Jeg er af personlige årsager begyndt at interessere mig for særligt sensitive børn (og voksne). I den forbindelse er jeg stødt på Familiekonsulent Anette Bitten Christensen, som har sendt mig nedenstående artikel.
Jeg anbefaler dig på det kraftigste at læse artiklen, uanset om du har en personlig interesse i at forstå dit barn eller dig selv bedre. Du vil have stor gavn af at vide lidt mere om de særligt sensitive typer, for du vil med garanti møde dem på din vej… man mener, at 15-20% af befolkningen hører til denne gruppe i en eller anden grad.
Jeg beklager, at artiklen er lidt lang – men jeg lover, at den er interessant 🙂
OPDATERET 2017:
Anette har måtte lukket sin virksomhed, og hun henviser til Athina Delskov, som du kan møde her
Hun har bl.a. skrevet bogen Sensistive børn, som du kan læse om her
Kendetegn for særligt sensitive børn
Alle børn er sensitive, men nogle børn (og voksne) har en særlig grad af sensitivitet, der medfører, at de observerer og aflæser alt omkring sig i mere eller mindre grad. Det er børn med et særlig følsomt nervesystem, som opfanger og bearbejder alle de indtryk, som de får igennem en dag. Og deres hjerne bearbejder disse indtryk på en meget dybtgående måde, så de får rigtig mange deltaljer med, og reflekterer efterfølgende over meget af det, de oplever.
Ekstra følsomme karaktertræk
Det er børn, som tænker dybt og føler dybt. På grund af den ekstra modtagelighed for indtryk og stimuli, overvældes de hurtigere end andre børn og har så brug for at kunne trække sig tilbage, holde en pause fra alt det, som stimulerer, og fordøje de mange indtryk, de har fået.
Dette misforstår omgivelserne ofte, især hvis vi ikke kender til det ekstra følsomme karaktertræk, så børnene kan blive opfattet som mindre sociale – eller ”ikke sociale nok”. Eller at der er noget galt med måden, de forsvinder ind i deres egen verden på, så det mistolkes som en ”autist”-præget adfærd.
Kan mistolkes
Hvis det er udadvendt sensitive børn, som overvældes, og som nogle gange når de bliver totalt overstimuleret, kan ende med at blive udadreagerende, så kan deres adfærd mistolkes som ”adhd”-præget, ”damp” eller andet.
Dette skyldes jo ikke ond vilje men først og fremmest uvidenhed, og bl.a. derfor er det min intention og mit ønske at formidle en viden om de ekstra sensitive børn og unge, som bidrager til større forståelse hos omgivelserne. Og at inspirere til forskellige handlemuligheder, som kan medvirke til et kærligt og lærerigt samarbejde med disse børn og unge.
De ekstra sensitive børn er ofte meget indlevende, observerende, intuitive, kreative, omsorgsfulde, ansvarlige og intelligente børn.
Et genetisk medfødt karaktertræk – ingen diagnose
Denne særlige sensitivitet er et medfødt karaktertræk og er derfor hverken en diagnose eller udviklingsforstyrrelse, som barnet skal behandles for. Det er et helt normalt karaktertræk, som omfatter hvert 5. barn. Karaktertrækket kan medføre nogle udfordringer for barnet og omgivelserne men i endnu højere grad nogle meget positive, berigende og lærerige oplevelser.
Modtageligheden for indtryk og stimulering går begge veje, dvs. børnene også er meget modtagelige for alt positivt, og små positive ændringer i deres miljø, herunder måden vi forholder os til et ekstra sensitivt barn, kan gøre underværker.
Karaktertrækket er genetisk betinget, dvs. ofte er en eller begge forældre også ekstra sensitive. I nogle tilfælde kan det være nogle i den nærmeste familie, som er det.
Forskningen sætter fokus på sensitivitet
Elaine Aron er amerikansk psykolog og forsker og har forsket inden for det ekstra sensitive område i mange år, og hendes forskning er internationalt anerkendt. Hendes forskning viser bl.a., at ca. 30% af børnene er udadvendt sensitive (ekstroverte) og ca. 70% er indadvendt sensitive (introverte).
Brug for pauser!
Alle ekstra sensitive børn har brug for pauser til at fordøje indtryk, og de indadvendt sensitive har brug for alenetid for at genoplade og få ny energi, og de kan som regel mærke, når de har fået nok, og vil så forsøge at trække sig væk fra fællesskabet, hvis rammerne er til det. De indadvendt sensitive børn vil ofte ”holde på sig selv” og forsøge at tilpasse sig, når de er uden for familien.
Når de så vender hjem, er de ofte totalt overstimuleret og har brug for at geare ned, fordøje indtryk og få ny energi. Vær opmærksom på ikke at stille krav når du henter dit barn, hvis du kan mærke, at det er overstimuleret. Vent til senere når dit barn har haft en pause.
De udadvendt sensitive lader op, når de er sammen med andre og kan ikke mærke, når de har brug for en pause. Så de har i høj grad brug for voksne, der kan mærke, når de har fået nok stimuli. Dette viser sig ved, at de bliver urolige, rastløse, har svært ved at fordybe sig og koncentrere sig og kan til sidst blive udadreagerende og nemt komme i konflikt med deres omgivelser.
Forskellige typer
Ud fra min erfaring med egne særligt sensitive børn, mit arbejde gennem 16 år specielt inden for vuggestueområdet og med familier med ekstra sensitive børn gennem 10 år, har jeg dannet mig et indtryk af forskellige måder at være sensitiv på – som kan inddeles i flere personlighedstyper, der kan være ekstra sensitive på hver deres måde.
Det er ikke min intention med min opdeling at ”putte” særligt sensitive børn i begrænsende ”kasser”. Jeg har delt de mange kendetegn op på denne måde for at skabe mere overblik og klarhed over, hvordan sensitive børn kan give udtryk for deres sensitivitet på forskellig vis. Mange af børnene har flere af de forskellige personlighedstræk, og flere af de samme kendetegn er under de forskellige typer.
Jeg har både i forbindelse med forældrekonsultationer via fremmøde og tlf.konsultationer, foredrag og kurser mødt mange forældre, som har genkendt deres barn i flere af ”typernes” kendetegn, mens andre forældre specielt har genkendt deres barn i det ”temperamentsfulde” sensitive barn.
Jeg har udarbejdet en opdeling med 5 typer sensitivitet:
Det fysisk sensitive barn
Det socialt sensitive barn
Det følelsesmæssige sensitive barn
Det filosofisk sensitive barn
Det temperamentsfulde sensitive barn.
Det ”fysisk” sensitive barn
Det kropsligt orienterede barn, som kan have en tendens til mavepine/ hovedpine, hvis de føler sig stressede, når deres verden bliver for kaotisk, overvældende og uoverskuelig.
Klager over tøj, der kradser, sømme i sokker eller mærker mod huden. Foretrækker at tage sko og strømper af. Reagerer ofte med modstand/vrede mod ”nyt” tøj.
Bemærker/reagerer på fysiske ændringer. Lugte, dufte, udseende. Tørst og sult.
Nogle bryder sig ikke om at blive våd, snavset, sandet. Vil gerne have hjælp til at mindske ubehaget. Brug for tid til tilvænning.
Er meget fysisk aktiv. Løber, springer, hopper. Er ofte udebørn. Nogle af børnene kan virke ret passive fysisk, når de starter et nyt sted, til de føler sig trygge.
Bliver generet af støjende steder med mange mennesker. Kan være følsom over for lyde, lys (fx lysstofrør).
Kan være ekstra følsom over for fysisk smerte, både egen og andres. Reagerer ofte når andre børn græder.
Reagerer ofte over for mad; udseende, form, farver, konsistens, stærk smag. Nægter at smage/spise ny mad eller bestemte ting. Er i perioder kun til nogle få yndlingsretter. Reagerer ofte over for en anderledes smag, fx når mad er ved at blive for gammelt.
Grov- og finmotorik kan i perioder give udfordringer. Spilder nemt vand, mad, mister balancen fx ved træthed, overstimulering, distræthed mv.
Følsomt immunsystem, allergier, eksem mv. Tilsætningsstoffer, farver mv. i mad og drikke – sukker i store mængder, fx cola, slik mv. Ofte brug for små måltider – og stabilt blodsukker. Medbring evt. noget spiseligt, når du henter dit barn, måske er blodsukkeret i bund, og det vil påvirke evnen til at samarbejde.
Foretrækker ofte rolig leg, alene eller i små grupper. Følger levende med på sidelinjen i andre børns leg.
Fysisk stærke, hvilket bl.a. kan mærkes ved konfrontationer/vredesudbrud raserianfald. Meget fysisk reagerende, fx ved kram, knus, vil gerne være helt tæt på vores krop, når de vil have nærkontakt. Nogle af børnene kan godt være tilbageholdende med kropskontakt i en periode, især med børn og voksne uden for familien.
Nogle taler tidligere end andre, meget verbale. Gode til at argumentere og sætte ord på tanker, ideer mv. Andre taler senere end andre, det er ikke så vigtigt for dem at sætte ord på eller de har sværere ved det eller venter til de kan det. Gør tingene i deres eget tempo, når de føler sig parate.
Det ”socialt” sensitive barn
Er sociale på deres ”egen” måde. Foretrækker ofte små grupper og social kontakt med ligesindede (samme personlighed og adfærd). 1-2 bedstevenner (indadvendt sensitiv) eller mange venner (udadvendt).
Kan lide deres eget selskab – læser, tegner, leger fantasilege, spiller spil på computer/iPad.
Observerer ofte på sidelinjen inden de går ind i et fællesskab eller aktivitet, fx ved rytmik i vuggestuen. Iagttager hvad der sker og øver sig hjemme, fx på sange og bevægelser og har mere mod på at deltage, når de føler, de kan det.
Tænker først i vi frem for mig – på fællesskabet. Tænker på andre før dem selv. Tager ansvar. Hader sladder og intriger. Gider ikke være ”social” med børn, som behandler andre dårligt. Hader uretfærdighed både i forhold til dem selv og i forhold til andre.
Er ofte ikke til holdspil; det bliver for voldsomt/kaotisk. Mange regler. Vil hellere gå til fx badminton, tennis, dans, svømning og/eller musik. Bryder sig ikke om at konkurrere med andre om at være den bedste – men kan ofte konkurrere med sig selv. Trækker sig hellere, fx i skolen.
Kan have svært ved at sætte egne grænser over for andre børn. Brug for hjælp til at sige fra/stop. Lær dem strategier, fx stoptegn. Øv gerne når barnet leger tumlelege med far eller mor.
Kan have manglende lyst/behov for at lege sammen med jævnaldrende, foretrækker ofte yngre eller ældre børn. Meget ofte andre tanker og interesser end deres jævnaldrende, hvilket kan være en udfordring!
Ofte meget kreative. Interesseret i computerspil, drama, rollespil, tegning/maling. Kan her finde et fællesskab med andre. Men foretrækker ofte deres ”egen” måde at gøre tingene på. God til at ”finde på” rammer for legen. God fantasi. Brug for kontrol af legen pga. stort behov for tryghed og forudsigelighed. Meget samarbejdsvillige, når de bliver mødt anerkendende.
Har ofte brug for at komme tidligere hjem fra familiebesøg og andre sociale begivenheder end andre børn – inden de bliver for overstimuleret og efterfølgende kan have svært ved at sove. Kan også have svært ved at falde i søvn i vuggestuen, især i opstarten. Kan have brug for at en voksen, de føler sig tryg ved, holder dem i hånden, til de falder i søvn – eller en blid berøring på dynen. Kan også være glade for at blive sunget i søvn.
Det ”følelsesmæssige” sensitive barn
Er børn, som ofte fylder en del i familien. Der skal nogle gange/ofte ikke så meget til, før deres verden bryder sammen.
Meget stærke følelser, både når de er vrede, glade og kede af det. Har let til gråd, når deres følelser såres. Frustreres hurtigt ved overstimulering.
Bekymrer sig mere end andre børn fx om ting, der skal ske i fremtiden. Har brug for at blive beroliget, når deres bekymrende tanker ”løber af sted med dem”. Opmuntres til at turde gøre noget for første gang.
Bryder sig ikke om pludselige overraskelser. Har det ikke godt med store forandringer/skift. Skal forberedes inden. Behov for TRYGGE RAMMER/forudsigelighed. Kan have meget svært ved farvelsituationer, især ved nye forandringer/vuggestuestart, børnehave- og skolestart. Behov for struktur. Forberedes ved forandringer/overgange.
Vær opmærksom på dit kropssprog. Barnet mærker med det samme, hvis vi ikke viser tillid til det sted, vores barn skal opholde sig. Dette betyder, at hvis vi er bekymrede, smitter det af på barnet. Det betyder meget, hvilke følelser vi har, om vi er i overskud eller underskud, fordi vores barn påvirkes meget af det.
Påvirkes dybt af stemninger/andres menneskers følelser. Kan opleves som humørsvingende, især ved overstimulering.
Lærer meget bedre af at blive korrigeret på en blid og anerkendende måde end ved hård tale/straf/skæld ud. Hvilke behov/følelser ligger bag barnets adfærd? Børn har altid en god grund til deres adfærd.
Kan blive meget ked af det/oprørt over uretfærdighed (søskende imellem), grusomhed eller uansvarlighed (omverdenen).
Føler ting meget dybt. Kan føle stor sorg over dyr, som dør, et familiemedlems sygdom/død, en ven, som er flyttet osv.
Kan have svært ved at sove efter en overvældende dag. Brug for god tid ved sengetid med en voksen, hvor det kan reflektere over dagen, som er gået. Hvis barnet ikke selv kan sætte ord på, kan det være godt, hvis den voksne vil gøre det for barnet. Og forberede det på, hvad der skal ske næste dag i store træk. Godt at geare ned 30-45 min. før sengetid, sluk gerne for tv, computer mv. Spil evt. stille og rolig musik, som kan få hele familien til at geare ned.
Vågner om natten i perioder, vil gerne sove tæt ved mor og far. Nogle børn sover noget mindre end deres jævnaldrende. Brug for at lande helt i deres krop, inden de skal sove, fx ved blide tryk og berøringer på kroppen eller ved massage af fødder og ben.
Opfattes ofte som generte eller frygtsomme, selv om de udelukkende observerer, inden de evt. handler.
Reflekterer over egne og andres følelser og handlinger. Ofte gode til at sætte ord på. Meget brug for anerkendelse af deres følelser.
Bemærker andres sorg/fortvivlelse. Har stor medfølelse. Vil gerne trøste andre. Har svært ved at adskille egne følelser fra andres. Har brug for voksne, som fortæller dem, at de tager sig af situationen/af det pågældende barn. Tager gerne ansvar for, at alle har det godt. Kan nemt føle sig overansvarlig.
Mærker hvordan andre har det følelsesmæssigt både børn og voksne. Også selv om de udadtil ”virker” glade. Mærker det, der er under over-fladen.
Kan blive meget påvirket af fx tv-reklamer, som viser børn eller dyr, der har det dårligt. Bliver ked af det/svært ved at slippe det igen. Kan tænke over det i lang tid og så vende tilbage. Evt. beroliges med handling (fx sponsorbarn/dyreforening mv.).
Kan blive følelsesmæssigt meget påvirket af historier og film med dyr eller børn, som bliver kede af det, er uheldige eller kommer ud for svære ting. Stor indlevelsesevne i andres følelser.
Det ”filosofiske” sensitive barn
Tænker dybt over tingene. Stiller dybe tankevækkende spørgsmål. Har brug for forklaringer, fx om menneskers adfærd.
Tænker meget over både livet og døden. Har meget brug for en snak ved sengetid, hvor de dybeste tanker ofte kommer mest frem.
Bruger ”store” ord (visdom/indsigt) i forhold til deres alder, bl.a. når de kommenterer voksnes følelser. Fx ”Mor gå nu ind og få en snak med far”, som en dreng i 2-års alderen sagde til sin mor, da hun puttede ham om aftenen. Drengen sagde det i en meget inderlig tone, og forhistorien var, at forældrenes parforhold vaklede, og de havde svært ved at få snakket sammen.
Min egen sensitive datter begyndte at kommentere vores parforhold, da hun var 3½ år, og først gang troede jeg, at jeg hørte forkert!
Men hun gentog det flere gange. Hun stoppede op midt i sin leg, kom med nogle input og så fortsatte hun legen, som om intet usædvanligt var hændt. Hun havde bare lige noget, hun skulle sige videre til mig. Efterhånden lærte jeg at anerkende, at hun kunne fortælle mig noget, jeg ikke selv var bevidst om. Og jeg har gentagne gange kunnet bruge hendes visdomsord meget konstruktivt.
Sætter ord på andres følelser: ”Mor, hvorfor er du ked af det/sur? Hvorfor er manden vred? Hvorfor er han/hun/de onde over for andre børn/dyr?”
Virker meget intuitiv (indre viden). Ser lige igennem os/bag om vores ”facade”. Kan registrere følelser hos andre, som vi endnu ikke er klar over, vi har!
Værdsætter ligeværdighed. Føler sig ikke bedre end andre. Stor ydmyghed. Intelligent/veludviklet humor.
Perfektionistisk. Kan være meget selvkritisk. Præstationsangst – begynder at underpræstere ved manglende faglige udfordringer eller, hvis barnet kan mærke misundelse/irritation hos andre.
Mærker det også selv om andre ikke selv er klar over, at de føler misundelse og/eller irritation. Det påvirker meget deres selvtillid og selvværd. Brug for udfordringer, ansvar og anerkendelse.
Føler ansvar for verdens tilstand, dyr der ikke har det godt, børn som sulter mv. Og vil rigtig gerne være med til at gøre en forskel i verden. Fx ved at melde sig ind i en dyreforening, have et sponsorbarn osv.
Det er ofte sensitive unge mennesker, der melder sig som frivillige medarbejdere i forskellige organisationer/foreninger.
Det ”temperamentsfulde” sensitive barn
Er børn, som fylder ekstra meget i familien. Har svært ved at acceptere grænser/regler – vil IKKE lade sig opdrage på. Vi skal gøre os fortjent til deres respekt.
Det er ofte det temperamentsfulde sensitive barn, som reagerer med vredes- eller raseriudbrud efter endt institutionsdag, især hvis de bliver mødt med krav og forventninger, så snart de kommer hjem, inden de har nået at holde en rolig pause og evt. fået noget at spise og drikke. Forsøg at rumme og anerkende barnets følelser, dvs. tal til følelserne og ikke adfærden (på det tidspunkt).
Det er når barnet er overvældet af stærke følelser, at det har allermest brug for at føle sig elsket. Og det er også via disse børn, at vi forældre lærer at se nærmere på vores egne følelser. Det tager min. 20 minutter, før deres system/følelser falder til ro. Når de er i færd med et følelsesmæssigt udbrud, kan de ikke regulere deres følelser. Vær så rolig og anerkendende som muligt.
Stærk personlig vilje og meget beslutsomme. Hader at få et nej. Kan opleves ”besværlige” og konfronterende. Vil gerne bestemme, både i forhold til sig selv og andre. Føler, at de har større overblik/fantasi end andre til fx lege.
Kan virke manipulerende for at få deres vilje, både over for andre børn og voksne.
Gode til at kommunikere og argumentere. Giver ikke op. Meget insisterende. Hjælp til at komme i ro! Brug for pauser til at fordøje indtryk. Har meget lille stress-tolerance. Frustreres nemt. Brug for trygge, forudsigelige rammer.
Behøver hjælp til at rumme og få sat ord på især de ”svære” følelser. Hvad ligger bag ved adfærden?
Kan få depressive tanker/selvmordstanker, en følelse af ikke at høre til, være noget værd. Udtaler: ”Jeg har et dårligt liv” og/eller ”Jeg har ikke lyst til at være her mere”.
Kan være ”kanondestruktive”/voldelige med blackouts, hvor de overhovedet ikke kan ”styre” deres raseri/aggressioner. Hjælp dem i ro!
Hader/elsker/passioneret. Kan være meget sort/hvide i deres opfattelse af situationer (indtil de bliver ældre og mere modne)
Vil meget nødig indrømme deres ”fejl”. Føler sig ”dumme” og ved godt selv, at de har lavet en ”fejl”. Udfordres ofte ikke nok og kan derfor blive fagligt ”dovne” (gider ofte ikke lektier). Det skal give mening.
Kan have meget lidt selvværdsfølelse/selvtillid, hvis de ofte møder modstand og/eller manglende forståelse fra omgivelserne. Nogle lukker sig inde i sig selv/føler sig meget ensomme. Føler sig ikke set og hørt, som den de er.
Hvis de møder jalousi/misundelse fra andre, begynder de ofte at underpræstere. (Janteloven)
Brug for at vælge, fx mellem 2 ting/ikke mange valg. Brug for voksne, som sætter rammerne, og som er anerkendende og tydelige rollemodeller.
Brug for ansvar, gerne det de selv viser interesse for – fx dyr, som de ofte elsker. Føler sig meget ligeværdige med dem. Dyr har altid tid og kan ofte ”trøste”. Kan være ens ”bedste” ven, som han/hun altid kan ”regne” med. Ingen svigt el. afvisning.
Særligt sensitive børn er både sårbare og meget robuste. Brug for masser af knus, kram, kærlige ord, tid og nærvær.
Her kan du hente hele artiklen som pdf:
Kendetegn for særligt sensitive børn – FØROGEFTER
En meget interessant artikel, men en anelse flere overskrifter ville være godt for læsevenlgiheden.. 🙂
Tak for feedback – du har fuldstændig ret!
Nu er har jeg lavet flere overskrifter, og det er lettere at læse 🙂
Rigtig, rigtig godt. Den er virkelig brugbar. Men kunne det være muligt at lægge den op som PDF? Det gør den mere brugervenlig.
Vi arbejder på det 🙂
Så ligger der også en pdf 🙂
wow er helt blæst bagover de ting jeg læser. Min datter er 3 år og har længe tænkt at hun kunne være særlig sensitiv og har udover denne artikel læst lidt på nettet.
Der er ihvertfald mange ting under den fysiske og følelsesmæssige sensitivitet.
Jeg studser især over at hun konstant / i perioder holder noget i hånden oftest en pind, legepomfrit, blade, sten mm. Hun kan blive helt besat og skal have fx bladet eller lige den pind før man kan gå videre.
Hun har dagligt voldsomme vredesudbrud om morgenen og når hun kommer hjem fra børnehave som viser sig ved at hun bliver helt væk i blikket, skriger og græder meget højlydt. Vi har erfaret at det er bedst bare at holde om hende og bare være der.
Vi har en daglig kamp med tandbørstning, få creme på (her siger hun av, eller prøve at få det væk), få strømper på (ofte tager hun dem af lige efter eller bliver meget ked af det)
hun er meget glad for nærkontakt og sover fx i sin egen seng men med mig (hendes mor) ved siden af. Hun vil helst ligge helt op ad med fx med benene, armen mm. Da hun var mindre lå hun og pillede mig i ansigtet, som en form for tryghed.
Hun er sprogligt meget bagud og vi får endelig sat noget igang i institutionen.
Vi har både i vuggestuen og børnehaven blevet spurgt om flere af disse ting som fx det med at holde noget i hånden, ikke søge de andre børn, holde sig tilbage med at græde hvis hun fx slog sig (I vuggestuen da hun var mindre), zone ud, have brug for støtte og accept for fx at tage tøj af.
er meget svær at fastholde I lege og dimser meget rundt. Fx herhjemme kan vi lege med magneter og kort tid efter er hun igang med alt muligt andet. Kan dog godt være fordybet over længere tid fx med modellervoks mm.
er meget fysisk aktiv og fx når vi har gæster har de kommenteret og sagt at hun har været meget energisk. Vi skal ofte sige at hun skal holde en pause.
hun er meget betænksom, kærlig, sjov og en helt fantastisk lille (stor pige)
Jeg er selv pædagog, så har selvfølgelig noget baggrunds viden. Jeg er dog først og fremmest mor og vil jo kun mit barn det bedste. Jeg har haft en snak med min kæreste og vi ser meget de samme ting. Jeg er bange for at hun kan blive et barn, som bliver overset som mig selv.
Jeg ved ikke helt om vi/jeg skal gøre noget yderligere, men håber på at kunne få noget feedback, fra en som ved mere end mig.
Kære Marianne, tak for din kommentar. Det er ikke mig, som har skrevet indlægget. Og desværre har Anette lukket sin virksomhed, hun henviser til andre øverst. Men hvad jeg gerne vil komme med af input er, når jeg læser hvad du skriver, at din datter skal undersøges for primitive reflekser. Jeg er ret overbevist om, at hun kan hjælpes her, og meget mere end du forestiller dig! Du skal finde et godt sted, hvor de ved en masse om dette. Det er typisk en ikke en tradionel tilgang, man benytter idag – og du kan opleve modstand. Ønsker jer virkelig, at du tager fat i det ❤️
Hejsa
Jeg kan ikke finde den PDF fil du snakker om – hvor ligger den?
Hilsen Anja
Jo nu fandt jeg den …….Sry ?
Rigtig fin artikel!! Tak!
Mange tak! 🙂
Hej
Hvorfor er de fleste diagnoser skizofreni, angst ptsd osv osv.
Da alle særligt sensitive symptomer viser lige præcis de ovennævnte diagnoser…
Hvorfor arbejder psykiatrien, sykiater osv. Ikke med sensitivitet tiæ at starte med…Da mange børn og unge bliver dulmet med antisykotisk medicin, antidepressiv medicin istedet kunne man tage sensitivitetet alvorligt og finde muligheder eller hente ressourcer til lige præcis sensitiv adfærd, træk. Jeg er virkelig bekymret når jg ser gang på gang unge mennesker på psykiatrien som er faktisk sensitiv og intet andet,hvor de bliver påduttet diagnose efter diagnose.. Da, særlig sensitiv børn er hvidt svært for institutioner såsom pædagoger og forældre at opspore måske i en tidlig alder, hvor man kan nå og samle op og evt forebygge.
Meget enig 💜
Min datter er særligt sensitiv. Kan hun høre under flere af grupperne, flere af dem passer nemlig på hende. Rigtig god artikel. Tak den satte noget på plads.
Ja din datter kan sagtens høre under flere af typerne 🙂 der er forskellige måder at være ekstra sensitiv på.
Nogle børn har måske kendetegn under alle typerne og andre har måske ret markant noget under 1-2 af typerne, og graden af sensitivitet kan variere i perioder. Små børn kan ofte reagere sensitivt i forhold til det fysiske og når de bliver ældre, er der nogle af tingene som de ikke er så følsomme over for mere, fx tøj der kradser, mærker i tøj osv.
Dejligt at artiklen satte nogle ting på plads for dig 🙂 Venligst fra Anette
Super godt artikel. Har haft lagt et link ud på min blog, så folk kan læse det du har skrevet, og som står så fint beskrevet… At passer på mig selv og mine to børn. Desværre, har jeg først fundet ud af nu, efter 28 år, via en sygemelding, at jeg er “hyper” sensitiv.. Men at jeg eller mine omgivelser, aldrig har anerkendt det, og derfor er mærket af det i dag… Blogger selv om det på min blog:-) Mvh. Pernille
Hej Pernille
Tak for din hjælp med at få udbredt artiklen 🙂
Det er rigtig godt, at du har fundet ud af, at både du og dine børn er ekstra sensitive. Og det er aldrig for sent at anerkende dette karaktertræk hos sig selv. Vi har en historie, men vi er ikke vores historie. Dvs. vi fremadrettet kan give os selv kærlig omsorg og mærke efter, hvilke situationer som nærer og beriger os, og hvornår vi skal sige til og fra. Held og lykke fremover. Bedste hilsner Anette
Kære Pernille
Jeg har netop selv fundet ud af, at jeg er super sensitiv, her midt i 20’erne..
Denne artikel er virkelig virkelig virkelig givende, forklarende og hjælpende!
Er det sådan, at jeg måske kunne få linket til din blog, så jeg også kan læse med der ? Jeg er sikker på, at det vil være enormt givende for mig, at kunne læse om dine erfaringer med først at finde ud af det i denne alder, hvordan det påvirker ikke at have vidst det, og især hvordan du tackler det nu !
Jeg vil virkelig blive glad, hvis det er muligt (og hvis Anette selvfølgelig ikke har noget imod det! Jeg mener det ikke som en ‘reklame’, men som en videreudvikling af den hjælp, Anette allerede har givet mig!)
Om ikke andet, så TUSID tak til jer begge !!!
Hejsa
Jeg er ikke helt med…Hvilken blog spørger du til? 🙂
Tror det er denne kommentar vedroerende en blog som der menes:
Pernille neess blix siger:
1 oktober, 2013 kl. 18:36
efter 28 år, via en sygemelding, at jeg er “hyper” sensitiv.. Men at jeg eller mine omgivelser, aldrig har anerkendt det, og derfor er mærket af det i dag… Blogger selv om det på min blog:-) Mvh. Pernille
YES; har vist fundet hendes blog her: https://pernillenb.wordpress.com/tag/pernille-neess-blix/
Åhh hvor en god artikel! Jeg genkendte mig selv, og genkender mit barnebarn! Hvor er det bare dejlig læsning. Så meget falder på plads.
Jeg vil meget gerne dele artiklen, så er det muligt, du kan sætte et link til facebook på den så den er nem at dele?
Bedste hilsener
Anne Sølvig.
Hej Anne
Det er super, at du kan bruge artiklen – den ER super GOD, og super for alle os ekstra sensitive og vores børn 🙂
Tak for ønske om facebook – Det er implementeret nu, og du burde se en like knap på indlægget
Lotte
Kære Anne
Tusind tak fordi du har efterspurgt et link til at dele artiklen på Facebook. Som du måske har set i de forskellige kommentarer, har du været med til at udbrede information om det at være ekstra sensitiv, hvilket allerede har gjort en forskel for mange mennesker 🙂
Kærlig hilsen Anette
Tusinde tak for en fantastisk artikel.
Og hold nu op….skulle tro at du kender min søn.
Beskrivelsen af det filosofiske barn er ham på en prik. Bare ærgerligt at vi først har fundet ud af det da han var 14 år. Men vi er meget obs på det og støtter ham alt hvad vi kan.
Jeg er mor til en 6 årig temperamentsfuld sensitiv dreng. Og hvor HAR du ret i at det er en udfordring i hverdagen.
Det er fuldstændigt som om du beskriver ham, og heldigvis har jeg gjort mine egne erfaringer som gør livet og følelserne lettere for ham og jeg i rigtig mange situationer, men stadig er der daglige eksplosioner (specielt lige når han kommer fra fritter, også selvom han altid bliver hentet tidligt og får pause + mad når vi kommer ind ad døren.
Det svære er, at reaktionerne kan komme så pludselige/ og voldsomme og det går som oftest ud over hans storesøster på 8,8 år som bliver ked af det og ganske frustreret over ham.
Jeg forsøger at forberede ham på hvad der skal ske af nye ting (fx frisør, besøg eller..)
Han kommer hjem ca 20 min før storesøsteren, så han når at “lande” inden der kommer nye stimuli.
Han er en småt spisende dreng men jeg forsøger at give flere små måltider om eftermiddagen når han kommer hjem og frem til aftensmad eller sengetid så blodsukkeret holdes stabilt.
Jeg forsøger at give ham “plads” og fred når han er tæt på eksplosion. Opfordrer med få ord eller handling til hyggelig/rolig pausetid.
Jeg ville utrolig gerne læse mig til flere gode råd så jeg kan hjælpe mere. Hvad skal jeg sige/gøre hvis… Hvordan undgår jeg at han mister selvtillid/selvværd – også storesøsteren (som alt for ofte må trække sig pga lillebroderen med de spidse albuer)
Med venlig hilsen Marie
Hej Marie
Jeg syntes, du skal kontakte Anette via hendes hjemmeside – for du kunne virkelig godt bruge nogle helt konkrete råd og en god snak omkring din søn. Jeg kan kun anbefale det!
Mange hilsener fra Lotte 🙂
Hej Marie
Ved det er noget tid siden du har skrevet dit indlæg men bliver nødt til at skrive for faldt lige over fit indlæg og må sige, at det lige så godt kunne have været mig der havde skrevet det. Har også en dreng på seks som er temperamentfuld sensitiv og en storesøster på snart ni. Helt samme situation herhjemme med vredesudbrud og ofte voldsomme udadreagerende anfald på storesøster. Det er så hårdt synes jeg og dejligt at læse et par gode råd fra dig. Man søger lidt nogle der kender situationen☺️ Vi har også haft gode erfaringer med pictogrammer og det ofte bare, at følge ham i hans følelse. Synes dog det ofte kan være svært med disse træk efter han er startet i skole, for her havner ofte i en dum konflikt og man vil jo så gerne at ens børn fungerer socialt. Du ser formentlig ikke denne besked, men hvis du gør hvordan er det så gået nu hvor han er blevet ældre. Er der andre råd du kan dele ud af, samt hvordan klarer din dreng det socialt i skolen? Mvh M
Tak for artiklen som bekræftede mig i (igen)at jeg har ret når jeg siger til min mand at vores 8-årige midterpige ikke skal udredes i fht autisme, men i stedet anerkendes der hvor hun er.
Ja, lige præcis – og det er SÅ vigtigt, at vi hjælper læger, pædagoger, behandlere mv., i retning af at uddanne sig indenfor forståelsen for menneskets forskelligheder 🙂
Hej, tak for denne fine Artikel,
kan se nu jeg ikke har ADHD, da jeg kan kende mig selv i mange af de ting du skriver.
desværre finder jeg dog ud af det mig selv, og fik aldrig noget hjælp andet end en bøtte medicin.
jeg er nu 23 år , og døjer stadig med problemer med at være social , ved ikke hvad jeg skal svare folk når det er jeg endelig er social (som på arbejdet)og det fører bare til “awkward” situationer. Det hele er virkelig svært og jeg ved ikke hvordan jeg skal få det hele til at køre rundt for tiden. kender du nogle steder hvor man kan snakke om sådan nogle ting, og måske få noget hjælp?
MvH Mads.
Hej Mads
Tak for din kommentar 🙂
Det glæder mig, at du kan genkende dig selv i mange af tingene i min artikel, så du derved kan få en større forståelse for dig selv incl. dit ekstra sensitive træk. Jeg synes, det er rigtig øv, at du ikke fik et psykologisk/pædagogisk tilbud ud over medicin. Ud fra det du skriver, tænker jeg, at det kunne være en god ting for dig at møde andre unge mennesker, som du har mulighed for at spejle dig i. Så jeg kan anbefale dig at læse mere på http://www.sensitiv.dk, hvor du kan læse mere om de tilbud, bl.a. grupper og workshops, der findes her. Ud over dette er http://www.hsp-foreningen.dk også en mulighed, hvor du kan møde ligesindede.
Jeg kender en del eksempler på ekstra sensitive unge, som kan have det svært socialt af forskellige grunde. Mange af dem er meget selektive i forhold til det sociale, er ikke så vild med small talk og har ikke så stort socialt behov som mange andre mennesker, og det er helt okay, at vi er forskellige. Det skal der være plads til i vores samfund.
Jeg ønsker alt det bedste for dig.
Kærlig hilsen fra Anette
Bitten Christensen
Nutidens Børn og Unge
http://www.nutidensboernogunge.dk
Hej Anette
Jeg tror jeg er særligt sensitiv, det er som om jeg kan fornemme at du lige har beskrevet 98% af verdens befolkning og puttet dem ned i en new age pseudo videnskablig kasse. Folk er forskellige og så langt er vi enige, men resten er da vist bar ordkløveri.
Mvh Anders
Hej Anders
Tak for din “positive” feedback 🙂 Uanset hvad du har af holdning til mennesker, så er der rigtig mange i dag, der får et lettere liv ved at blive respekteret og hjulpet bedre end før.
Tak for en god artikel. Jeg kan så se at jeg har alle de der sensitive karakter træk og haft dem i udbredt grad siden fra helt lille af og er 31år idag.
Jeg er tilknyttet distrikts psykiatrien hvor jeg har lært at styre/rationaliserer mine følelser inden jeg handler på dem hvilket har gjort at jeg i dag ikke lider af angst og depression og særligt meget af voldsomme vredes udbrud som jeg ellers har gjort det meste af mit liv, specielt når jeg er blevet presset.
Men ja altså må nok sige at jeg virkeligt ikke føler mig særligt tilpas i denne verden. Psykiatrien skriver også om mig at jeg er hyper intelligent på mensa niveau og har en utroligt udviklet empati, det forklarer nok hvorfor jeg bare ikke føler mig på niveau med “normale” mennesker og i øvrigt har utroligt svært ved at finde ligesindede. Man bliver meget hurtigt misforstået når man ser verden så kompleks som mig og generelt fra et mere filosofisk overordnet synspunkt, og ja der kommer det der med at tænke i “vi” ind i billedet.
Må indrømme at jeg tror det bedste er at snakke med nogle ligesindede, men det er bare ikke nemt at finde selv i dag. Altså jeg er en person der har dyb indsigt i alle videnskabelige felter og kan se mange af forbindelserne imellem dem som udgør ja virkeligheden/universet. Ikke at man ved alt, det er der nok ingen der kommer til, men man er bare på et niveau hvor få kan følge med. Det kan min bofælle skrive under på og han er selv temmelig intelligent men er imponeret over det jeg kan designe oppe i mit hoved af avanceret teknologi og som jeg så forklarer ham hvordan han skal tegne en eksakt model i 3D på computeren imens jeg selv sidder og designer feks. de elektroniske kredsløb osv. på min egen computer.
Men altså jeg kan se du foreslåede de der foreninger til Mads, men er også selv lidt bange for at jeg godt selv kan være en stor mundfuld for mange nogle gange. Har du noget personligt erfaring fra de der grupper evt. alders niveau osv. og forening?
Det virker som om det er en nyere ting det med særligt sensitive børn. Da jeg var lille er jeg ret sikker på at der ikke var noget der hed det, men min mor kunne jo godt se at jeg ikke var helt normal og gjorde meget for at jeg ikke skulle i en normal børnehave osv. fordi hun godt kunne se at det kunne jeg slet ikke overskue og det kunne pædagoerne heller ikke.
Hej Rolf
Tak for din åbne beskrivelse af dig selv. jeg er helt med på, hvordan du oplever verden og livet. Og ja, det er en “nyere” ting, at man opererer indenfor det sensitive felt. Det er helt sikkert ikke nyt i den forstand, men at vi ved noget om det og anerkender det, det er ret nyt. Jeg har spurgt Anette, om hun lige vil svare på dit spørgsmål, da hun er eksperten her 🙂
Hej Rolf
Pga. ferie har jeg først fået mulighed for at svare dig nu.
Tak for din kommentar og din åbenhed og tillid i forhold til at beskrive dig selv og en del af dit liv 🙂
Jeg er glad for, at du har læst artiklen og at du kan genkende dig selv i den. Min erfaring er, at det er meget vigtigt at genkende og anerkende det ekstra sensitive træk hos sig selv, fordi det er en vigtig del af vores personlighed. Alle mennesker er sensitive, nogle er det bare i en særlig grad, uden at vi på nogen måde er unormale. Vi er bare anderledes i nogle situationer. Vi er ekstra modtagelige både over for det, som evt. kan belaste os i omgivelserne incl. vores tanker og følelser, samtidig er vi også ekstra modtagelige over for alt smukt og alt som kan påvirke os positivt og give os nyt overskud og energi. Vi er sårbare og samtidig meget robuste. Selv om det lyder modsætningsfyldt, så er det sådan det er, er min erfaring.
Det er dejligt, at din mor har haft en forståelse for, hvad du har haft brug for, også selv om man ikke dengang talte om det at være særligt sensitiv, eller ekstra sensitiv, som jeg ofte foretrækker at kalde det. For der har altid eksisteret ekstra følsomme mennesker, tidligere er der bare ofte sat negativt ladede ord på det som fx: “Nu er du alt for følsom, for nærtagende, hysterisk osv.” Heldigvis er vi nu en del mennesker, som arbejder på at udbrede information om det at være ekstra sensitiv og med med positivt værdiladede ord.
Jeg kan jo læse, at på trods af at du ikke føler dig godt tilpas inden for den psykiatriske verden, så har det alligevel været en hjælp for dig, og det er meget positivt.
Som du kan se, satte din kommentar mange tanker i gang hos mig, og tak for det 🙂
Helt konkret kan jeg anbefale dig at læse bøger af Tedd Zeff (amerikansk psykolog og forsker spec. i ekstra sensitive mænd og drenge):
The Sensitive Strong Boy og Særligt sensitive menneskers guide.
Hans hjemmeside: http://www.drtedzeff.com
Elaine Aron (amerikansk psykolog og forsker) har bl.A. skrevet Særligt sensitive mennesker, som jeg også kan anbefale – http://www.hsperson.com
På Facebook findes der flere grupper for ekstra sensitive personer, og sikkert også for højt begavede, som måske kunne være en måde at komme i kontakt med andre ligesindede, og det er meget vigtigt for os alle. Det skal nok lykkes for dig, er jeg sikker på. Du har meget at give til vores samfund/verden 🙂
Jeg vil ønske dig alt det bedste i fremtiden.
Kærlig hilsen Anette
Kære Rolf
I guder hvor jeg kender den måde at se verden på. Jeg er også højintelligent (medlem af mensa) og samtidig sensitiv ud over det sædvanlige! Faktisk passer jeg stort set ned i alle de ovenstående typer – bortset fra den udadreagerede. Jeg har igennem min skolegang trukket mig tilbage og underpræsteret, så på det punkt har vi reagerer forskelligt.
Jeg kan anbefale dig at søge optagelse i mensa, der er god mulighed for at finde ligesindede. Min erfaring er, at der både er udadvendte snakkesalige mennesker der godt kan small-talke, men at der er langt flere af “vores typer”. Når du har kendskab til mange videnskaber vil du uden tvivl kunne finde nogle via mensa, som du kan dele tanker/tankespin med og vende de sammenhænge du ser fagligheden i. For man kan jo ikke bare tage skyklapper på og så se en gren af videnskaben helt isoleret, vel? 🙂
Du er ikke den eneste højintilligente særlig sensitive i verden. Vi er nogle stykker efterhånden 😉 Så led efter os, og du vil opdage en helt ny tilgang til tingene, når du pludselig bliver mødt som den du er.
Mange hilsner fra Lene
halløj jeg har det ligesom dig – dejligt jeg ikke er den eneste i verden med den fornemmelse – god vind fra en fælle.
Hej.
Tak for en SUPER artikel. Passer perfekt på min næsten 16 årige søn, har dog været obs på dette siden børnehavestarten og synes bestemt ikke det bliver nemmere jo ældre han bliver.;)
Mvh Sandra
Hej Sandra
Nej, min erfaring fra mit eget liv siger mig, at det bliver mere komplekst med alderen… og så bliver det lettere at håndtere, når man bliver “rigtig” voksen. Jeg er nu 40+ og har lært at håndtere mange forskellige situationer, som var meget svære for mig tidligere. Men jeg er fortsat utroligt sensitiv, og giver mig fortsat udfordringer… Dog ved jeg mere om, hvad som foregår idag, og det giver en tryghed og ro 🙂
To børn det begge er temperamentfulde ligesom deres mor. Jeg kan godt forstå vi ikke altid har det lige nemt
Hej Lise
Åh ja, det kan virkelig være en udfordring! Det med temperament kender jeg alt for godt her 🙂
Hejsa.
Sikke en god artikel. Fik da helt sikkert sat nogle ting på plads ang min søn på 5 år. Han har stort set alle tegnene på både det fysisk sensitive barn og det temperamentsfulde sensitive barn + nogen fra social og følelsesmæssigt. Så er der måske ikke noget at sige til, at vi nogen gange mister pusten. 🙂
Meget interessant læsning. Den viden ville jeg gerne have haft for 17 år siden. Min nu 17 åriger er bestemt særlig sensitiv.
God artikel
Den følelse kender jeg godt! Så havde jeg forstået mere om mig selv på et tidligere tidspunkt i livet 🙂
Hej
Iiih hvor det passer fint med min ene datter, der har en neget krøllet tænkning … Og hvor er alle børn dig sensitive og nogle mere tydelige end andre…
Til dagligt arbejder jeg i børnepsykiateren og diagnostik er min hverdag – og må blot understrege, at der stadig findes meget sarte børn der behøver diagnoser og megen støtte og hjælp i familierne ..
Men tilbage til artiklen – et rigtigt godt redskab til at forstå barnet endnu bedre/bredere/dybere..
Mh Camilla
Hej Camilla
Dejligt at høre, at du som fagperson anerkender dette 🙂
Dejligt at læse andre også kan forstå en….
Jeg vil gerne opfordre alle, der har mulighed for det til at komme til et foredrag med Anette Bitten Christensen. Du er intet mindre end et fantastisk menneske, og har hjulpet mange allerede 🙂 Tak!!
HELT ENIG! Anette har også hjulpet os med private sessions 🙂
Tak for super god artikle og alle i andres oplæg også.
Jeg kan se min 8 årige dreng i de første beskrivelser og de rammer plet. Men det er rart at få sat ord på at han ikke er “dum” som vi følte i dagplejeårene; at han blev stemplet – men ikke sagt. Senere skulle han være asberger – men dog ville de sagkyndige for udredningen ikke give ham diagnosen – idet han var for god i kontakten.
I dag går han i en special klasse hvor de er 8 børn og han trives særdeles godt. Der er ingen der kalder ham for dum mere! Tværtimod er han rigtig godt med fagligt.
SÅ glad for at høre din fortælling 🙂
Har læst artiklen med interesse.
Jeg kan genkende både mig selv og mine tre børn i stort set alle kategorier, men kun i enkelte”kendetegn”. Hvor meget skal der til for at være særligt sensitiv?
Hej Hanne
Det er et godt spørgsmål, som jeg er sikker på er svært at svare på… Hvis du genkender dig selv og dine børn, så tror jeg godt du kan regne med, at I hører til denne gruppe. Og som med alt muligt andet, så er vi forskellige og unikke os mennesker, som ALDRIG kan putte sned i en boks sådan helt konkret.
Super god artikel;-)
Jeg har en søn på 6 år, der er den temperamentsfulde!
Han har gået i en basis børnehave, hvor der er ekstra fokus på det enkelte barn, men de har aldrig talt om “disse børn”?
Han har ingen diagnose, men har altid været lidt anderledes. Nu kan jeg genkende ham igennem denne artikel og det er rart, at sætte ord og øjne på (for min egen og søns skyld).
Tak for det;-)
Hej Anne
Godt! Min erfaring er, at dettager tid at få spredt ny viden ud… også til fagpersoner, selvom det kan være lidt skræmmende…
der må være blandinger af de grupper du nævner, kan kende noget fra alle grupper hos mig selv og hos mine børn
helt sikkert 🙂
Hold da op, din beskrivelse af den tempermentsfulde er 100 % beskrivelse af min datter på 14, der dagligt kæmper og er tit overbelastet
Hejsa,
Min datter på 10 er særlig sensitiv og passer ind i alle kategorierne.
Hun er dog desværre også særlig sensitiv i munden og har dermed kæmpe spiseproblemer – har du nogen erfaring med dette?
Mvh Malene
Hej Malene
jeg ved det ikke, men skrig til Anette på http://nutidensboernogunge.dk/
Hej Malene,
Ved at tråden er lidt gammel nu men….
Har du fundet een som kan hjælpe din datter, ellers har jeg et godt bud. Vores søn på 3 har hele sit korte liv haft spiseforstyrrelser relateret til sensitivitet.
vh.
Rasmus
Hold da op du har lige beskrevet min 7 årige dreng, håber jeg kan få overbevist han skole om at jeg har en sensitiv dreng…
han passer på meget af det du skriver, og jeg er på samme måde…
han er desværre meget aggressiv, når har bliver for overstimuleret i skolen.
og de har desværre fåret bildt ham ind han er en skidt knægt, så det siger han tit når han skal sove om aftenen, og at han bliver sur og ved ikke hvorfor ( hans ord)
hvordan hjælper jeg har bedst, har du et råd
Hejsa
Det er jeg ked af at høre, og det er simpelthen manglende forståelse og information… desværre 🙁
Jeg anbefaler dig at skrive til Anette direkte på http://nutidensboernogunge.dk/
Rigtig rigtig god artikel :-). Bare en skam der ikke står noget om sensitive voksne. Kunne have været interessant og lære noget om dem også. 🙂
Helt enig, læs evt. på http://www.sensitivbalance.dk
Super god artikel
Har virkelig åbnet vores øjne med vores nu 12 årlige søn, han har nok lidt fra alle grupperne,
Kan han have det?
Dejligt med redskaberne så hans og vores hverdag bliver mere tålig, han er rigtig god til at samarbejde med os omkring det.
Hilsen Henriette og Steffen
Hejsa
Jeg er helt sikker på, at der sagtens kan være en kombi fra forskellige grupper – fuldstændig som alle er forskellige 🙂
Hejsa
Ja, mig bekendt kan man sagtens have noget fra alle kategorier 🙂
Interessant indlæg og blev da lidt kloger da jeg har en søn på 4 som er meget sensetiv dejlig og få en klaring på hvad det er og på de forskellige typer der er 🙂 super godt gået tommel finger op her fra
Ja det giver jo lige pludselig mening.
Har en meget temperemant fyldt ung dame på 8, som samtidig har følelserne udenpå
Mere fokus på netop sensitive børn og gerne også på High need børn, som også er meget sensitive. Heller ikke nogen diagnose, blot karaktertræk. Og fejlhandling over for et High need barn kan medføre angst og andre problematikker.
William Sears – amerikansk børnelæge – har forsket i dette og udgivet en bog herom. Virkelig være at læse mere om, da den gruppe børn nemlig ofte er hyper sensitive oveni.
Har selv en High need barn og har været velsignet med at kunne stå fast og handle ud fra hendes behov (5. Gangs mødre er ikke så nemme at vælte).
I dag så jeg en pige på hendes alder, som har udviklet angst. Og sammenligner man dem som små var de fuldstændige ens. Eneste forskel var at moren følte sig presset til at sende datteren i dagpleje osv. Hun blev kaldt overbeskyttende osv. Og så ser man den her skønne pige slås med de ting i dag. Få noget mere fokus ud i medierne. Tak.
jeg er meget enig!
Hvor ville jeg gerne have kunnet læse/været opmærksom på dette for snart 15 år siden. Min datter er så udpræget et særligt sensitivt barn, og dette er jeg først blevet gjort opmærksom på for få år siden. Det ville have været en helt anden måde, jeg havde opdraget hende på, havde jeg vidst det. Tak for en fin artikel
Skræmmende læsning. Min 5 årige passer ind i alle kategorier. Er han så særligt sensitiv eller er han noget helt andet, når alle kategorier kan krydses af??
Mig bekendt er han nok ret sensitiv… Det er ikke ualmindeligt, at man føler at passe lidt ind i alle kategorierne…
Tak for svar. Vi har rigtig svært ved at tackle ham. Mangler simpelthen redskaber. Det hele kompliceres af, at jeg har borderline og depression. Måske jeg også er særligt sensitiv…
Hvor er det rar læsning. Vores søn på 15 år har aspbergersyndrom og alle 5 grupper er en skøn blanding hos ham. Det er dog ikke alt der passer, men rigtig mange ting. Han går nu på 2. år på en skole for autister og er endelig faldet til ro. Han fik dianogsen,da han var 12 år.
Det er et hårdt liv for vi forældre, men får dog hjælp og forståelse mange steder.
Det kan jeg godt forstå, og godt at høre, at I har positivt at fortælle 🙂
Sikke en god artikel som jeg længe har ledt efter! Vi har hele tiden vidst vores barn på 5 år er sensitiv på en eller anden måde, pga de ting der optager hende, helt fra hun kunne gå. Du beskriver alle de facetter her, fremtrædende karakterer. Tak! Det har været en udfordring at få institutioner til at se nuanceret på hende… Hun har ikke haft det helt nemt. Denne artikel skulle alle med ansvar for børn læse, det kunne give stof til eftertanke om hvordan vi imødekommer “krævende” og “besværlige” børn…
SÅ ENIG! 🙂
Hej
Super super god artikel..
Vi herhjemme har netop snakket om vores datter på 8 om hun kan være sensitiv og når jeg så læser din artikel ser jeg at min datter passer ind på mange af punkterne… Men selvom jeg så måske nu sidder og tænker hun er sensitiv, så ef det vel ikke noget jeg kan sige 100 % der skal vel en læge indover eller ????
I mine øjne behøver du ikke at bringe nogen læge med ind over… jeg er ikke sikker på, at lægen vil forstå Jer – det afhænger helt af hvem, hvad, hvorfor og hvordan 🙂 🙁 Jeg anbefaler Jer, at sætte Jer godt ind i at forstå og tackle Jeres datter, så I på denne måde støtter hende bedst muligt 🙂
god læsning. har en dreng der lige er startet i 3. klasse. Lærerne kan ikke finde ud af at læse ham ordentligt. de vil have ham i en heldagsskole. han passer meget på den sidste type du har beskrevet og føler ikke kan han passer ind nogle steder og har stor passion for dyr. Føler at skolen syntes han er besværlig og gerne vil af med ham. han har haft et skoleskift fordi de på den første skole ikke kunne håndtere et sensitivt barn og har indberettet ham til kommunen. som så 1 ½ år efter møder ham for første gang og nu går han til samtaler med en psykolog og er lige blevet testet for adhd ( det har han ikke) skolen har så nu uden af tale med os først fået en fra heldagsskolen til at observere ham. er virkelig i vildrede!. skolen blive ved med at bruge frasen ” se sin egen andel i en konflikt ” tror det er en kode for at skulle af med ham. de har brugt den sætning fra første gang vi var til samtale om indskrivning og har aldrig mødt ham, desværre bor vi i en lille kommune og en lærer på skolen har sine børn på den skolen han kom fra og de 2 børn kom ikke godt ud af den sammen. så rygtet fra løbet ham i forkøbet, tænkt at det stadigvæk kan lade sig gøre i 2014 ??. er meget tæt på at give op, men den eneste taber der kommer ud af dette er mit barn …..
Hejsa
Tak fordi du deler dette med os… Er dog meget ked af at høre om det… desværre rummer det danske samfund endnu ikke meget, når det kommer til stykket, ej heller personale, der burde være i stand til det… i hvert fald ikke alle steder. Du skal kæmpe videre, men starte med at gøre alt, hvad du kan for at støtte din søn – og selv lære mere om, hvordan du bedst tackler situationen og ham, så hans liv går videre med den bedste mulighed for et godt selvværd.
Pøj pøj!
Tak for denne indsigt og oplysende artikel.
Dejligt at se min søn beskrevet som om du kender ham 😉
Min søn brugte vores 14 dages ferie på at snakke om han havde været meget uvenner med hans ven i børnehaven inden de stoppede.og han fortalte hver dag om de forskellige episoder og var meget nervøs for om de også ville være uvenner når de startede i skole. vi var ved at blive tossede fordi han var så låst. Men når man så læser denne “bibel” så er det nemmere at sætte det i perspektiv og så må man jo søge mere viden og få hjælp til at komme med løsninger når vi ikke selv kan finde dem.
Vi har brug for flere medier der gider at tage det her op.
Og børnehaver, skoler og daginstitutioner bør have mere viden herom så de kan hjælpe forældre med at finde de ekstra sensitive børn hurtigere istedet for alle de børn der bliver kaldt umulige og bliver holdt ude af fællesskaber.
ENIG!
Jeg har en meget sensitiv søn på 2,5 år, der også kan blive ved med at køre i cirkler om noget han har oplevet (han er sprogligt foran). Vi har fundet ud af, at det hjælper ham (videre), at vi sammen siger farvel eller godnat til genstanden som cirklerne kører omkring. Fx kan han blive meget ked af det når vi kører forbi vindmøllerne og han ikke længere kan se dem. Nu siger vi farvel til dem når vi kører forbi, og så er det afsluttet for ham og han kan rumme nye input.
Han blev også meget forskrækket engang (over en forlystelse) og blev ved med at vende tilbage til episoden, især ved puttetid. Så sagde vi godnat til forlystelsen, når han havde vendt det på 3-4 forskellige måder. Nu skal forlystelsen sove, den er træt nu. Kan du sige godnat til den? Og det gjorde han. Nogle gange var vi nød til at sige godnat 2 eller 3 gange, men han fik ro i kroppen – og i hovedet – til at kunne falde i søvn.
Måske kan denne metode også hjælpe jer.
Mvh Lene
Hej Lene
1000 tak for dette gode råd! Jeg kender det godt lidt i den stil fra min datter 🙂
Tak!
Tak for artiklen. Den forklarer det meste om mig selv og mine 3 børn. Jeg troede jeg led af ADHD og at de også havde arvet det, men nu ser jeg pludselig en alternativ forklaring og den passer meget bedre.
Denne artikel fik mange ting til at falde på plads både mht til mig selv men også med mine børn – især den yngste. Tusind tak 🙂
Sådan en dreng har jeg også …super godt artikel
Super spændende læsning.
Vi har tvillinge drenge på 20 mdr. og de er meget forskellige. Man skal jo ikke sammenligne dem, for de er jo 2 forskellige personligheder. Men vores ene dreng har jeg mistanke om at han er særligt sensitiv. De er præmatur (6 uger). Men hvordan finder jeg ud af om han er, og hvordan vi hjælper ham bedst muligt?
Hejsa
Jeg syntes, du skal skrive til Anette på http://nutidensboernogunge.dk/forside.aspx
Hun ved helt klart bedst, hvad du gør med de helt små 🙂
Hej,
Rigtig god artikel, men jeg savner lidt råd til hvordan vi som forældre skal takle vores barn. Vores dreng høre ind under flere af grupperne og jeg ville elske lidt hjælp til hvordan man skulle takle ham i forskellige situationer.
Kh
Susanne Høy
Hej Susanne
Det kan jeg godt forstå… du kan finde meget information forskellige steder – her et par links:
http://nutidensboernogunge.dk/forside.aspx
http://www.sensitiv.dk/
og så kan jeg anbefale bogen Særligt sensitive børn af Elaine N. Aron
i øvrigt er der flere og flere bøger om dette emne, som kan hjælpe os på vej til en bedre forståelse og håndtering 🙂
en virkelig god artikel. Jeg bliver dog altid lidt forbeholden, når introvert og særligt sensitiv sættes næsten med lighedstegn imellem sig.
jeg er eks. introvert, hvilket betyder at jeg har disse træk; – folk der ofte har brug for alene tid for at tænke over tingene. eks. kunne jeg klare to dage på bogmessen, men så skulle jeg også hjem og være alene, så jeg kunne tænke over det hele og få det skrevet ned.
– bedre kan lide skriftsprog end det talte, fordi så kan de få tid til at tænke sig om og mærke efter. telefonsamtaler er også noget af en udfordring indimellem, fordi man ikke kan holde pauser og mærke efter.
– smalltalk, fordi det betragtes som meningsløst,
– store forsamlinger, fordi der ofte kræves smalltalk, hvorimod små grupper kan fører til dybdegående diskussioner og samtaler, som giver mening og noget at tænke over.
– introverte vil gerne dykke ned i ting, helt ned i petittesserne, gerne i mange timer ad gangen og de har en evne til at fokusere på et emne i meget lang tid uden at føle trang til at lave noget andet.
– introverte lever mere i deres sind, de har en dyb og farverig indre verden, som de gerne vil have lov til at dyrke.
– de får deres ideer, når de sidder alene og mærker efter og tænker over det, der er blevet sagt. eks. elsker jeg at fordybe mig i mine historier. jeg kan sidde i timevis og kigge ud af vinduet, mens jeg er et helt andet sted.
jeg oplever ofte, at hvis jeg oplyser, at jeg er introvert, så tror mange, at dermed er jeg også særligt sensitiv – hvilket ikke er tilfældet. tænker, at det også er vigtigt i forhold til børn. det er ikke alle introverte børn, som også er særligt sensitive.
ikke ment som kritik, denne artikel er god og vigtig. det er blot vigtigt for mig at understrege, at fordi man er det ene, så er man ikke nødvendigvis det andet.
helt enig og god feedback 🙂
En rigtig god artikel. Har en datter der er den temperamentsfulde Men jeg synes ikke jeg kan finde hjælp nogen steder til at hjælpe hende, eller nogen gange bare ha en hverdag uden store konflikter og hvor jeg ikke går i seng med en følelse af at være en dårlig mor eller uden at hun har sagt hun er dum, vil dø eller at hun ikke kan finde ud af at tænke sig om. Min datter er 6,5 år. Kan i anbefale noget materiale eller andet der kan bruges.
Mvh en lidt frustreret mor
Hej Jannie
Ja, det handler om at møde hende og forstå hende, så hun og og I kommer bedre igennem udfordringerne… Det kræver )ifølge egen erfaring), at du sætter dig lidt ind i det sensitive univers… Læser bøger og søg viden på disse to sites:
http://nutidensboernogunge.dk/forside.aspx
http://www.sensitiv.dk/
og så kan jeg anbefale bogen Særligt sensitive børn af Elaine N. Aron
i øvrigt er der flere og flere bøger om dette emne, som kan hjælpe os på vej til en bedre forståelse og håndtering 🙂
Du godeste, hvor er det rammende! Har aldrig læst om det før, men det er som en fuldstændig beskrivelse af vores familie.
Vi er en familie på 5, hvor jeg kan genkende hver og én af os i ovenstående artikel. Min mand er fysisk sensitiv, jeg er social sensitiv. Vores ædste (søn) er filosofisk sensitiv, den mellemste (søn) er temperament sensitiv, og vores yngste (datter) er følelsesmæssig sensitiv.
Det giver bare så meget mening, og artiklen giver så mange forslag til, hvordan vi takler os selv og hinanden. Og det giver nemlig utroligt mange gnidninger,som måske kan undgåes bedre fremover.
Og så tænker jeg igen… Er det overhovedet muligt med så mange (og så forskelligt) sensitive personer i én familie?!?! Fordi lige nu vil jeg sværge på, at det er sådan, det står til her.
Men tak igen, for en super artikel.
Hej
Hold da op jeg er næsten rørt til tåre,
Jeg troede jeg var den eneste der gik rundt
Og havde det sådan, hvor er det mærkeligt,
Det passer så meget på meget, ja de sidste
Jeg har lidt af alle punkter men især de 2 sidste
Men for for man hjælp og hvor kan man møde
Andre der er sensitive ?
Jeg har været til psykologer, psykiatere osv
Som mener jeg har ADD men er det ik næsten
Det samme?
Tak for en super god artiklen, den har lige
Fået mig til at forstå mig selv meget bedre
Så 1000 tak.
Knussss
Hej Mette
Prøv lige at læse Anettes svar til Rolf… her bliver du måske klogere… og ellers kan du skrive direkte til Anette på http://nutidensboernogunge.dk/forside.aspx
Jeg kender følelsen, du sidder med – sådan havde jeg det selv første gang 🙂
Rigtig interessant artikel. Jeg håber man vil forske meget mere omkring sensitive børn/voksne. I dag er lægerne, måske lidt hurtige, til at sætte “bogstavdiagnose” på disse børn/voksne.
Tak for de kloge ord. 🙂
Hej rigtig god artikel.
Ville høre om sensitive børn også har store problemer med at udvikle sprog og forståelse omkring verden, min datter er diagnosticeret infantil autist og sagde først ord som 4 årig . Hun forstår heller ikke ting som sikke en fin prinsesse du er, hendes modsvar er jeg er ikke en prinsesse men et menneske.
Mvh Katja
Hej Katja
Det ved jeg helt ærligt ikke nok om… Det er et special spørgsmål til Anette, som jeg syntes, du skal skrive til hende om på hendes hjemmesiden:http://nutidensboernogunge.dk/forside.aspx
Rigtig god artikel:-) Dejligt at der kommer mere fokus på dette emne. Har lige været til flere foredrag omkring sensitivitet. Jeg er talepædagog og arbejder udfra det hele menneske og har meget kendskab til sprog og forståelse, derfor ved jeg en del hvad angår autisme. I må gerne rette henvendelse til mig på lgfleckner@gmail.com vh. Lisbeth
Wooow! Fedt. De gamle kan også være hyper! Det er jeg! Med tourette oveni hatten! Meget fin artikel. Nu er jeg slet ikke i tvivl. Jeg er hypersensitiv! Bedre at nå at finde ud sf det end ikke. Tak
Rigtig god beskrivelse af at være sensitiv. Men bare det kunne blive godkendt. Vi kæmper med skolen, som vores 8 snart 9 årig dreng ikke vil gå på. Han vil simpelthen ikke i skole og jeg må være med på side linjen i timerne… Kan se rigtig mange punkter passe på min søn som du har beskrevet.Kan man snakke med nogen om sensitivitet og hvordan forholder man sig over for skolen? De synes vi er helt ude i skoven når vi fortæller om hans sensitivitet og at jeg er for pylret omkring ham. Kunne godt tænke mig at læse/ uddanne mig så jeg var rustet til at hjælpe andre. Tak for en god artikel
Hej Pia
Jeg syntes altså, du skal skrive og spørge Anette: http://nutidensboernogunge.dk/forside.aspx
Hejsa
Hold nu op
Hvor var denne artikel helt fantastisk, stof man kan bruge,har 2 børnebørn der har det det svært ,jeg ser mange af disse ting der passer så på dem, men at forældrene og familie vi hvordan man håndterer dem
Virkelig virkelig en go artikel .varmt tak for det store arb♥️♥️♥️
Hvor er jeg lettet efter at have læst denne artikel, jeg jublede af glæde da jeg læste om den temperamentsfulde sensitive.
Hvor har jeg dog hevet hårende af mig selv og tit bebrejdet mig selv og undret mig over hvad pokker jeg har ‘gjort forkert’.
1000 1000 tak <3
jeg forstår dig 🙂
Fantastisk god artikel… jeg har haft borderline (er i dag rask efter intensiv behandling) og var afgjort et særligt sensitivt barn, som ikke blev set/forstået… behandlingen jeg fik handlede først og fremmest om at lære at acceptere de voldsomme følelser, man som særlig sensitiv oplever og som man ikke har lært at håndtere… godt du sætter fokus på et meget vigtigt problem, nemlig at rigtig mange voksne ikke forstår det særligt sensitive barn og tror barnet blot er “uopdragen”,når barnet reagerer voldsomt på sine følelser…
Hej
Tak for en kanon artikel. Den satte det lige på plads at jeg er hypersensitiv. Kunne genkende mig selv på så mange området. Jeg har haft mistanke om det i nogle år og snakket med min kontaktperson indenfor psykiatrien (er samtidig bipolar/maniodepressiv) og hun mente også jeg var det jeg var det. Så nu ved jeg da hvorfor jeg har det ekstra svært i mine maniske perioder hvor jeg er helt oppe at kravle på væggene og har så meget energi men så alligevel bliver træt af bare en gåtur. Udover som du skriver at alle indtryk og detaljer skal bearbejdes så kører min hjerne også med om det kan bruges kreativt til smykker, glas, syning maling ja alt hvad man kan komme i tanke om. Og hjernen know så ikke slippe det igen og kører det ind i filmen med alt det andet som er sket i mit liv. Jeg er nu 34 og har kun haft mistanke om det sensitive siden jeg var ca 30. Og min psykiske diagnose fik jeg uventet da jeg var 32. Men nu ved jeg hvor jeg skal tage hensyn :-).
Rigtig mange tak.
Kan læse jeg os har et barn der et sensitiv og viste det nu os godt 😉 han er 5 år og kan fx have svært ved når vi er flere sammen, som fx i Tivoli, hvor han så pludselig kan tage sten ell lign. Og kaste efter hans fætter. Det er rigtig svært og hårdt at stå i den situation. For er jo slet ikke i orden og hans moster bliver jo sur og mener jeg ikke skælder ham nok ud. Fordi jeg har erfaret han lige skal væk fra det også have at vide det ikke er ok osv. Men først når han har fået en pause fra det der skete.
Hilsen
Pia
kan tydeligt se min datter i den artikel, en del passer præcis på hende. trist at møde fordomme fra folk som ikke kender til dette og tror at barnet ikke er opdraget
Hvor er det dejligt med mere fokus på sensitive børn…
Mine oplevelser som barn og voksen, får nu en helt anden drejning !
Min søn på 10, er også sensitiv, både i sind, mund og hud… Vi har både været igennem talepædagog, og skole-psykolog, som dog mente at vi forstod at tyde hans sind helt fint. Hun ville arbejde med lærerne, og gi`dem nogle redskaber, så de har redskaber, til at gøre hans skole-dag, mere overskuelig ….
Ville ønske der kom meget mere fokus på dette emne 🙂
Arbejder med unge hvor jeg i det arbejde møder mange særlig sentsive.
Hej
Jeg har læst artiklen og finder den meget interessant, da jeg kan se genkendende til det meste, særligt det socialt sensitive barn, på mig selv.
Hvis er jeg interesseret i at være en del i et forskningsprojekt eller lign..
-Karina
Hej, God artikel..
Har fra fødsel vidst at min søn er sensitiv og har flere træk fra hver af dine inddelinger.
Vil høre om du kan give et godt råd når man er 6 år – lige startet i ny skole – fik ret hurtigt 2 gode venner (nære) og nu er han helt ødelagt for de vil så ikke være venner mere og kaldte ham dum og at han ikke måtte være med i leg mv.
Jeg kan jo sætte mig ind i det – er selv Sensitiv så ønsker mig et godt råd til at takle disse store følelser af “nederlag”.. Tak
Hej Maria
Jeg ved, at Annette vil vide lidt mere om din søn, for at kunne give et fyldestgørende svar, så jeg syntes, du skal skrive til hende på hendes hjemmeside http://nutidensboernogunge.dk/forside.aspx
Supergod artikel. – Jeg har altid følt mig “anderledes” end andre børn (og voksne). Nu som 55-årig ved jeg så hvorfor. – Og hvor er jeg glad for, at jeg stod fast overfor min mand, da han bekymrede sig for vores datters manglende lyst til samvær med andre i fritiden. Jeg har altid vidst, at vores datter bare var sin egen.
Ja, jeg er helt enig! Mavefornemmelsen fejler sjældent noget, og den er vigtig at holde fast i 🙂
jeg synes at det er slående at alle synes artiklen er god uden at forholde sig kritisk til dens skavanker… så må jeg være den første “bussemand”…
jeg synes at det er underligt, at hun distancerer sig fra at putte børn i kasser eller diagnoser, men det gør hun jo… hun beskriver børn i – ja ok, lad os kalde det for “grupper”… jeg vil hellere læse den amerikanske kognitiv psykolog Howard Gartner og hans intelligenser end at læse denne artikel som i og for sig bringer ikke noget nyt under solen…
Hejsa!
Det er skam fint at være bussemand 🙂 Men uanset din holdning, så må du erkende, at den faktisk bringer meget nyt under solen for rigtig mange mennesker – du er måske bare meget oplyst… 🙂 Jeg kan ikke lade være at tænke, om du selv har det ekstra sensitive inde på livet… Jeg værdsætter og respekterer alles bidrag (forskning såvel som almindelige danskere) indenfor det sensitive område, som for alle os sensitive og vores børn giver SÅ meget mening og forklaring på mødet med mange ting i livet.
Hej
Dejlig artikel. Kan man ringe eller tale med dig på anden måde end her
Hejsa
Du kan skrive mig (Lotte) der har sitet på info@førogefter.dk, men for at komme i kontakt med Bitten, så kan du går til hendes hjemmeside her
Mange tak for denne artikel.
Dejligt med fokus på særligt sensitive mennesker. Jeg har selv altid følt at jeg følte alting meget voldsommere end mange andre – så det er en skør oplevelse at læse om de forskellige typer, og at der så er en af dem, der lyder som en beskrivelse af mig selv.
Godt at der er kommet så meget fokus på særligt sensitive. Jeg tror især det er vigtigt for forældre til sensitive børn, så de har mulighed for at forstå deres børn bedre og give dem værktøj til resten af livet.
Har en søn på 9 år som skolen lige pt. mener har adhd, han passer direkte ind i den temperamentsfulde sensitive…..super god artikel. Tror lige jeg vil give den vvidere til skolen. Mvh. Joan
JA GØR DET! Men forvent ikke at blive forstået med det samme, håb på det 🙂
Kære alle,
Er det bare mig – men jeg føler, at alle forsøger at dække sig ind under en diagnose. Hvorfor lader man ikke bare børn være de frie væsner de er, og sørger for at de får rigeligt af kærlighed, udfordringer, glæde, samvær, positiv feedback mm. Jeg tror at der er mange forældre der fraskriver sig ansvaret over for deres børn, og giver dem en diagnose. Vi er alle forskellige individer – der er bare ikke plads eller tid nok i denne verden til at tilpasse alt og alle.
Find ikke undskyldninger for jeres børn. Brug tid og giv dem kærlighed.
Farmand
Hej Farmand
Det er jeg helt enig i, at diagnoserne tager over for ansvaret, det er en tendens.
Men, med dette her, så er det vigtigt at vide, at det IKKE handler om en diagnose, men noget så enkelt som et karaktertræk = en forskellighed blandt mennesker. Og ved denne viden og erkendelse for nogen, kan det være meget lettere at navigere i denne verden 🙂
Fed artikel!
Er mor til en præmatur-født datter, uge 29.
Jeg kan putte hende ind mange steder. -og hvor er der manglende forståelse for dette. Når vi er vores børns fortaler og skal beskytte ville det være lettere hvis dette blev mere kendt.
Tak for god læsning 🙂
Jeg har en søn der er filosofisk intelligent autist og en ældre søn på 12 som jeg efter at have læst dette er sikker på er temperamentsfuld særlig sensitiv. Det er rigtig hårdt! Den lille er nem og empatisk og det er efterhånden kun den store der virkelig kræver stor indsats fra hele familien at takle! Er det sent at opdage at der er en grund til hans vrede og hans uvilje fx mod lektier og regler? Jeg har altid tænkt han havde meget brug for pauser og ladet ham blive hjemme fra skole ind imellem. Men skolen har ikke “troet” mig … Det er hårdt og jeg ville ønske jeg havde læst artiklen da han var yngre. Kh Britta og tak
Hej Britta
Jeg forstår dig! Det er bare godt, at du har fået mulighed for nu at forstå ham bedre 🙂
Tak for super god og interessant læsning.
Jeg har en søn på 11 år som er særligt sensitiv og vi har en masse udfordringer i forhold til at være til som menneske og at holde ud at gå i skole.
Jeg er selv særligt sensitiv, men har desværre først fundet ud af det i en alder af 38 år, så jeg føler en masse med min søn, men jeg mangler værktøjer til at tackle daglidags udfordringer, og det mangler de så afgjort også i skolen.
Hvor går man hen og får råd og vejledning?
Mvh
Louise
Hej Louise
Jeg kan 100% følge dig, jeg var selv i samme båd og nogenlunde samme alder, da jeg pludselig forstod mit liv på en anden måde 🙂
Se i dette indlæg, de bedste steder, jeg kender til nu.
God fornøjelse videre med dig selv og din søn!
Det er fint at dele dem op i grupper.. Men men men.. Jeg har selv 3 meget sensitive børn og de passer ikke ind i nogle af de grupper. Der mangler vidst en.. Min mindste er født ekstrem præmetivt og lever meget i sin egen verden.. Han er til tider uadreagerende og andre gange meget inadreagerende. Han er meget føle forstyrret og mærker ikke smerte. Han er 8 et halv år og har ingen diagnose udover han er født for tidlig.. Han går dog i special klasse nu, men det har da også taget 8 år inden det blev bevilliget. Kommunerne burde have en kasse hvor på ser stod sensitive på-uden diagnose. Det ville hjælpe os forældre en hel del, med at få den rette hjælp, uden man skulle kæmpe..
Hejsa! Det er jeg da helt enig i! Det kan virkelig være op ad bakke… Men uden at gøre mig for klog på børn, vil jeg efter at have læst det du skriver, kraftigt anbefale dig at tage til en behandler, der har forstand på udviklingen af nervesystemet hos børn. Jeg kan anbefale dig hende, som jeg har lavet en del indlæg med her på sitet, og du vil blive chokeret over, hvor stor en effekt det kan have! Hvis du ikke bor i nærheden af hende, kan du kontakte dem, og høre om de kan anbefale et sted i nærheden af dig 🙂
https://forogefter.dk/beretning-fra-en-behandling/
Jeg er fuldstændig målløs, sidder med en følelse af at endelig at kunne sætte ord på min 6 år gamle søns opførsel. Det er 100% min dreng der er beskrevet under fysisk sensitive børn. Alt passer på ham ned til mindste detalje. Det kan tage evigheder at få ham i tøjet (hvis det ikke lige er joggingtøj som er det eneste han frivilligt vil gå i) og måltiderne er lidt af en kamp med ham, enten er det for varmt, for stærkt, for hårdt, for blødt, forkert i farven, formen eller hvad han kan finde på. Tusind tak for interessant læsning, nu kan jeg sætte ord på når folk syntes at min søn er mærkelig og irriterende, i stedet for at jeg som jeg plejer, at blive ked af det.
Fantastisk skøn artikel, og berigende. Vi er obs på vores ældste datter på snart 4 som vi føler er ekstra sensitiv i flere af kategorierne.
Kender du til mulige værktøjer for at støtte disse børn, vi føler at det tit kan være svært at give hende f.eks. en almindelig irettesættelse når hun har gjort noget forkert, uden at det kan eskalere til nye/andre problemer. Og vi ønsker ikke at gøre tingene værre end de er for hende, men tvært i mod ønsker vi heller ikke at lade stå til når hun gør ting som hun ikke bør. Vi bruger meget tid og energi, og med positive resultater, at rose hende når hun gør det rigtige. Men mangler stadigvæk den der helt rigtige metode der passer “lige til hende” når det er de mere kedelige episoder.
Så der leder vi efter inspiration, måske har andre gode erfaringer, til hvordan man tackler hverdagens små problemer?!
De bedste hilsner
Marius
Hej Marius
Jeg syntes, du skal tage kontakt til Annette på hendes hjemmeside http://nutidensboernogunge.dk/forside.aspx
Og ellers har lagt flere links ind her https://forogefter.dk/sensitive-links/
Skæld ud er noget af det sværeste at håndtere for et særligt sensitivt barn. Det kan IKKE understreges nok… – Også selv om man er dreng… ♡♡♡
MEGET ENIG! Og man bliver let opfattet som en alt for eftergivelig og medløbende forælder…
Tak for en dejlig og rørende artikel – jeg har tvillinger på 1 1/2 år. Og synes jeg kunne nikke genkende til mange af de ting du har beskrevet. Jeg begynder især at mærke hans sensitive side nu og er meget OBS på det. Men det er ikke nemt at være vuggestue barn OG skilsmisse barn samtidig med man er sensitiv:-/ Men jeg takker, synes det var brugbar læsning. Jeg deler gerne herinde på facebook.
Venlig hilsen Louise Holm, Middelfart.
tak for artiklen, som styrker troen på at vi har alle de forskellige varianter indbygget, uden at vide det. Det er rart at vide at hvis nødvendigheden viser sig, så er det vigtigt med forståelsen for at kunne løse problemet, men, hvor er så lige artiklen. Vi er der allesammen, som H C Andersen, så rigtigt skriver for så mange år siden. Fra en fra det forrige århundrede. Rita
Fantastisk interessant artikel. Det var lidt af en åbenbaring at læse en fuldstændig beskrivelse af min søn under afsnittet om følelsesmæssigt sensitive børn. Jeg har været meget bekymret for om han havde en diagnose af en eller anden slags, men der var aldrig noget, der passede helt på ham, – før den her beskrivelse. Vi arbejder i forvejen med faste rammer og rutiner, da han ikke er god til ændringer og overraskelser, men jeg vil helt klart tage flere af dine råd til mig, især omkring putningen, som ofte er et problem.
Tak!!
Hej Charlotte
Ja, skønt at vide, at han er helt normal 🙂
Mormor
Både min datter og barnebarn er meget sentisive det er rart der er nogle der endelig har sagt det er en lidelse diagnose.
Deres problem har især været at få tøj på af en hver slags så det kan tage flere timer inden de kom ud af døren om morgnen.
Samt meget tempemangsfuld hysterisk så naboerne tror det værste om forældrene og mange ikke har forståelse for problemet.
Tak venlig hilsen mormor Annette.
Super optegnelse af HSP.
Godt arbejdet 😀
Hvordan ser det ud mht. pdf?
Kh. Stefan
Så ligger der også en pdf 🙂
kan barnet have alle 5 ??
Hej Eva
Ja, det vil jeg mene, da det jo sagtens kan være et miks, for ingen kan jo puttes 100% ned i en kasse… Vi er alle forskellige og med forskellige kombinationer af gener og træk 🙂
Bang der var godt nok meget der falde på plads i forhold til min søn på 7 år. Som jeg har sat i en bås som ikke socialt med.. Nu giver det hele jo meget mere mening.. Hans kravlende under bordet (helt lydløs) tænker det er hans pause sted.. Og han lukker af Men alligevel høre han hvad der bliver sagt, han trækker sig fra de andre børn hvis de er for vilde, han vil gerne gå til spejder, men kun vis der er en voksen med indtil de bliver delt op i hold.. Han går til skydning.. Men andet sport som hold sport er vi kun afsted til 1 Max 2 gange.. Hans bedste ven er hans iPad.. Og han har nok i en legekammerater af gangen.. Han lukker sig selv lidt ude når de er til fødselsdag på klassen.. (17 børn) jeg har flyttet ham fra en skole hvor de var 43 børn og 2 lære i 0.klasse, flyttede ham fordi han tit havde ondt i maven og vågnede om natten og græd og skreg af smerter.. Han tager sig altid af de små børn og dem der man lidt hjælp.. Jeg har en fantastisk dreng.. Men gud hvor har jeg været fortvivlet over at han lukker af og ikke vil lege med de andre børn..
Hej Karina
Du må IKKE tro, der er noget som helst galt, han er MEGET normal 🙂 Bare ikke som de fleste, og det er en styrke, der samtidig kan give store udfordringer!
Nu ved du dette, og du kan være bedre i stand til at støtte ham og acceptere hans personlighed 🙂
Hejsa!
Jeg har en dreng få 7 år. Han falder ud på så meget af de ting du skriver… jeg har løst så meget om det at Være særlig sensitiv, men kan ingen steder finde noget om sensirive der ikke følger reglerne i fx. Skolen, og leger upassende lege i skolen, som lære og pædagoger kalder det, lære og pædagoger udtaler også, at det er som om han ikke forstår, at de andre bliver kede af det og sure (har godt selv oplevet at han bliver forlegen, og trækker sig, hvis humøret skifter hos vennerne, eller han prøver at ignorere det, og vil ikke sige pænt Undskyld, hvis han Gør andre kede af det. Men sur ikke stedet) jeg kan ikke helt finde noget om det.
Håber du kan hjælpe
Mvh
Pernille
Hej Pernille
Det er et super godt spørgsmål, som jeg syntes, du skal stille eksperter, som du kan finde her: https://forogefter.dk/sensitive-links/
Pøj pøj 🙂
Tusinde mange tak for en en artikel der virkelig fik sat tingene på plads og tankerne i gang…….
Vi har 3 sensitive børn 2piger og 1 dreng og så er jeg også sensitiv
Vi har dog aldrig haft nogle problemer med pigerne men vores søn har der været en del med i skolen (lærene har ikke kunnet afkode ham før vi nævnte at han måske var sensitiv…….og så vendte bøtten og alt går bedre……
Så mange tusinde tak her fra.
Super god artikel
Jeg anerkender fuldt ud, at der findes særlig sensitive børn (og voksne,) men samtidig ser jeg også en øget tendens til at flere og flere giver deres børn dette prædikat ( det bliver lidt det nye sort) og i nogle tilfælde kan dette prædikat være skadelidt for barnets udvikling idet det bliver skærmet for meget og ikke får stillet passende krav så det kan udvikle sig. Samtidig kan det også skygge for andre problemer ( udviklingsforstyrrelser, omsorgssvigt, psykosociale vanskeligheder , el belastninger i familien) Man risikerer at se på barnet med et bestemt blik og tolke alt adfærd hos barnet som værende pga det særlig sensitive og det kan selvsagt være skadende for barnet. Samtidig går det også den anden vej, at alt for mange børn får en fejlagtig diagnose såsom feks ADHD el autisme og I virkeligheden er barnet særligt sensitivt. Min erfaring er, at det særlig sensitive prædikat mister sin værdi, fordi det bliver brugt i flæng og det er synd for de børn som virkelig ER særligt sensitive og som har brug for den forståelse det kræver at være det. Ofte trækkes der bare på skulderen når man taler om det særlige sensitive barn, netop fordi det har ry for at være “det nye sort ” og også noget rigtig mange kan genkende deres barn i. Det er vigtigt, at man ikke bruger det prædikat i flæng, men at man rådfører sig med nogle der ved noget om det, især og ikke mindst før man fortæller sit barn og andre omkring barnet, at det er særligt sensitiv. Og så håber virkelig, at de børn der ER særligt sensitive, at de får lov at være det og ikke får en fejlagtig psykiatrisk diagnose istedet så derfor er det vigtigt at dele viden om netop de særligt sensitive og deres personlighed.
Rigtig fin artikel. Godt at der kommer fokus på det
Hvor er det bare en rigtig god artikel, og hvor ville jeg dog ønske mine forældre havde haft den i min barndom. Har ikke tal på hvor mange gange jeg har hørt sætningen “ohhhh hold nu op med at være så så følsom”, eller hvor mange gange de har skældt min bror ud fordi “han havde for meget krudt i måsen”. Men de vidste jo ikke bedre. Nu har jeg sendt linket til min bror, som var modsat mig. Udadvent sensitiv og jeg indadvendt. For som du skriver, det kan sagtens ligge i generne, og pt ser jeg hans søn følge hans fodspor, men her er der et redskab som både ham og bedsteforældrene kan bruge og dermed have en bedre forståelse. TUSIND TAK
Jeg er SÅ træt af at andre kan fortælle en, at ens barn i
IKKE er semsitivt, når man som forældre VED at det EF det, og ikke er i tvivl. I mine øjne ef det forældrene der kender barnet bedst, og det er hverken lægen, psykologen ellermpædagoen i børnehaven der umiddelbart set hele barnet eller alle barnets sider… Ofte kommer reaktionerne jo derhjemme…
Jeg oplever da også et stort fokus på det med at være særligt sensitiv. Men det er jo fordi at der jo virkelig ER mange der reelt er sensitive, men aldrig har vidst hvad det har handlet om. Både børn og voksne. Så klart at det bliver snakket om. Det er trods alt også hver femte der kan nikke genkendede til trækket, hvis ikke flere.
Man bør altid overveje om grunden til at der pludselig er flere særlige sensitive børn er fordi vi nu ved hvad det hedder, eller om der er andre grunde til dette, feks vores måde at indrette vores måde at leve på.. Børns vanskeligheder er i nogle tilfælde langt mere kompleks end hvad et prædikat som sensitiv kan give af forklaringer. Diagnoser eller det at være særligt sensitiv bliver brugt som forklaring og det er de ikke..Når børn opfører sig anderledes , så begynder andre at spørge: fejler de noget?Og så enkelt er det desværre ikke. Børn udsættes i deres barndom for forskellige belastninger og nogle børn viser med deres adfærd at det VI udsætter dem for er for meget for dem. Al adfærd er som bekendt kommunikation og barnet vil fortælle os noget .. Om det er vores skole system der er forkert skruet sammen, vores måde at indrette os på ifht arbejde / familieliv.. Kravene til børn idag el hvad det er som gør at så mange børn reagerer, det kan jeg ikke svare på. Jeg har aldrig påstået, at der ikke findes særligt sensitive jeg kender selv børn som er sensitive eller særlig sårbare overfor ydre stimuli, men min pointe er bare at det er et problem hvis et fokus på børns såkaldte begrænsninger er med til at bremse deres udvikling fordi jeg mener, at børn har uanede af udviklings muligheder hvis vi møder dem med positive forventninger. Og så beklager jeg virkelig hvis jeg har fornærmet nogen ved at opfordre til at være mere nuanceret og reflekterende i vores syn på børn:-) Jo mere andre ( vi voksne ) er i tvivl om børnenes muligheder, jo mere i tvivl bliver de selv og jo mere sårbare og utrygge føler de sig.
Det er vi slet ikke uenige om. Jeg er af den overbevisning, at den måde hele samfundet er skruet sammen på i dag, er voldsomt overbelastende for utrolig mange menneske. Børn som voksne. Vi er sådan set ikke skabt til at leve sådan her…
Jeg er MEGET enig!
Rigtig spændende artikel. Når jeg læser afsnittet omkring følelsesmæssigt sensitive børn, ser jeg en fuld beskrivelse af vores 8 årlige datter. Vi har en del konflikter omkring, hvad synes som små ting. Men efterhånden ef det gået op for os, at hun er meget følelsesmæssigt sensitiv. Hun har rigtig svært ved at skille tingene fra hinanden. Føler sig hurtigt overset. Kan ikke rumme for meget, og har et stort behov for regelmæssighed og forudsigelighed. Hun er rigtig god til at sætte ord på tingene, når det bliver for meget. Hvis vi har haft en weekend med planer begge dage, er det sten sikkert, at verden bryder sammen omkring hende, når vi når søndag eftermiddag. Hun kan simpelthen ikke rumme det…Desværre har vi nok længe fejltolket hende, som ikke at gide. Det kan vi desværre ikke ændre på, men vi kan forsøge at hjælpe hende fremover.
P
Tak for en rigtig god artikel, som satte mange ting på plads.
Også de mange kommentarer er gode at få forståelse af. Jeg er ikke tilhænger af diagnoser, og det giver stor mening at læse alt dette og forstå inddelingen af vores temperamenter . Tak for det.
harnlæstndet med stor interesse. Min tanke går lidt videre, du skriver det er nervesystemet der er overbelastet,. Det er nemlig også det som fibromyalgi sygdommen kommer af. Et centralnervesystem der overreagere og sender besked ud til kroppen om smerter, der ikke burde være der. Er det undersøgt om særlig sensitive børn er i fare for at udvikle fibromyalgi?.
Hej Lis
Det er en super interessant overvejelse, men jeg er ret sikker på, at der ikke er det!
Hejsa.
Rigtig god artikel.
Jeg har en søn på snart 4 som er en meget udadvendt og glad dreng. Men han har meget svært ved at acceptere et nej og generelt svært ved at blive opdraget på. Specielt hvis han får et nej, så går han fuldstændig i koma, ham er slet ikke til at komme i kontakt med. Han stor tuder og hvis man forsøger at trøste ham, så slår han ud efter en.
Når jeg læser din artikel må jeg jo erkende at der er rigtig mange ligheder til min søn. Så mit spm er om det er nogen måde hvor på man kan finde ud af om han er særlig sentitiv (udadvendt)
Hejsa
Dejligt at høre! Jeg syntes du skal søge på disse websites, hvor du finder eksperter på dette felt: https://forogefter.dk/sensitive-links/
Hej 🙂
Først og fremmest tusinde tak for den gode læsning, har endelig fundet ud af hvad der er “galt” med både min mor og mig, og det føles bare fantastik endelig at blive klar over det, det gør alting lettere og ville ønske at vi havde vidst det noget før.
Når det så er sagt,så har jeg nogle spørgsmål som jeg ikke ved om du kan hjælpe med, men ved simpelthen ikke hvem jeg skal spørge til råds; Sagen er den, at jeg har en lille datter på næsten 2 år som er frivillig anbragt i en plejefamilie, og har været det siden hun var 6 måneder.Hun er derfor tæt knyttet til plejefamilien og ikke så meget til mig, da kommunen har erklæret hende for sensitiv og de mener derfor at hun ikke vil have godt af at se mig mere end en time om ugen, selv om jeg ikke er fremmed for hende. Mit spørgsmål er så, om du tror at det vil være fuldstændig umuligt at vænne hende til at se mig mere end den time om ugen, for føler stille og roligt at jeg “mister” min datter til plejefamilien, hun kalder allerede plejemor for mor og det knuser virkelig mit hjerte. Hun må heller ikke se resten af hendes familie da kommunen ikke mener det vil være godt for hende fordi hun er sensitiv, synes du det lyder rigtigt? Spørger bare fordi det mærkes som om de prøver at isolere hende fra hendes familie af, og det her har stået på lige siden hun flyttede ind hos plejefamilien
Hejsa, tak for din besked! Jeg (Lotte Paarup) er IKKE den rigtige at rådgive dig med ift. dit spørgsmål… Du skal have fat I forfatter til indlægget Annette, eller andre eksperter på området. se disse links her https://forogefter.dk/sensitive-links/ Pøj pøj med det 🙂
Der er stor forskel på sensitivitet. Nogle er det i let grad andre i svær nærmest invaliderende grad.Det er ikke umiddelbart til at sige med din pige, uden er regulær udredning hvor sensitiv hun er. Jeg mener ikke det kan være årsag nok.Håber du finder rette hjælp.
Er virkelig læst med STOR interesse. Tusind tak. <3 Siger helt givet en masse mennesker rigtig meget. Uanset alder. Vil mér end gerne dele det med min søn og svigerdatter, som er forældre til mit (indtil videre) eneste barnebarn på 4,5 år. Hun er (i mine øjne) en lille mér end sensitiv ung dame. Men, jeg er bare farmor, og skal ikke gøre mig KLOG på noget som helst. 😉 <3
Hold fast hvor kan jeg godt genkende mig selv, og tænker hvorfor var der ikke fokus på det at være sensetiv da jeg var barn, og at det ikke er mig der er fuldstændig unormal, og nu giver det mening når jeg tænker tilbage og alle fok sagde til mig at jeg bare skulle lade være med at være så nærtagende og jeg tænker for meget, men nu ved jeg da at der var en grund til jeg reagerede som jeg gjorde og stadig gør. Så ergo er det ikke en sygdom man bare kan putte væk i en skuffe, men at anerkende at det er sådan man nu engang er og istedet for at bruge en masse tid og krudt på at lave sig selv om, så istedet finde de redskaber der skal til for at håndtere det og leve med at være sensetiv. nu håber jeg så a jeg kan finde de redskaber til at hjælpe mine drenge og anerkende at de også er sensetive og det er ok, istedet for at tænke at det er nok mig der har præget mine børn negativt og det er min skyld at de har det så svært til tider fordi jeg har pakket dem ind i vat eller opdraget dem forkert. Men nu må vi lave om på det dårlige vaner med at komme til at skælde ud og råbe når tingene spidser til og drengen ike vil have bukser på og vi er sent på den til skole. Men jeg syes det er træls at det skal være en dårlig start på dage og hele dagen er ødelagt over nogle forpulerde bukser og drengen ikke vil gøre som der bliver sagt men vil diskutere om alt ting, men det skal en dreng på 6 år jo ike, han skal jo bare høre efter sine forældre ik…..Men det er jo lige med at finde balancen og gøre det på en bedre måde så det bliver bedre for os alle i familien. så mit spørsmål lyder på, hvordan jeg håndtere de konflikter bedst muligt, at jeg kan irettesætte min dreng men stadig anerkende ham og uden at blive vred og råbe og skælde ud. Det er kunsten jeg skal lære.men hvordan???jeg er frustreret og ked af at jeg ikke kan hjælpe ham og ikke ved hvordan jeg skal håndtere det når han sætter sig i mod alt hver gang der er et krav. Jeg håber jeg kan få kastet lidt lys over situationen.
på forhånd tak.
mvh maria J
Kære Maria.
Er selv sensitiv og har en sensitiv dreng.
Jeg har lært ikke at skælde ud. Jo indimellem kommer jeg også til at Være hård, men det Gør alle. Jeg er så bare personen der bagefter siger skat, jeg skulle ikke have talt så hårdt eller højt.
Jeg forbereder min søn på de ting der skal ske, som: om lidt skal du tage tøj på.
Har morgen Været stresset/dum, og jeg kan se det med tøjet bliver til en dårlig ting, så laver jeg en leg ud af det som: skal vi se om du kan slå din rekord med at tage tøj hurtigt på. Ellers kan jeg også indimellem, hjælpe ham. Presser jeg ham, bliver han rigtig ked af det og så er dagen bare dum.
Kh. Cecilie
Hej ?
Kan tydeligt kende min søn i beskrivelserne.
Specielt den følelsesmæssige sensitive. Dog kan jeg også se træk fra nogle af de andre.
Jeg er selv utrolig følelsesmæssigt sensitiv.
Synes kun det er godt, så jeg bedre kan forstå hans følelser og handlinger.
Men det kan være svært når andre ser en som en pylret mor og ofte siger, at han skal bare have mere hår på brystet.
Kh Cecilie ?
Flot artikel. Virkelig godt beskrevet. Min datter på nu 12, passer rigtigt godt på beskrivelsen af Det temperementsfulde sensitive barn og min papdatter på det socialt sensitive barn… Skønt at få sat ord på situationer som ofte volder frustration, og endnu bedre at få redskaber til at håndtere de to piger. Hvordan håndterer jeg bedst min nyopdagede viden… Bør jeg sætte ord overfor pigerne hvordan de passer på beskrivelserne, eller holde det for mig selv og agere ud fra viden.
Kh Trine.
PS kan du anbefale bøger/ sites på nettet, som går mere i dybden om hvordan jeg selv bedst håndterer et sensitivt barn.?
Hej Trine
Prøv at se på dette indlæg, hvor du finder links til at finde mere: https://forogefter.dk/sensitive-links/
God fornøjelse 🙂
TAK!
Jeg er mor til en sensitiv søn, som lige er startet skole. Og jeg var IKKE forberedt på den reaktion han fik. Det var læreren heller ikke.
Så efter en morgen der var grænseoverskridende for os alle – og for hele 0. klassen der skulle se og høre på hans reaktion, så besluttede jeg mig for at gøre noget helt andet fra i dag.
Jeg satte mig udenfor klasselokalet og ventede på at han selv var klar til at sige farvel. Alt i mens at han var “i skole”. Og skulle det tage hele dagen, so be it. Det tog 2 timer og han klarede det til sidst (om end ked af det).
Jeg er i tvivl og leder efter svar. Mange af de svar har jeg fundet her. Tak!! Det er meget værdifuldt at blive klogere lige netop på dette emne.
Hilsen en ret fortvivlet mor
Tusind tak for alletiders artikel..!!!
Jeg er en “pige” på 47 år, som først indenfor de sidste 5-6 år har fundet ud af, at jeg er særlig sensitiv OG altid har været det…
Dét har sat en hel del på plads for mig, hvilket gør min hverdag meget lettere.
Jeg har dog lige et spørgsmål omkring dine “kasser”;
Kan man godt være noget fra 2 “kasser”??
Kærlig hilsen
Tina Nielsen
Kirkebæk
Hej Tina
Tak for din kommentar. Det glæder mig, at du har fundet ud af, at du er ekstra sensitiv. Mange af os opdager det først via vores børn, når vi bliver klogere på den del af deres adfærd, som bliver påvirket af deres ekstra sensitivitet. Det er vigtigt at forstå, rumme og drage omsorg for vores sensitive sider, som både kan give udfordringer men også er meget berigende i mange sammenhænge. Og at være bevidst om at vi både er sårbare (mere åbent hjerte) og samtidig robuste, som bla. viser sig ved vores vedholdenhed, viljestyrke, insisteren, høje retfærdighedfølelse mv. Vi bliver ofte klogere på vores fortid, når vi ser tilbage med den ekstra sensitive indfaldsvinkel, fordi der pludselig er flere situationer/oplevelser der giver mening.
Min beskrivelse af de 5 typer af den særlige sensitivitet har jeg udarbejdet for at beskrive de mange forskellige måder at være ekstra sensitiv på.
Vi kan indeholde noget fra flere typer – nogle kan genkende noget i næsten alle typer, og andre kan især genkende sig selv eller deres barn i 1-2 af typerne, og der kan være forskellige grader af det, og det kan veksle i perioder. Når vi er i overskud, er den ekstra sensitivitet ofte en berigelse, når vi til gengæld er i underskud, går alting endnu dybere ind, og vi kan blive udfordret af lys, støj mv. Mange af os bliver mere fysisk sårbare, når vi er trætte, udmattede og overstimuleret.
Jeg oplever fx selv sidst på dagen at blive generet af kraftigt lys i toget), så er det dejligt med muligheden for at lukke øjnene og skærme sig selv for overstimulering, når jeg nu ikke har mulighed for at slukke for lyset 🙂
Jeg vil ønske dig det allerbedste på din vej fremover.
Kærlig hilsen Anette
Kære Anette
Tak for en meget oplysende artikel.
Vi har en skøn lille dreng på 2 år og 4 måneder, som vi “mistænker” for at være sensitiv.
Han har siden han kom til denne verden haft meget urolige nætter, hvor han vågner hyppig og tit klynker i søvne. Han falder lidt til ro, hvis vi tager ham over i vores seng. Herudover har han meget svært ved at falde til ro om aftenen og tager lang tid at falde i søvn.
Han har ekstremt meget energi – hopper og løber rundt det meste af dagen. På det sidste er han blevet meget optaget af at tage strømperne af, så snart han har mulighed for det. I dag tog han også skoene af ude på legepladsen – han ville partout have bare tæer mens han løb rundt.
Han har god motorik og har stort ordforråd – er meget verbal. Snakkede inden han fyldte to, og underholder med snak eller sang det meste af døgnet.
Han har et heftigt temperament og reagerer kraftigt, når han ikke får sin vilje.
Det virker på os, som han har uro i kroppen, som gør at han har svært ved at være i fred. Det skal dog siges, at han godt kan sidde stille og koncentrere sig, hvis der sker noget spændende, eller når han er træt.
Har du gode råd til, hvordan vi bedst kan “afhjælpe” hans uro og understøtte ham i dagligdagen, eller forslag til litteratur om ekstrovert sensitive børn?
Venlig hilsen
Kristianna
Kære Kristianna
Tak for din fortælling! Jeg syntes, du skal skrive direkte til Anette på hendes hjemmeside
Så skal du nok få svar 🙂
Har en dreng på 6 år, som lige nu har diagnosen bl. Udviklingsforstyrrlser af specifikke færdigheder, som sansemulitation og sprog
+ en mere som jeg ikke husker hvad hedder.
Men han er særlig sensitiv og vil helt klart sige han er i den gruppe som du kalder fysisk, men synes dig også at han har lidt i de andre grupper og meget fra den gruppe ” tempromansfuld”
Er jeg den eneste mand som har læst dette?
Det er en meget god artikel, og har lært en del om mig selv og mennesker omkring mig.
Jeg er jo ikke noget dårligt menneske, ser mig selv som glad og positiv det meste af tiden. Men så lige nå kæresten eller folk omkring overrasker mig, bliver jeg lyn hurtigt bange og meget sur. Det er nærmest som et sæt der flyver gennem kroppen, når der sker uventede ting.
Kan også nikke kende til at mange af mine venner, efter at have læst denne artikel er sensitive mennesker. Kan se når min mor pludselig står inde på mit værelse, som hun også gjorde idag og prikker mig på skulderen blev jeg extremt forskrækket, og kom jeg vidst ubevist til at sige noget grimt. Det er sådan jeg reagere når det er.
Hej
Jeg har gennem mange år selv beskæftiget mig og interesseret mig for HSP og har altid betragtet mine drenge som hørende under denne personlighed.
Jeg har også i mange år beskæftiget mig med Asperger-børn og det er der min tvivl pludselig opstår. som jeg ser det gennem faglig sparring på begge områder er der MANGE lighedspunkter og jeh har svært ved at finde ud af om min søn er det ene eller det andet eller begge. Hvordan pokker finder man ud af om det er en diagnose eller et personlighedstræk? Jeg står ved en skillevej hvor jeg ikke ved oppe eller nede. Jeg vil jo gerne at man kan få den rette hjælp uanset men min erfaring er desværre bare at mange fagpersoner er trætte af alle de forældre der mener at deres børn er særligt sensitive hvorfor en diagnose kunne være en hjælp. Så hvordan vil du adskille Aspeeger og HSP og udelukker det ene det andet?
Hej – Tak for dit interessante indlæg… Jeg er som indehaver af førogefter.dk ikke den rette person at spørge, men jeg syntes, du skal sende dit spørgsmål direkte til forfatteren af artiklen Anette Bitten Christensen. Du kan skrive til hende på sensitiveboern@hotmail.com – Det er det bedste sted at få et kvalificeret svar 🙂
At læse om Det ”temperamentsfulde” sensitive barn var som at læse om min søn. Han bliver snart 8 år og det er først nu med din artikel at vi har fået øjnene op for at vi kan håndtere ham anderledes end hvad vi har gjort indtil nu. Har du nogen forslag til hvor man kan finde ideer til hvordan vi kommer videre herfra? Vi vil så gerne have en søn der stortrives, for det gør han bestemt ikke pt.
Hej – Tak for dit spørgsmål! Jeg er som indehaver af førogefter.dk ikke den rette person at spørge, men jeg syntes, du skal sende dit spørgsmål direkte til forfatteren af artiklen Anette Bitten Christensen. Du kan skrive til hende på sensitiveboern@hotmail.com – Det er det bedste sted at få et kvalificeret svar ?
Hvor er det dog en fantastisk artikel og det er da klart “spot on”. Om som du skriver er det arveligt, og nu ved jeg så også hvor begge mine børn har det fra 🙂
Super god gennemgang, der sætter nogle ting på plads. Tak for det.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange børn der mon er diagnosticeret med enten autisme eller ADD/ ADHD og som i virkeligheden “bare” er mere sensitive og dermed kunne have været sparet for medicin og stigma omkring en diagnose…
Super artikel! Jeg har en søn på 2 år der er “anderledes” og alligevel ikke. Pædagogerne kan ikke finde ud af ham. Han er glad for at gå i sin “egen verden”
Jeg kunne godt bruge noget viden om hvordan det påvirker deres udvikling, særligt den sproglige i vores tilfælde?
Han er 26 mdr. Og har kun en håndfuld ord. Han snakker en del “rusisk” og er god til at kommunikere med gratulering og kropssprog. Vores opfattelse er at han forstår rigtig meget, både instruktioner og andet.
Kan de særlige sensitive træk være med til at han er forsinket i sin sproglige udvikling særligt ekspressivt?
Mvh Denise
nogen der har erfaringer med børn der har ubehag ved at have bukser på /ting der sidder i “livet” ??
Det beskriver virkelig godt hvordan jeg kan gå og have det, og også. Min datter på. 6 år.
Hun er indadvendt (også social) men virker klart mere indadvendt end jeg.
Jeg kan sagtens stadig have svært ved at finde grænsen for hvornår jeg er blevet over stimuleret før det er for sent.
Jeg kunne gidt gave brug for lidt guide til hvor jeg finder ud af, hvordan jeg bedst hjælper en sensitiv og følsom og introvert pige på 6 år.
Hejsa, jeg anbefaler dig at se mere på denne hjemmeside, det er super brugbart og de er MEGET kompetente https://sensitiv.dk/
Hej og tak for en spot on artikel.
Vores søn på 11 år er serligt sensetiv.
Hvor meget skal man opfordre/presse til social aktivitet?
Han har nul behov for tiden, hvilket bekymrer os.
Hvor meget skærmtid bør han få? Han er ikke social på nettet. Bruger mest youtube.
Hejsa, jeg er desværre ikke forfatter til artiklen, så jeg kan ikke svare seriøst. Jeg forstår helt dine spørgsmål, som er MEGET relevante. Jeg vil anbefale dig at søge råd, se dette indlæg 🙂
Rigtig god artikel!! Har du evt ideer til hvor man kan finde ideer til konkrete værktøjer/tilgange? Har selv en søn der passer under flere af typerne.
Hejsa, jeg ville google det lidt… der sker hele tiden noget på det område, og nye kommer til 🙂
Hvem er der der har skrevet denne artikel? Og kan man få fat i personen?
du kan se det øverst oppe, men hun er desværre stoppet med at praktisere.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at få redskaber så jeg kan hjælpe mit sensitive barn, jeg har ikke alle hans 4 år, vidst at han er ekstra sensitiv, men ikke altid vidst hvordan jeg hjælper ham bedst. Hvor kan jeg få denne hjælp?
Hej Henriette. Jeg vil anbefale dig at få ham testet for Primitive Reflekser. Du skal google dig i dit område, eller køre efter det, og finde en som ved en masse om primitive reflekser. Så skal du beslutte dig for at gøre øvelserne med ham hver dag i måske 12 måneder. Jeg er 100% sikker på, at det vil ruste hans fundament. Noget andet er, om din søn bruger munden som luftvej ofte? Måske ovenikøbet om natten? Det skal der arbejdes på, og her skal du have hjælp. De to ting jeg nævner her, ligger FØR mere sansemotorisk integration, som mange nok også vil tale om. Men efter min læring og erfraring skal dette på plads, for at kunne bygge højere niveauer ovenpå. Håber mit svar kan bruges 💜 Måske kan denne her give mening at læse?