For ganske kort tid siden mistede vi desværre lille søde Aksel, 20 mdr. Han sov ind efter sygdom, og blev bisat under de smukkeste omstændigheder.
Dette er en meget svær tid for forældrene, og vi andre følger med i hele følelsesregisteret.
Med dette indlæg vil jeg gerne mindes Aksel, som var en meget livsglad dreng. Min datter og jeg kendte ham, fra han var 8 uger gammel i mødregruppen, og vi startede senere samme dag på samme vuggestue.
Jeg vil bare huske dig på at nyde det vigtigste her i livet, nærværet, nuet og kærligheden med dit barn/børn.
Til Aksel:
Elefantens Vuggevise
Nu tændes der stjerner på himlens blå,
halvmånen løfter sin sabel.
Jeg våger at ikke de slemme mus
skal liste sig op i din snabel.
Sov sødt lille Jumbo, og visselul,
nu bliver skoven så dunkel.
Nu sover tante, den gamle struds,
og næsehornet, din onkel
Nu kalder i søvne den vilde gnu
i krattet af store lianer,
og aber synger sig selv i søvn
i vugger af grønne bananer.
Sov sødt lille Jumbo, dit lille pus!
Slet intet, min ven, skal du mangle.
I morgen får du en kokosnød,
og den skal du bruge som rangle.
En zebra tager sin natdragt på
med sorte og hvide striber.
Et flyveegern med lådne ben
sidder i mørket og piber.
Sov sødt lille Jumbo, nu er du vel mæt?
Du kender ej husmodersorgen.
En lille plantage på tusinde rør
dem skal vi ha´ syltet i morgen!
Hør, tigeren brøler sin aftensang
og spejder mod alle kanter –
Ved vadestedet – med slebet klo,
der lister den sorte panter.
Sov tyst lille Jumbo, dit lille myr,
din nuttede lille rødbede.
Du bad mig fortælle et eventyr –
nu sover du sødt allerede.