Jeg har spurgt min samarbejdspartner og fysioterapeut Lykke Jensen, hvad det vigtigste er at gøre for din mor-kroppen efter fødslen? Læs hendes svar herunder:
Der kan gå koks i reflekserne
Overordnet skal vi ha styr på de posturale reflekser, som i mennesketale er medfødte bevægemønstre som vi korrigerer fra lillehjernen efterhånden som hjernen udvikles. Vi fødes med de såkaldte primitive reflekser som sørger for at vi som babyer kan bevæge os mens hjernen udvikles. Disse reflekser styres fra et lavere niveau i hjernen, som hedder hjernestammen. De primitive reflekser hæmmer brugen af de posturale, så derfor er det meget vigtigt at de lukker ned efter planen indenfor det første leveår.
De primitive reflekser kan dog aktiveres igen senere i livet f.eks. under en fødsel og dermed kan gøre det yderst udfordrende for kvinden at komme på toppen igen både fysisk og psykisk. Den mest almindeligt genaktiverede primitive refleks er moro refleksen, som er en slags fight and flight refleks.
Derfor anbefaler vi et checkup hos feks en fysioterapeut, ligesom vi får checkup hos lægen efter en fødsel. Det kan være kvinden skal behandles lidt, men også bare for at få den rette guidning til selv at træne kroppen på plads og undgå alt fra smerter, til inkontinens, stress og angst.
Koks i “computeren” – årsag til smerten…
En måde at forklare ovenstående på er med en computer, som undtagelsesvis sammenligning med kroppen. Styresystemerne og harddisken i computeren betyder ALT, for hvordan computeren fungerer, og hvilket resultat der kommer ud af at udføre en bestemt kommando. På samme måde fungerer kroppen igennem hjernen og nervesystemet, og det system kan gå i koks, specielt efter graviditet og fødsel. Det giver symptomer, der sætter sig i vores krop og den måde vi bevæger os på, og det er direkte årsag til udvikling af skader og smerter – og ikke mindst risikoen for aldrig at få en stærk bækkenbund igen.
Krævende at være nybagt mor
Det er krævende for kroppen, pludselig at være nybagt mor. Kroppen udsættes for en kæmpe belastning de første mange måneder efter en fødsel, hvor den konstant 24 timer i døgnet skal arbejde hårdt med løft og amning – og som oftest alt for lidt søvn. Hormonerne løber også løbsk, så psyken er yderst udfordret – og derfor kan psykisk assistance også være påkrævet, samt ernæringsmæssig assistance. Men alt det sker ud fra en individuel vurdering.
Om Lykke
Lykke er fantastisk til at behandle kroppen efter graviditet og fødsel. Hun behandler primært efter et system fra Prag, der hedder DNS. Det er et system, der på ingen måde er symptombehandling, men retter sig mod de reelle årsager til, at din krop er kommet ud af balance og i en tilstand af smerte og nedsat funktion. Der arbejdes med nervesystemet, som styrer resten af kroppens processer.
Jeg vil kraftigt anbefale denne behandlingsmetode (har selv brugt Lykke efter graviditet og fødsel).
Du kan finde Lykke på godryg.dk
Lykke er helt fantastisk, og den metode/de metoder hun arbejder efter er også fantastisk.
Vi fået behandling hos hende, dog ikke for noget med graviditet og fødsel, men det kan jeg kun anbefale at få kroppen på rette spor.
Gid flere/alle fysioterapeuter kendte og arbejde efter samme metode, så ville så mange flere kunne have adgang til og få årsags behandlende hjælp.
Hej Birgitte
TAK for din kommentar, dejligt når nogen roser på den måde 🙂
Du har helt ret!