Ammeekspert Charlotte Frost fortæller om brugen af en brystpumpe i dette indlæg. Det er MEGET brugbart, hvis du har brug for hjælp til at få amningen ordentligt igang, eller hvis du producerer for meget mælk.
Jeg vil iøvrigt også anbefale at have en pumpe med på farten, hvis du som ammende skal væk hjemmefra i flere timer, end brysterne tillader det 🙂
Normalt er det ikke være nødvendigt at malke mælk ud, men nogle kan få brug for det kortvarigt. Årsagerne kan fx være: Hvis en mor skal være væk fra sit barn i en kortere periode, ved meget spændte bryster, stimulering af mælkeproduktionen, meget ømme og sårede brystvorter, brystbetændelse. Og længere periode ved en for tidlig fødsel, manglende kræfter fra barnet pga. sygdom, hvis mor og barn er adskilte, hvis mor ikke ønsker at amme men give mælk på flaske.
Udmalkning
Der findes forskellige måder at malke mælk ud på. Man kan hånd udmalke, hvor antal cycles (pump) varierer i antal pr minut alt efter hvor god man er. En manuel brystpumpe varierer også alt efter typen af pumper.
Batteridrevet brystpumper giver mellem 5-60 cycles pr minut, hvor elektroniske brystpumper giver 2-84 cycles pr minut. Dette skal sammenlignes med en baby der giver 36-126 cycles pr minut, hvorfor vi kan hurtig konkludere at det bedste vil være et aktiv barn ved brystet.
Elektrisk brystpumpe klart det bedste
Hvis der skal bruges malkemaskine, er en elektrisk brystpumpe klart det bedste, da der er flest cycles pr minut. Derved frigøres mere prolaktin, som er det mælkedannende protein, samt oxytocin der øger mælkeproduktionen.
Nogle brystpumper er udviklet sådan at det efterligner barnets sugerytme: Først sutter barnet hurtigt for at stimulere nedløbsreflexen (stimuleres af oxytocin). Når mælken begynder at løbe ned aftager den hastighed barnet suger med, og barnet sutter kraftigere og længere.
Teknikken
Det er vigtigt at have den rigtige størrelse tragt (standard på 24 mm, 27 mm, 30 mm og 36 mm), som passer til morens bryst. Det er også vigtigt med en pumpe, hvor vakuum kan reguleres.
Mulighed for dobbelt udmalkning er også en fordel, hvilket vil sige at man kan kunne malke på begge bryster samtidig. På denne måde øges mælkemængden. Dobbelt udmalkning øger prolaktin niveauet, og mor sparer samtidig tid.
2-6 timers intervaller
Det anbefales at udmalke 10-15 min på hvert bryst, eller til brystet er tømt, med 2-6 timers intervaller. Dog minimun 8 gange i døgnet. Det er også vigtigt at malke om natten, da prolaktin niveauet her er højt og derved øger mælkemængden. Mælkemængden svinger i løbet af dagen, så der vil aldrig være den samme mængde mælk ved hver udmalkning. Hvis man har siddet hud mod hud, er det en god ide at malke hvis barnet ikke spiser ved brystet.
Efter en uges tid er mængden af mælk ca 500 ml om dagen, nogle mindre og andre mere. Den strækker sig fra 500-1150 ml pr dag i løbet af 1-6 uger.
For meget mælk
En del mødre producerer mere mælk, end deres barn har brug for. Normalt vil produktionen være tilpasset barnets behov efter ca. 4-6 uger. Nogle kvinder vil alligevel blive ved med at overproducere. En brystpumpe er også rigtigt godt at have i denne situation. Overskydende mælk kan evt. sælges til mælkebanken, hvor der er mangel på mælk.
Har jeg mælk nok
Rigtig mange mødre bekymrer sig derimod om, om de har mælk nok til deres barn. Det er faktisk den mest almindelige årsag til at stoppe amningen. Kvinden er designet til at producere den mængde mælk, som barnet har brug for. Det er dog vigtigt, at barnet spiser fra brystet. Det er meget simpelt: udbud og efterspørgsel!
Trives mit barn
Barnet trives godt hvis:
* hun spiser mindst 6 gange i døgnet
* har -6-8 våde bleer og mindst 4 gule grynede med afføring i døgnet 3-5 dage efter fødslen. Men efter ca. en mdr. kan afføringsmønsteret ændre sig og hos nogle fuldt ammende børn kan der gå 1-2 uger mellem afføringer.
* hun er på fødselsvægten eller derover ca. 7-10 dage efter fødslen.
Læs flere spændende indlæg fra Charlotte om amning og mælkeproduktion her
Om Charlotte
Charlotte er sygeplejerske, og arbejder på 12. år på neonatal afdeling (for tidlig fødte samt syge nyfødte). Hun har firmaet Minifrost (mobil 20763485), hvor hun lejer brystpumper ud, samt sælger diverse amme udstyr. Charlotte er næsten specialuddannet ammevejleder, (IBCLC certificeret ammevejleder).
Hun har desuden 3 børn på 14,13 og 7 år.
Jeg har aldrig kunnet få amningen til at fungere med vores 3 børn, så jeg har været meget afhængig af brystpumper.
I starten brugte jeg en manuel brystpumpe, men jeg hurtigt over til en elektrisk brystpumpe, som bare er så meget hurtigere og nemmere.
Tak for en rigtig god artikel i øvrigt.
Tak for en super god artikel omkring brystpumper og amning.
Der er ikke noget mere frustrerende, end når man ikke kan få amningen til at fungere.
Heldigvis er brystpumperne opfundet, men stadigvæk… 🙂
Jeg må erklære mig enig med ovenstående kommentarer. Det er SÅ frustrerende, når ikke amningen fungerer.. Godt vi har brystpumperne! 😀
Dbh
Hanne – http://www.brystpumpe.dk/