Jeg er meget optaget af, hvor vigtigt det er for både mor og barn at få amningen igang. Gennem mine egne erfaringer har jeg oplevet, hvor fantastisk og unikt det, at få mulighed for at opleve denne symbiose med sit barn. Og samtidig den specielle følelse af at være fuldstændig uundværlig, som kan være både en skræmmende og en fantastisk følelse.
Jeg har spurgt sygeplejerske og ammeekspert Charlotte Frost, om alle kvinder kan amme, hvis de vil… Læs hendes meget interessante svar herunder, som lærer dig om nogle af mekanismerne bag amningen og brystet.
Selvom jer er MEGET PRO amning, vil jeg gerne have lov at understrege, at INGEN må føle dårlig samvittighed eller som en dårlig mor og lignende, hvis der bliver givet flaske. Det kan have sine gode årsager… men jeg vil altid opfordre til, at amningen forsøges ihærdigt, hvis overhovedet muligt 🙂
Læs Charlottes svar her…
Grundlæggende er det er barnets appetit, der udgør mælkeydelsen snarere end det er mors evne til at producere mælk. Dette er en vigtig pointe, og må siges at slå fast, at alle kvinder kan producere mælk.
Lige efter fødslen
For at en kvinde får optimal mælk er det vigtigt at barnet lægges til straks efter fødslen og er dette umuligt grundet kejsersnit eller for tidlig fødsel, er det vigtig at mor malker ud senest 6 timer efter fødslen første gang og derefter hver 3-4 time. Dette er meget vigtigt for mælkeproduktionen.
Alle kvinder vil efter en fødsel danne mælk og mælken vil altid løbe til efter 2-3 dage, uanset om brystet har været stimuleret eller ej. Stimulering indenfor de første 2 døgn efter fødslen er ikke nødvendig for at mælken løber til, MEN for en succesfuld etablering af amning er det vigtig, at brystet stimuleres via amning eller brug af malkemaskine – og helst indenfor de første 6 timer efter fødslen. Herefter stimulering cirka hver 3.-4. time (der må ikke gå mere end 6 timer imellem en stimulation i etablerings perioden). Tidlig amning er forbundet med højere mælkemængde på 5 dagen.
Mælken produceres af kirtelcellerne i mælkekirtlerne. Det stof der danner mælk hedder prolaktin, hvilket er et stof der øges cirka 20 gange under en graviditet, og falder igen med cirka 50% den første uge efter en fødsel, og til normal niveau efter 1-2 uger hvis der ikke stimuleres. Jo tidligere og oftere barnet lægges til, jo flere mælkekirtler dannes der, hvilket sikrer en større mælkeproduktion. De kirtler der bliver dannet vil blive ved med at være der, også selvom mælken på et tidspunkt måske er nedadgående, og disse kan altid igen stimuleres til en større mælkeproduktion. Hvis man ikke har haft sit barn lagt til ret meget indenfor de første to døgn, kan disse kirtler være få. Der kan ikke stimuleres til flere kirtler efter mælken er løbet til, men der vil dog altid være nogle. Dette kan være en af mange grunde til, at kvinder har problemer med mælkeproduktionen.
Forsinket mælkedannelse
Overvægtige kvinder, kejsersnit mødre og syge mødre efter fødslen kan have en forsinkelse på mælken der løber til, helt op til 72 timer. Kvinder med type 1 diabetes, PCO, overvægt, moderkagerester og stort blodtab kan også have forsinket mælkedannelse.
Brystet vejer ca. 150-200 gram og fordobler sin vægt under amning til ca. 500 gram.
Råmælken
Den første mælk, som mors bryst producerer, er den såkaldte råmælk. Råmælken er vigtig for barnet, som det første at få ned i maven. Råmælken indeholder store mængder protein. Proteinet lægger sig som en hinde på barnets tarm, hvilket forhindrer bakterier (dem som ikke skal være der) i at sætte sig fast. Dvs. råmælken styrker barnets fordøjelse, så den kommer godt fra start.
Råmælken er også tæt pakket med antistoffer, som fx er vigtige for barnets immunforsvar. Barnet får alle de gode antistoffer ved amning i forhold til erstatning – og det mindsker risikoen for sygdom.
Hvor ofte skal man amme?
Amme hyppigheden varierer meget fra barn til barn. I gennemsnit ammes et barn 8 gange i døgnet, 6 gange i dagtimer og 2 gange om natten. Nogle ammer også op til 12 gange i døgnet.
Brystets størrelse kan have indflydelse på mælkens lager kapacitet. Store bryster = stor lager kapacitet, hvilket kan betyde at barnet kun har behov for 6 måltider om dagen. Hvor små bryster med lille lager kapacitet har behov for 8-12 gange måltider dagligt. I sidste ende har man samme mængde mælk, men selvfølgelig er der nogle kvinder, der producerer mere mælk.
Spædbørn ernæret med erstatning er mere syge, fordi mælken mangler de ernæringsmæssige kvaliteter og immunologiske faktorer som findes i modermælk.
Asymmetri og traume
De fleste kvinder kan altså danne mælk, men der findes nogle kvinder hvor brystet har tydelige asymmetri og såkaldt hypoplasia af forskellige årsager. Hypoplasia er er manglende brystvæv, så brystet ikke udvikler sig. Fet ene bryst kan være udviklet og det andet er måske meget lille, da der er manglende brystvæv, hvilket kan skyldtes forskellige årsager. En årsag kan f.eks. være pga. stråle behandling i teenage årene.
Hvis brystet har været igennm en operation, kan nerverne være blevet påvirket. Dette betyder meget forandret følelse i bryst og brystvorte. Hvis man er blevet opereret i brystet, fx på grund af implantater eller reduktion eller anden operation, har det stor betydning hvor kirurgen har skåret. Har brystvorten været taget helt af brystet, er nerverne næsten med sikkerhed ødelagt. En kvinde der er igennem en brystoperation, får som regel af vide om hun vil være i stand til at amme.
Både asymmetri og traume med nervepåvirkning påvirker altså ofte brystets mælkeproduktion.
Undgå stram BH
Det er vigtigt at undgå brug af stramme BH-er i ammeperioden. En stram BH komprimere brystet og dermed mælken, hvilket er uhensigtsmæssigt for en god ammefunktion.
Om Charlotte
Charlotte er sygeplejerske, og arbejder på 12. år på neonatal afdeling (for tidlig fødte samt syge nyfødte). Hun har firmaet Minifrost (mobil 20763485), hvor hun lejer brystpumper ud, samt sælger diverse amme udstyr. Charlotte er næsten specialuddannet ammevejleder, (IBCLC certificeret ammevejleder).Hun har desuden 3 børn på 14,13 og 7 år.