Alt for mange gravide glemmer at få taget et ordentligt billede af dem selv og maven. Smid tøjet og stil dig klar ved kameraet. Det er nu, og ikke når du har født, at det billede kan foreviges.

Både dig selv og dit barn vil blive meget glade for at se det om en årrække. Personligt kan jeg fortælle, at jeg MEGET gerne ville have haft muligheden for at se et billede af min egen mor som gravid. Dengang tog man ikke så mange billeder, og faktisk blev hun ikke rigtig foreviget på det tidspunkt. Da min mor ikke er her længere, havde jeg heller ikke muligheden for at spørge hende.

Tænk over det – og få det gjort! 🙂