bog-selvvaerdJeg er nødt til at fortælle om denne bog, som godt nok først er aktuel, når baby bliver lidt større… men det er en god ide at begynde at læse den i nogle bidder – både mor og far – når overskuddet til andet end amning, flaske og mos er dukket op 🙂

Hvem ønsker ikke at give sit barn et højt selvværd? Det gør vel alle forældre, ikke mindst dem som har prøvet selv at vokse op med et lavt selvværd.

Bogen beskriver super enkelt, praktisk og pædagogisk, hvordan du kan agere og kommunikere med dit barn, så han/hun udvikler et konstruktivt billede af sig selv i verden. Og du vil blive overrasket… over reaktioner du måske forventede var de “rigtige”, men som du ved læsning af bogen vil opleve, at du med stor fordel skal overvej at gøre anderledes…

Bogen sætter også fokus på forskellen med selvværd og selvtillid, hvilket var meget lærerigt for mig personligt at læse om…

Glade børn med højt selvværd er skrevet af Psykolog Dan Svarre, som har udgivet flere bøger indenfor dette felt.

God læsning! 🙂