Tiden er knap for en nybagt mor, og der er sjældent tid og mulighed for at genoptage organiseret træning i et givent tidrum med ro og fred… måske ikke engang derhjemme – og det er helt normalt, det er vigtigt at acceptere. Men det betyder ikke, at det er fuldstændig umuligt at lave lidt ind imellem – også mens du har baby hos dig.
Jeg nupper tit et par øvelser, men jeg hygger mig med min datter på stuegulvet. Det er absolut bedre end ingenting! Min datter syntes det er dejligt at kravle rundt på mig ind imellem, når jeg laver en øvelse. Jeg tror ligefrem (bilder jeg mig i hvert fald ind), at hun syntes det er hyggeligt, at “skøre” mor roder rundt på gulvet med hende 🙂