Allerede for 8 år siden havde jeg lyst at lave dette indlæg (ja, sitet har eksisteret siden 2011). Her havde jeg netop født vores datter (jeg var 39 år på det tidspunkt). OG JEG FIK ET CHOK!!!
Jeg fik et chok over, at min egen krop kunne blive så svag… At den kunne falde SÅ MEGET fra hinanden, både helt konkret fysisk, men også mentalt.
Med dette indlæg vil jeg dels være hudærlig, men også sætte fokus på alt det, “som ingen taler om”… nemlig at det kan være PISSE HÅRDT (undskyld!) at blive mor.
Det er alt igennem fantastisk og uden sammenligning et kærlighedsboom i stor stil. Men samtidig kan det for nogle af os også føre os ind i en fysisk og/eller mentalt krise.
For nogle varer denne krise dage, uger, måneder, og for andre længere tid. Det afhænger alt sammen om dig og de omstændigheder, der er i og omkring dig.
Så spørgsmålene mange stiller er:
Hvornår kan jeg forvente at være “på toppen” igen?
Hvornår er jeg tilbage i form?
Hvornår kan jeg det samme, som jeg kunne før?
Ja, spørgsmål i denne stil ramte også mig… og jeg måtte dag for dag erkende, at jeg bare ikke var som dem, der efter nogle uger/måneder var tilbage i deres almindelige tøj, og kunne nyde hver (næsten) minut med baby i familien.
NEJ, JEG SYNTES DET VAR MEGA HÅRDT!!! Og jeg var som sagt chokeret over, at min krop slet ikke føltes som min – gjorde ondt, var svag, og bare slet ikke ville samarbejde med mig.
Så her startede en ny rejse for mig, der handle om læringen i og accepten af, at det kan være sådan, også for MIG!!
Det blev også en rejse, hvor det gik op for mig, hvor stor splittelse der er blandt kvinder, ift hvad de forestiller sig, forventer samt ikke mindst går efter – når det handler om deres krop efter fødslen.
Jeg havde ikke en drøm eller forventning om, at jeg ville være tip top mig selv efter hverken et par måneder eller et havt år. Men at der skulle gå 3 år første gang, det kom nu alligevel bag på mig!
På rejsen igennem alt dette, opdagede jeg også de kvinder, som virkelig går efter og forventer, at de skal ligne dem selv og have en ny superkrop efter kort tid på den anden side af fødslen. Det både provokerede mig – og gjorde mig ked, når jeg så det lykkes (undskyld). Men det gjorde mig også frustreret at se, hvordan kroppen fuldkommen kan tage magten over os.
Hvor uperfekt må din mor-krop være? Hvor hurtigt skal du tabe dig efter graviditet?
Gode spørgsmål, som ingen andre end din krop kan svare på. Hver og eneste kvondekrop har sin egen historie, både livshistorien, graviditet og ikke mindstr fødsel samt livsomstændigheder i øvrigt, ALT dette summer tilsammen op og dikterer din vej, dit tempo og ikke mindst hvad du kan forvente.
Med mit første barn gik der som nævnt 3 år, inden jeg følge mig på toppen igen. En ny top vel at mærke, som jeg satte meget stor pris på. Jeg havde lært en masse, og jeg havde udviklet mig som menneske. TAK Selma 💜💜
Med mit andet barn er der virkelig gået lang tid… Jeg er fortsat i processen af at acceptere, og find emig tilrette et nyt sted i min krop. Nu er jeg på 4. år + lidt til.
Jeg må bare erkende, at alderen har gjort mig mere uelastisk, ja i bogstaveligste forstand. Så maven får måske svært ved at blive normal igen… Kiloene sidder virkelig fast…
Men med alt for mange år med meget lidt/dårlig søvn, og for højt stressniveau… hvad kan jeg så forvente?? Og så er der bare det faktum, at en anden graviditet i en høj graviditets-alder, bare har været endnu en udfordring for mig fysisk såvel som mentalt.
Men hold da op hvor har jeg fået en gave igen midt i det hele: Muligheden for at udvikle mig som menneske igen. TAK Samuel 💜💜
Åhhh Lotte, ja jeg tror de færreste tænker over hvor meget vores kvindekrop skal igennem ved en graviditet.
Og alt efter hvad vi har fået med i vuggegave af nedarvede belastninger, så er der ja stor forskel fra kvinde til kvinde.
Og så er der det om vi har født naturligt eller ved kejsersnit – det har jo også noget at sige, men det ved du nok godt!
Den mentale rejse – den kan vi så gribe eller måske ikke, – men den kan jo som du skriver være den største gave til læring – og ja – PUHH det er hårdt.
Tak for dit skriv, det satte lige en masse tanker igang, men samtidig kom taknemmeligheds bølgen flyvende – TAK for det 😉 vi ses
Kh Mette
Kære Mette, tak for din kommentar 💜 Jeg ønsker meget, at der kommer mere fokus på, at det at blive mor er en udfordrende rejse, med mange skatte på vejen 💜
Tak Lotte
Fordi du sætter ord på det usagte. Børn er sat i verden for at lære os noget. Den største gave – at være der 100% for et andet menneske – og derfor sætte sig selv i baggrunden….med de følger dette naturligt vil have. Man kommer ovenpå igen når tid er – og ja alderen sætter sine spor – som man skal være stolt af. Jeg ser min form / min krop. Ift den alder jeg har – ikke ift en 25 årig. Hvorfor skulle vi dog det. Det er en kæmpepræstation at opdrage sit barn i en verden fyldt med falske kropsidealer. Her skal vi igen gå forrest og lære dem hvordan en krop ser ud.
Tilknytningen til dit barn er det vigtigste i de første måneder – og ja – jeg ser også bekymret til når en nybagt mor har mere travlt med at komme i form end at være der for sit barn. Det er en gave at blive mor.
Tak din deling.
Kære Metteemilia, Det er SÅ rigtig skrevet, TAK 🙏🏻
Tak for din ærlighed 🙏 jeg prøver også at bidrage til de gode ærlige snakke, hvor vi ikke skal køre kapløb og måle os med hinanden 🤗 vi har rigeligt i bare at være😊
Tak fordi du deler dine tanker og erfaringer Lotte og hold da helt op hvor det minder om mine egne erfaringer ❤️❤️❤️
Tusind tak Lotte for at gå ind i dette tema, en livsændrende situation, som er magisk fordi resultatet er et vidunderligt barn, men også en forandring i det kendte og den kendte krop og sjæl. Jeg ville ønske at jeg for 16 år siden, mor i en alder af 33, kunne have hentet inspiration, viden, sparring og vejledning. Det ville have gjort mit indre univers roligere, stærkere. Tak for dig🙏❤️
Vigtigt skriv! Der er så meget, der er tabu ,når det kommer til de følelser, der er forbundet med at blive mor. Det er bestemt ikke nemmere, fordi man har arbejdet med træning og kroppen hele livet. Man mister kontrol og man må både acceptere ens genetik og eftervirkningerne fysisk og psykisk. Noget af det sværeste for mig var, at retorikken var, at alt der skete var min egen skyld. Kejsersnittet (som jeg blev anbefalet på Riget, fordi han lå forkert og skulle ud før tid) amningen, der aldrig rigtig lykkes. Jeg skammede mig ofte og følte, at jeg ikke var god nok. Jeg skammede mig så meget over mit første forløb, at jeg gik til ekstremerne anden gang for at lykkes i andres øjne. Når jeg ser tilbage på det, gør det mig virkelig ked af det, Jeg var SÅ hård mod mig selv og det var virkelig hård psykisk og det overskyggede ind i mellem de første dyrebare babyår❤️
Meget inspirerende og så fint skrevet Lotte 🌷😊.
Vi skal være bedre til at stoppe op og ikke have så travlt, og dertil må jeg bare sige at fokus på mit åndedræt har gjort en verden til forskel 🙏. Det har hjulpet mig mentalt såvel som fysisk, til at finde mig tilrette i egen krop påny og i den nye rolle som mor til nu 2 💙💙