysser så slapper vi af i kroppen.

Og kysser du din partner, så ved de fleste, at så er der kontakt til de nedre sphincters – nemlig bækkenbunden og vores yoni, der afspænder og åbner.
Det er også derfor, at babyer, efter de har spist, giver slip og laver i bleen umiddelbart efter.

Og derfor, at det er vigtigt at afspænde i kæben, i læberne og i tungen, når du skal føde eller bare gå på toilettet f.eks. Og derfor, at din yogalærer (aka mig f.eks.) altid siger:
“giv slip i kæben og lad der være lidt afstand imellem tænderne” og “lad tungen blive blød og bred”
… når jeg ønsker, at du afspænder i din krop og lader din vejrtrækning flyde frit til yoga.

Og når jeg beder dig lukke øjnene og mærke hvordan dine øjne falder tilbage i øjenhulen, så er det også for, at du giver slip i din krop og i alle lukkemuskler og ikke går og spænder op hele tiden.
For øjnene er også en lukkemuskel i din krop. Og har forbindelse til dit nervesystem og dermed dit hormonsystem, immunsystem, fordøjelse, organer, bækkenbund og meget mere.

Men hvordan får jeg en stærk bækkenbund af at slappe af?

Well, vi er rigtig gode til at gå og spænde op i kroppen. F.eks. spænder rigtig mange (kvinder især) i kæben… Dine øjne spænder op, når du skal koncentrere dig om skærmen (og hvis du går med kontaktlinser eller briller, så er øjnene også på overarbejde)

Eller hvis du har en svag bækkenbund og du føler det hele er ved at falde ud eller du er bange for, at du skal tisse i bukserne, jamen så er jeg stensikker på, at du gør alt hvad du kan for at knibe, spænde op og holde på det hele.

MEN! Du kan ikke knibe dig til en stærk bækkenbund alene. Tværtimod kan du faktisk gøre situationen værre.

Skal jeg så ikke knibe?

Jo, det ‘må’ du godt, hvis du også er god til at afspænde efter du har spændt op. Og det er KYSNING (er det overhovedet et ord?) altså rigtig godt til! Men i dagens Danmark er vi kvinder bare generelt temmelig (UP)TIGHT i vores bækkenbund. Så knibeøvelser er ikke altid vejen frem.

Hvis du laver dem, så lav dem forskellige funktionelle stillinger som f.eks. siddende, stående eller på alle 4. Og ikke kun liggende på ryggen. Og så husk at afspænde også.

Men knibeøvelser kan ikke stå alene, hvis du vil have en stærk bækkenbund (som egentlig er en væg), et stabilt bækken og en kvindekrop i balance.

I nogle tilfælde kan for mange knibeøvelser i følge Christine Kents (stor anerkendt forsker og sygeplejerske i USA) faktisk være medvirkende til at  ødelægge din naturlige bækkenstilling, så dit bækken tilter bagud og dit haleben kommer mere ind under dig. Og det er ikke kun knibeøvelserne, der gør det, men din holdning og den måde du sidder, går og står på.

Kniber du ‘for meget’ og har du en tendens til at sidde og hænge og lave træning/yoga, der får dig til at trække halen ind under dig, så kan det faktisk skabe så meget ubalance i dit bækken, at dine kønsorganer – som f.eks. livmoder og blære, der bør flyde og svæve frit i dit bækken – falder tilbage og nedad. Det kalder man for genital prolaps – nedsynkning af dine kønsorganer (Christine Kent, Why Kegels Don’t Work).

Derfor beder jeg faktisk mine deltagere på mit online Pelvic Balance forløb om at STOPPE med at knibe i de 4 uger, som forløbet varer. Og kun følge mine instruktioner og undervisningsprogram. Du har nok fattet pointen, men at knibe derudaf kan faktisk være en RIGTIG DÅRLIG VANE!

Men at kysse er til gengæld ikke

The post Vidste du, at du kan kysse dig til en stærk bækkenbund? appeared first on FØROGEFTER.

Med dette indlæg håber jeg at kunne hjælpe andre mødre og fædre, der kunne sidde i samme situation, som jeg selv. Nemlig med den mest fantastiske guldklump, der bare ikke “gør som alle andre”…

Måske har du følt dig misforstået, at du ikke passer ind… frustreret og magtesløs… følt at institution, skole eller andre bare ikke forstod jeres udfordringer. Ofte forstår vi ikke engang selv, hvorfor vores barn reagerer, som han gør… i hvert fald ikke hvis det er udover det som hører til almindelig udvikling og almindeligheder.

Er det tilfældet? Så kan det være en god ide, at se lidt dybere i vores guldklumps historie – helt tilbage i tiden…

Personligt har jeg lige præcis været der! Alle følelserne har vi været igennem… håbløsheden og skyldfølelsen kom også

Når jeg laver dette indlæg, er det for at fortælle, at jeg er sikker på, der er hjælp at hente for alle. Vi blev i flere omgange anbefalet spædbarnsterapi. Og pludselig forstod jeg, at det måtte vi prøve.

For at passe godt på vores kæreste kære guld, vil jeg lade hans personlige historie blive bag indlægget. Men der er ingen tvivl om, at vi fandt den rette vej at gå 

Udover at hjælpe vores søn, og vores lille familie, forstod vi pludselig langt bedre, hvad som var på færde. Det var måske ikke så kompliceret, som vi havde frygtet. Det kunne faktisk forstås og føles på. Vores søn hjalp os selv på vej, og han er stadig igang med at bearbejde og arbejde sig igennem.

Det var lindrende for os, såvel som for ham. Vi fandt alle en anden ro, og specielt ham! Det har været helende og lindrende for mor og far. Skyldfølelses blev pakket ned, og modet samt håbet og glæden fundet frem 

Kort om spædbarnsterapi
Her kan du besøge jordemoder og spædbarnsterapeut Charlotte Grummes hjemmeside. Her kan du bl.a. finde meget fine præsentationer af, hvad Spædbarnsterapi består af og, og hvordan det foregår.

Charlotte fortæller om spædbarnsterapien:
Kroppen husker ”udenom” sproget og før sproget. Mange voksne kender følelsen af et pludseligt ubehag, rødmen, hjertebanken, svedudbrud eller lignende i selv tilsyneladende neutrale situationer. Dette kan skyldes, at et eller andet i situationen minder om noget ubehageligt, man har oplevet engang, men som man ikke har nogen bevidst erindring om. Ofte om noget der har fundet sted, før man har fået sprog.

Spædbarnsterapi går i al sin enkelthed ud på at sætte ord på det traume, barnet har været igennem, for hermed at frigøre den energi, der er bundet i traumet. Den / eller de traumer som barnet har oplevet før det selv får et sprog, sætter sig i kroppen, kroppen husker, cellerne husker. Det gælder altså om, for terapeuten, at finde ud af, hvilke traumer barnet har været udsat for i dets første leveår, ja helt fra det lå inde i moderens mave.

Ved spædbarnsterapi får børnene, med forældrene som vidne, sat ord på tidlige traumer samtidig med at de får håb om, at det “slemme” aldrig vil gentage sig. Spædbarnsterapi er uden krav til barnet.

 

Børnene er meget glade for denne form for terapi. De føler sig set, hørt og mødt. Fastlåste mønstre løsner sig, og barnet får troen på livet igen.

Hvad kunne så være traumatisk for et barn? Det kan f.eks.

• ikke at være et ønsket barn
• at komme til verden ved en kompliceret fødsel – tangforløsning, sugekop, kejsersnit, for tidligt og så videre
• det kan være at blive overført til børneafdeling og adskilt fra sin mor
• det kan være forskellige medfødte lidelser / hospitalisering / behandling
• at blive syg som lille
• alvorlige hændelser i familien – dødsfald – skilsmisse
• ja her er listen også lang… og det der kan være traumatisk for det ene barn, behøver slet ikke at være traumatisk for det andet barn, børn er så forskellige.

Hvad kunne lede tanken hen på, at et barn kunne have gavn af spædbarnsterapi?
Et barn, der ellers er fysisk sund og raskt, men som frembyder symptomer som at have svært ved at spise, svær at lægge i seng og sove, eller vågner om natten og er svær at trøste. Det kan være et barn, som man synes er vældigt sårbart eller er modløs. Det kan være et barn, der ikke ser ud til at være glad og i harmoni, som måske har en indre uro og virker spændt. Det kan være et barn, der har besvær med at indgå i relationer til andre børn, som trækker sig og holder sig for sig selv. Ja listen med mulige symptomer er lang, som overskrift plejer jeg at sige. ”Et ellers sundt og raskt barn, men hvor forældrene tænker, der er et eller andet der plager dette barn” – så kunne man undersøge om spædbarnsterapi er hjælpsomt.

Det er lettere at hjælpe et lille barns traumer, fordi den onde cirkel ikke er nær så fastlåst som hos ældre børn og voksne. Det lille barn har en sund måde at reparere sig selv og reagerer hurtigt på terapi. Så når ”forhindringen” for en sund udvikling bliver fjernet gennem terapien, vil barnets egen drivkraft og energi overtage helingen. Alt usagt binder energi, også hos helt små børn. Hvis et barn har været udsat for en traumatisk oplevelse og det ikke hjælpes, så kan det medføre livslange besværligheder. Der er stor forskel på vores medfødte robusthed og sårbarhed. Nogle børn kan tåle mange traumatiske oplevelser, andre tåler måske næsten ingen ting.

Sådan foregår en spædbarnsterapi session
En spædbarnsterapi session varer tit ikke mange minutter, fem-ti minutter og indeholder tre elementer. Det første er at terapeuten tager kontakt til barnet. Den næste er at terapeuten fortæller barnets dele af dets historie. Det sidste element er, at terapeuten giver barnet håb.

Forældrene sidder på hver side af barnet og bliver vidne til terapien. Terapeuten har før sessionerne med barnet, haft lange samtaler med forældrene om barnets historie, lige fra undfangelsen og til barnet i dag. For derigennem at identificere de mulige traumatiske hændelser, som barnet har været udsat for.

Hvis du er interesseret i at læse om og se en hel terapi, tre sessioner, så kan du klikke ind her. Her kan man læse historien om Caroline, se de tre sessioner der skulle til, og læse efterfølgende reaktion fra forældrene. Det giver et ganske godt billede af hvad spædbarnsterapi er.

2 bøger til dybere forståelse:

Jeg anbefaler også disse to bøger (se fotos), hvis du har lyst at grave lidt dybere. Forstå dine børn og måske dig selv på en ny og dybere måde.

 

      

The post Forståelse for fødslens psykologi gjorde den helt store forskel… appeared first on FØROGEFTER.

Jeg er så heldig, at jeg fik mulighed for at lave et lille interview med jordemoder Tina Winther, der også er indehaver af Mamaprofylax.

Vi taler om åndedræt i relation til fødslen. Lyt med

Mamaprofylax tilbyder fødselsforberedelse i Århus og København. Klik her og læs mere om mamaprofylax

Her kan du læse en beretning om det at arbejde med åndedrættet ifm fødslen.

The post Om åndedræt og fødsel med jordemoder fra Mamaprofylax appeared first on FØROGEFTER.

1. Huden
2. Fedt
3. Mavemuskler
4. Fascia/bindevæv
5. Blære og livmoder
6. Fosterinde

Og så kan lægen se baby 

Der er ikke noget at sige til, at det tager tid, for mors krop og de mange lag at vokse godt sammen igen. Det må også være tydeligt for enhver, at der ret let kan komme koks i det… altså at der opstår fx arvæv og stive områder i denne process. På den måde kan mor opleve diverse problematikker, som fx inkontinens, smerter i underlivet, rygproblemer, åndedræts problemer blandt meget andet.

Se videoen ved at klikke her!

OBS! Har du brug for hjælp til at komme godt videre efter kejsersnit? Også selvom det er mange år siden… så kig på Kejserindernde.dk! De er mega seje, og gør et fantastisk arbejde med at hjælpe alle os Kejserinder 

The post Igennem 7 lag ved kejsersnit appeared first on FØROGEFTER.

Dette indlæg er SÅ VIGTIGT OG VÆRDIFULDT  Jeg mødte Karen på et af mine åndedrætskurser, hvor jeg bare kunne mærke, at Karen har fat i noget meget vigtigt. Ikke mindst brænder hun for det, og jeg vil kraftigt anbefale hende, hvis du fornemmer at have brug for en hjælp

Læs med her, og så kan du møde samt tage kontakt til Karen her 

Du var der lige og nu er du væk

Det er en traumatisk og ulykkelig begivenhed hvis du aborterer spontant, eller får foretaget en planlagt abort på grund af et dødt eller sygt foster. Det barn du har båret under dit hjerte var der lige, og nu er det væk.

Når du finder ud af at du er gravid danner du hurtigt bånd til det ufødte barn og en masse drømme og forventninger til livet som mor og til det lille barn opstår. Disse drømme og forventninger brister med tabet og det er meget smerteligt. Når vi har elsket og drømt er sorgen et vilkår når vi mister.

Den forbudte sorg

Hver tredje graviditet ender med en ufrivillig eller spontan abort i første trimester. Du kan opleve at det ikke regnes for noget og der er en forventning om at du bare skal op på hesten igen eller du kan få en kommentar som ”det var jo heldigt du ikke var længere i din graviditet”.

Det kan være svært at få lov til at sørge og du kan opleve at der ligefrem bliver stillet spørgsmålstegn ved din psykiske balance, når du græder over så ”lidt”.

Når du på denne måde mister en graviditet , før den nåede at blive et barn, mister du jo den fremtid, du allerede havde i dine drømme – drømme, som jo netop var i fuld gang med at blive til virkelighed, hvilket du tydeligt har mærket i din krop. Tabet er håndgribeligt og kan alligevel opleves svært at beskrive. Fordi du aldrig nåede at se barnet eller have mulighed for at skabe en historie sammen med barnet.

Forskningen viser tydeligt, at både moderen og faderen oplever dyb sorg, skyldfølelse og hjælpeløshed efter en ufrivillig abort. Der er en reel risiko for, at sorgen ender som en krisereaktion, hvis kvinden ikke bliver mødt af sin omverden i sin sorg.

Ikke overraskende ser man også, at kvinder, der har gennemlevet et tab, er mere angste under næste graviditet og oplever en usikkerhed omkring egen formåen. Den uforudsigelighed som pludselig har indfundet sig når man ikke kan stole på biologien og kroppen er stressende.

Du mister ikke bare et barn

Når du aborterer, mister du ikke bare dit barn og drømmen, men også din uskyld og troen på egen krop, og du kan måske ligefrem betvivle din egen formåen som kvinde. Så der er mange elementer der er på spil på samme tid i din sorgproces.

Når sorgen træder ind i dit liv, bliver du væltet omkuld. Du vil måske opleve at være chokeret, ramt af fortvivlelse og håbløshed. Sorgens intensitet kan virke fuldstændig overskyggende. Når smerten er størst, er sorgen invaliderende. Sorg gør ondt og er rigtigt svær at være i. Og så er en sorgproces noget af det mest stressende man kan gennemgå som menneske.

Sorgens skygger

Sorgen kan skubbes væk i en periode, men du vil ikke kunne undgå at skulle forholde dig til den på et tidspunkt. Indtil du gør det vil den lægge sig som en skygge i dit liv. Du ser den måske ikke hele tiden, men den vil trække din energi ned indtil du lader dine sorgfulde følelser få lov til at komme til udtryk.

Tidligere troede man at man kunne arbejde med sorgen også sige farvel til den, og så var det kapitel ovre. Men sådan er virkeligheden ikke, tabet er blevet en del af din livshistorie og vil kikke forbi dig engang imellem. For eksempel på årsdage, når du hører et bestemt stykke musik eller en anden ting der minder dig om din graviditet eller dit barn.

Sorg tager den tid sorg tager

Sorg er en individuel oplevelse. Man kan ikke sammenligne sin sorg med andres. Er du så uheldig at miste gentagne gange vil du nok opleve at sorgen er forskellig fra gang til gang. Sorgens styrke, intensitet eller tæthed vil være forskellig. Man kan derfor ikke sætte en tidshorisont på hvor lang tid det tager at sørge. Man ved dog at det første år er kritisk i forhold til at den sørgende har en forøget risiko for at depression og psykosociale sygdomme.

Man kan ikke komme hurtigt igennem sorgen, og det er vigtigt at du tager dig tiden til at være med dit tab. Tid til at reflektere over hvilken betydning det har haft for dig. Tid til at sætte dig selv i centrum. Sætte tempoet ned, så du får plads til at sørge, at græde og være vred over det uretfærdige der er hændt dig.

Måske har du noget familie eller bekendte som synes at du har grædt nok snot over det tab. Det er KUN dig der kan fortælle hvad dit tab har betydet for dig, og hvordan det har påvirket dig, og det er kun dig der ved hvornår sorgen og mindet er der, hvor det skal være. Du kan også opleve at sorgen river op i gamle sår. Det er vigtigt at du giver det hele plads. At miste og få fortaget en uønsket abort er et traume for din krop og sin sjæl.

Vi skal lære sorgen at kende og vi skal skabe plads til at fordybe os i vores tab, men vi skal også skabe plads til at kunne gå væk fra sorgen, tage en pause og give plads til glæden. Så vi ikke bliver opslugt af sorgens lidelse.

Hvad gør sorg og hvad kan du gøre?

Når vi lige har mistet, kæmper vi en brav kamp for at forstå det der er sket. Vi kæmper med at holde en balance så vi ikke helt mister os selv. Indenfor de først måneder til det første år vil du opleve at choktilstanden over tabet, langsomt forvandler sig til sorg. Chokket er sindets måde at beskytte dig på. Sindet forsøger at forstå oplevelsen, for at du langsomt og mere sikkert vil kunne vende tilbage til virkeligheden og derved smerten. Når chokket fortager sig vil du kunne opleve at sorgen kommer rullende som smertebølger, hvor intensiteten stiger og falder.

Du kan ikke minimere smerten eller komme væk fra den. Du skal vove at se din sorg i øjnene, bare lidt af gangen. Sorg går aldrig over, men med tiden finder sorgen sin plads side om siden med glæden. Denne oplevelse vil blive en del af din livshistorie, flette sammen med alle de andre vigtigt begivenheder i dit liv.

Oftest tænker vi at sorgen er fyldt med lidelse, hvilket den også er. Men sorgen rummer også en stor kraft. En stor kraft til at udvikle dig som menneske. Så sorgen er ikke kun et fravær af dit elskede barn men også et stort nærvær og intensitet af dine egne følelser. Du bliver tvunget til at arbejde med dig selv og se på hvilke værdier du har? hvad giver meningen for dig, i dit liv? Hvad er kærlighed for dig? hvad betyder noget for dig?

Med tiden tager sorgens styrke af

Der er mange der har oplevet at miste deres barn og efter to til fem år kan de fleste sige at de selvfølgelig helst ville have været oplevelsen foruden, men nu at de har været igennem det, har de lært utroligt meget om dem selv og deres værdier. En vigtigt viden som har gjort dem klogere på dem selv og deres omverden.

Med tiden tager sorgens styrke af og vil komme tilbage engang imellem. Din oplevelse vil sætte aftryk i dit liv og være med til at definere måden du ser på livet. Tiden læger ikke alle sår. Dine sår vil være der som ar, der fortælle en historie om dit liv.

Har du brug for hjælp?

Fylder sorgen meget hos dig og har du svært ved at tænke positivt om dig selv. Så hjælper jeg dig gerne. Kontakt mig til en GRATIS og uforpligtende samtale på sms 51 51 58 51 eller mail@karenkrognielsen.dk.  Du kan også læse mere om mit arbejde her:  karenkrognielsen.dk 

Om Karen Krog Nielsen

Karen Krog Nielsen  er indehaver af, Karen Krog Nielsen – Terapeutiske samtaler.

Karen har selv oplevet at miste tre gange i sine graviditeter, inden det lykkes at fuldføre en 4. graviditet. Hun manglede et sted at gå hen både i sorgprocessen men også under og efter graviditeten.

Derfor har hun skabt et terapeutisk rum hvor der er plads til sorgen, tvivlen, vreden og kærligheden. Plads til at kroppen, hjertet og hovedet kan genforenes, så troen på  og meningen med livet igen kan få plads.

I terapien bruges både samtalen men også kropsopmærksomhed, da kroppen er en vigtig budbringer for den vej du skal gå, for at hele dig selv.

Karen arbejder med:

• Kvinder der har mistet et spædbarn i graviditeten eller lige efter.
• Kvinder der er ufrivilligt barnløse eller gravide igen efter en eller flere aborter.
• Kvinder der har født efter tidligere tab eller et længere forløb som ufrivilligt barnløs.
• Kvinder der er nysgerrig på dem selv eller har ondt i livet og ønsker forandring.

The post Selv de mindste fødder sætter sine spor appeared first on FØROGEFTER.

Jeg har ikke set skrevet meget om dette emne nogen steder, og du er meget velkommen til at lave en kommetar med evt spørgsmål eller andet, så vi kan få en dialog og alle blive klogere på dette emne.

Jeg mener det er MEGET overset, at åndedrættet kan have denne enorme betydning for amningen efter fødslen.

Det er en kæmpe fordel at have godt styr på sit åndedræt, INDEN amningen skal etableres. Det giver mulighed for virkelig at kunne udnytte åndedrættets gevinster sammen med baby 

SÅDAN KAN ÅNDEDRÆTTET BRUGES I SELVE AMMEPROCESSEN

• Først og fremmest er det ekstremt VIGTIGT at have et redskab til at finde ro og nærvær hos mor. Her er åndedrættet et redskab, der virker lige med det samme, nu og her! Du kan med ét skifte kanal i dit nervesystem, og komme mere over i ro-systemet (parasympatikus).

• For at etablere en god tilkytning og et godt miljø for amingen med fuld tilstedeværelse i den aller første tid, er det også et must at kunne dæmpe graden af stresshormoner og fremmme de såkaldte alfabølger i hjernen. Begge dele stimuleres af åndedrættet.

• Åndedrættet styrker produktionen af oxytocin og dopamin, som er vigtige velvære hormoner, der et et MUST at have i overflod, når amningen skal fungere.

• At bruge et bevidst godt åndedræt styrker restitutuin og overskud, bl.a. ved den forbedrede iltning igennem åndedrættet.

• OG konkret ift amningen, styrker alt ovenfor selve mælkeproduktionen.

• Sammen med det nok aller vigtigste råd i dette budskab:
  Lær at bruge din vejrtrækning til at stimulere nedløbsrefleksen – det virker! Du kan helt konkret fremme nedløbsrefleksen, ved at tage et par god vejrtrækninger – det er super genialt! Og baby elsker det 

På billederne ser du lille August og hans mor Natacha 

The post Åndedrættet er en gave når du ammer! appeared first on FØROGEFTER.

Når det så er sagt, vil jeg alligevel spole tiden heeeelllt tilbage til den første tid lige efter fødslen og i mange uger frem, hvor amningen var en seriøs kamp for mig at få gang i. Sådan var det med begge mine børn… blødende bryster, gråd, frustration og absolut ikke glæde og lykke ved amningen. det tog 6-8 uger med begge at få amningen op at køre, hvorfra jeg nød det uden smerte derfra. Og jeg fortryder ALDRIG, at jeg gik så meget igennem.

Med dette indlæg vil jeg bare gerne være ærlig, at fortælle om mine egne erfaringer, og det jeg hører fra andres, om at amning ikke er en dans på roser for alle! og at det er helt normalt!!

 

Først vil jeg dog lige bemærke, at jeg IKKE skriver dette indlæg for at lade dig, der af en god grund ikke har ammet dit barn, stå som en dårlig mor. Tværtimod tror jeg på, at alle mødre ammer eller ikke ammer af kærlighed, bevidst valg, sorg, omstændigheder osv. Og alt har sin historie 

I kategorien amning kan du læse om en masse andre emner, samt uddybende på nogle af nedenstående råd.

Følelserne omkring amning
Jeg finder det vigtigt at være ærlig omkring de praktiske udfordringer, der kan være ifm med at etablere amningen. Og samtidig at sætte lys på de store følelser der ligger i at amme. Men også det ikke at lykkes med amningen, selvom man MEGET gerne ville, og havde forventet det

Sidstnævnte vil jeg gerne bare anerkende, at der kan være stærke følelser forbundet med, at amningen ikke lykkes 

Amning kræver at du VIL
Først og fremmest kræver etablering af en god amning, at du har en jernvilje, for det kører netop ikke som smurt for alle. Jeg har her samlet mine personlige råd til dig, der bare VIL have amningen etableret, og er klar til at ofre, det der skal til og kæmpe for det og holde fast, når det er aller mest svært!

Ingen har lovet, at det er let at etablere en god amning. Men mange forventer det… og kan blive meget skuffet… 

Råd nr 1 : Bed om hjælp
Du skal bede om hjælp dag og nat den første tid! Og jeg mener seriøs hjælp, som virkelig rykker… både til praktiske gøremål (specielt hvis der er en lillebor/søster), men også til den mentale støtte.

Råd nr 2 : GRÆD… hvis du har brug for det!
Du skal ikke holde dine følelser tilbage… Det er OK at græde og være ked af det, oveni at du er den lykkeligste i hele verden. Det kompleks er mere normalt, end du regner med – og det er så meget OK at have det sådan 

Råd nr 3 : Accepter at det er AL din tid og energi, som går med amningen i starten
I den første tid, kan det sagtens føles, som om al din tid og energi går med amningen. Accepter det! Det er helt normalt, og det er en kæmpe investering, også selvom det kan være hårdt.

Råd nr 4 : SOV så meget som muligt!! Og sult ikke dig selv 
Et af mine aller vigtigste råd er: SOV så meget som muligt!! Og sult ikke dig selv!! Der er en tendens til, at vi gerne vil hurtigt tilbage til vores krop og form igen… Lad det ligge, og lad din krop være ét med baby, så du kan fokusere på amningen. Søvn og mad betyder SÅ MEGET, for din mælkeproduktion og for etablering af amningen.

Råd nr 5 : Lav dig en amme-hule
Lav dig en hule som fungerer, hvor du har alt det du bruger indenfor rækkevidde, når du ammer. Nedenfor kan du se et billede af min amme-sofa, hvor jeg de første 3 måneder boede dag og nat. Masser af puder indenfor rækkevidde, og det jeg ellers havde brug for. For mig fungerede det godt, at det var et sted, hvor resten af familien også var. Det var praktisk og nærværende – også når der var besøg.

Råd nr 6 : Få hjælp til lillebror/søster
Det kan være enormt svært at have en lillebror/søster i den første tid, hvor alt drejer sig om den lille ny baby. Og hvis amningen er svær, betaler lillebror/søster også en pris, og har svært ved at være i dette nye og måske ikke særligt hyggelige (set fra hendes side). Vores egen lillesøster oplevede mig sidde og græde, og jamre, når lillebror blev lagt til… det er ikke let at håndtere for en lillesøster. Bed om hjælp til hende, og lad hende være med i det hele, så meget som muligt. Fortæl hende, at det skal nok blive bedre, og der kommer helt styr på det, men at det er rigtig hårdt lige nu… det kan du godt forstå. Her kan du se et billede af lillesøster, der sidder med sin egen lille babydukke og ammer 

Råd nr 7 : Køb en pumpe
Ja, jeg ved godt, at nogen vil mene det er lidt for meget at købe en pumpe på forhånd. Men hold da op hvor har jeg været glad for min lille elektriske pumpe, der virkelig var i brug dag og nat. Den var simpelthen redningen i den første tid, ift at få brysterne til at hele op, og mælkeproduktionen holdt igang. I takt med at det hele stille og roligt udviklede sig i positiv retning. Det er max hårdt at pumpe dag og nat, men hold da op, det gav bonus.

Råd nr 8 : Få chekket baby hos en god behandler
Dette råd er VIGTIGT! Mange babyer har skævheder i nakke og kranie, som kan gøre, at de ikke er så gode til at sutte. Hvis baby sutter hul, eller ikke kan få godt gang i mælkeproduktionen, eller er bedre til det ene bryst end det andet, ikke kan ligge stille mv. Så skal du tænke, det kan være, at der er en eller anden skævhed! Dette kan rettes, som regel ret enkelt hos de helt små. Mange når at introducere flasken, FØR baby bliver chekket og får hjælp til sin krop. Dette er vildt ærgerligt, Baby er super ekspert i amning, men der kan være nogle udfordirnger, som baby lige skal have hjælp til… og så kører det! Jeg anbefaler, at du opsøger en dygtig kraniosakralterapeut, kiropraktor eller andre, der har speciale i babyer/børn. Der er desuden MANGE faktorer, der spiller ind, ift om baby har et godt udgangspunkt for at blive en god sutter  Selve fødsel spiller en stor rolle; Kejsersnit? Ligget uhensigtsmæssigt? Kommet uhensigtsmæssigt ud? Været en meget hurtig eller lang fødsel? blandt meget andet!

Råd nr 9 : Sig NEJ TAK til besøg
Indtil du har en amning, der fungerer, så du har overskud til, at der kommer besøg – så sig NEJ TAK. Lad kun de aller nærmeste komme forbi, og vent med besøg fra alle de andre… Du bruger MANGE ressourcer på besøg, og det gør baby også…

Råd nr 10 : Giv ikke op! Tro på det! Og læs dette for dig selv igen og igen….
Det skal nok blive godt! Hold ud, også selvom det tager mange uger… Så længe du gør aktive tiltag, og ikke bare sidder og venter… så lykkes det! Baby og mor er skabt til at det skal lykkes, så det kan det også. Det er jeg selv et levende bevis på, med begge mine børn. Også selvom der kommer dage, hvor alt er uoverskueligt, brysterne smerter mv. Det bliver SÅ godt på den anden side… og du kommer til at nyde godt at det hårde arbejde til start, i laaaaang tid 

Det giver max bonus at kæmpe, selvom det er en mega hårdt tid til at begynde med… Selvfølgelig skal du altid undervejs vurdere, om du mentalt kan klare det 

 

Giv ALDRIG dig selv skylden, hvis amningen ikke kommer op at køre. Der er MANGE ting, der spiller ind, og du ER ALTID DEN BEDSTE MOR

The post At amme kræver (jern)vilje… 10 gode råd 💜💜 appeared first on FØROGEFTER.

Jeg har skrevet meget om bækkenbunden… men er blevet opmærksom på, at jeg aldrig rigtig har svaret konkret på spørgsmålet;
om det er relevant at træne selve knibet efter en graviditet og fødsel?

Det vil jeg hermed kort forsøge at gøre her!

MIT SVAR på spørgsmålet er:

JA, det er MEGET relevant at træne selve knibet efter graviditet og fødsel. Dette må ingen være i tvivl om. I de første 3 måneder efter fødslen, giver det rigtig god mening at træne knibet. Men… læs lige følgende anbefalinger:

1. Træn ALTID dit knib med åndedrættet som guide og coach. Læs mere her i dette indlæg
   På lydfilen her, lærer du pogså at knibe med dit åndedræt
2. Når du træner knibet, skal du ikke kun fokusere på selve knibet, men lige så meget på at spænde det af igen! Læs mere her
3. Vær klar over, at selvom du kan knibe, er det INGEN garanti for, at du holder tæt. Du kan sagten være utæt, når du bevæger dig!
   Læs meget mere om bækkenbunden i de forskellige indlæg her
   Du kan også med stor fordel træne denne tilgang til din bækkenbund, og forberede den på “det virkelige liv i bevægelse”, med min dvd/download til dette formål
4. Det er altså MEGET vigtigt at slippe knibe-fokus, når du har fat i og kontakt til knibet. Så kan du lige chekke en gang i mellem, om du fortsat har fat Ellers skal du igang med at bevæge dig godt, og lave træning, der fokuserer på bevægelse af hele din krop. God bevægelse, der involverer bækken, hofter og rygsøjle.

Når du har født ved kejsersnit?
Er det også en ide at træne knibet, når du har født ved et kejsersnit? Ja da, så absolut!

Selvom bækkenet og bækkenbunden ikke har været påvirket på samme måde, som ved en vaginal fødsel, er det alligevel meget vigtigt at tage vare på bækkenbunden.

Der er flere grunde til dette… Du kan fx have været i fødsel i flere timer, hvorefter det er endt med et akut kejsersnit. Her er påvirkningen af bækkenbunden også en faktor.

Selve graviditeten har også belastet din bækkenbund, og det i sig selv er årsag nok til, at bækkenbunden skal i fokus efter fødslen.

Pøj pøj

The post Er det vigtigt at træne selve knibet efter fødsel? appeared first on FØROGEFTER.

Jeg har ikke vist øvelsen nogen steder før, og den supplerer mit arbejde og andre bækkenbundsøvelser helt fantastisk.

Skulle du være en blandt mange, der har brugt mit program Den elastiske bækkenbund, så prøv også denne øvelse. Har du ikke, så kunne du måske få lyst?

Øvelsen er super både før og efter fødsel, da den ikke lægger noget særligt pres på selve bækkenbunden, men netop træner de gode bevægelser og bækkenbunden elastiske evner.

ROK din bækkenbund tilbage igen!

Ja, du skal faktisk rokke, som når baby kommer på alle 4 og er ved at gør sig klar til at kravle

• Du skal stå på alle 4, helst med knæene lidt ud mod siderne, så der ligesom er plads til maven, som vist på billedet.
• Herfra rokker du tilbage mod bagdelen og fødderne, så din numse ligesom kommer derned og hviler om muligt – ellers så langt du kan! (det første billede)
• Her mærker du lige stillingen et kort øjeblik, og faktisk at du er bred over din bagdel – her hvor bækkenbunden er strukket lidt ud.
• Herfra rokker du frem mod dine hænder, så bagdelen flytter sig et godt stykke fremad – kun så langt det føles ok. (det andet billede)
• Her fremme er hofterne mere strakt ud, og din bækkenbund er samlet lidt igen.
• Sådan rokker du stille og roligt frem og tilbage – imens du laver de bedste åndedrag, du har lært!
• Hvis du kan, så tag en indånding, når du rokker tilbage mod fødderne – og en udånding på vejen frem. Og ellers tager du de vejrtrækninger, som du har brug for.
• Du skal ikke bevidst fokusere på knibet undervejs, det som skal ske, det sker, hvis du gør bevægelserne godt!
• Lav øvelsen så længe det føles ok for dig

The post Super god øvelse for bækkenbunden og bækkenet før og efter appeared first on FØROGEFTER.

OG ellers kan du læse MEGET mere om åndedræt her

OG Meget mere om bækkenbund her

Din bækkenbund er MEGET mere ned bare en bund, den er en dynamisk og elastisk del af din krop, som er super smart og intelligent. Meget træning af bækkenbunden er ikke specielt hensigtsmæssig, hvis du ser på hvordan kroppen, funktion og nervesystem egentlig fungerer.

Du kan lære MEGET mere i de mange indlæg på ovenstående links.

OG du kan med STOR fordel bruge dette træningsprogram.

1. Åndedrættet og åndedrætsmusklen er bækkenbundens livline, da hver eneste gode vejrtrækning skaber en dynamisk og elastisk påvirkning af bækkenbunden. Dette sker på både ind og udånding, hvor din bækkenbund ligesom aktiveres og responderer samt samarbejder med dit åndedræt.

 

2. Åndedrættet skal bruges, når du træner dit knib. Rent anatomisk hænger dit åndedræt og din åndedrætsmuskel sammen med din bækkenbundsmuskulatur. Det betyder, at din bækkenbund rent fysisk kan mærke både ind og udånding. Dette skal du bruge til dels at afspænde og at knibe sammen i din bækkenbund.

 

3. Brug dit åndedræt til at afspænde din bækkenbund. Alt for mange har en spændt og uelastisk bækkenbund, hvilket betyder, at du ikke kan bruge bækkenbundsmuskulaturen til ret meget. Du vil fx opleve, at du godt kan knibe, men alligevel ikke holder tæt.

 

4. For at ovenstående fungerer, skal du arbejde med og investere i dit åndedræt. Bare fordi du trækker vejret, som vi jo alle gør, er det ikke nogen garanti for, at din bækkenbund drager nytte af det. En god vejrtrækning er en forudsætning for at din bækkenbund får mulighed for at fungere optimalt. Brug derfor øvelser, der specifikt arbejder med dit åndedræt og meget gerne koblet til dit bækken.

 

Først og fremmest skal du have en oplevelse i din krop, hvor du mærker hvordan åndedrættet og bækkenbunden hænger sammen. Det er her du starter!

The post 4 ultra korte råd til din bækkenbund appeared first on FØROGEFTER.