Kiropraktor Lene Munck fortæller i dette indlæg, hvad det vigtigste du kan gøre for din krop (kvinden) efter fødslen er. Til min glæde handler det om at få gang i et godt åndedræt, da det er basis for at resten af kroppen, herunder også bækkenbunden kan fungere optimalt igen.

 

vigtigsteformorefterfodselTRÆK VEJRET GODT!

En fødsel er en meget stor (over)belastning for kroppen. Vi møder urkvinden i os selv, hvor vi styres af hjernestammen, der er refleksstyret. Her er kroppen derfor i en tilstand af ekstremt stress og overlevelse.

Hvis du ikke får gang i åndedrættet efter fødslen, så bibeholder du den stresstilstand, der var i kroppen under fødslen. Så selvom du havde en god vejrtrækning inden fødslen, er det ikke nogen garanti for, at du har det efter fødslen. Og havde du det ikke før fødslen, er det desto mere vigtigt nu!

Følgende problemstillinger kan det medføre ikke at have den gode vejrtækning og være fastholdt i en stress tilstand:

(Uddrag fra min bog Åndedrættet – stress, søvn og slank)

• Øget udskillelse af de primære stresshormoner adrenalin og kortisol.

• Dannelse af B-endorfin, et morfinlignende stof, som virker smertedæmpende.

• Pulsen stiger.

• Blodtrykket stiger med et øget minutvolumen i hjertet, og karrene udvides.

• Åndedrætsfrekvensen stiger.

• Nedsat blodgennemstrømning i mave-tarmkanalen.

• Nedsat udskillelse af fordøjelsesenzymer, så fordøjelsen sættes på lavt blus.

• Nedsat blodgennemstrømning i huden.

• Øget blodgennemstrømning i muskler og hjerte.

• Nedsat blodtilførsel til kønsorganerne.

• Blodets størkningsevne øges, således at eventuelle blødninger fra dybere sår bliver mindre farlige.

• Endetarmens lukkemuskel og urinrøret trækker sig sammen.

• Pupillerne udvides, så mere lys slipper ind, og synsfeltet bliver bredere og skarpere på lang afstand.

• Leveren producerer mere sukker, så blodsukkeret stiger.

• Øget aktivitet af de stimulerende betabølger i hjernen.

• Kroppens muskler spænder generelt mere op, specielt den dybe hoftebøjer, hals- og nakkemuskler og bækkenbunden.

Denne dvd med træningsprogram til åndedrættet og ryggen vil være super at gå i gang med derhjemme

åndedrættet.nu kan du også få masser af gratis øvelser og viden om åndedrættet

 

Lidt om Lene
Kiropraktor Lene Munck fra Bispebjerg Kiropraktor Klinik kan noget helt specielt for babyer og børn. Hun anvender en behandlingsmetode, som er mere end genial til babyer og børn.

Hun arbejder med behandling af babyer og børn, efter en metode, som kun meget få i Danmark kan. Personligt har jeg haft de vildeste oplevelser ved behandling af min datter, og vi er blevet hjulpet mere, end jeg nogensinde havde forestillet mig.

Lenes behandling er skånsom og effektiv. Hun stimulerer nervesystemet, så kroppen kommer til at fungerer bedre, helt per automatik, og så den selv kan reparere sig efterfølgende. Det virker fantastisk på de små!

Lene er en mega ægte ildsjæl (mindre kan det ikke siges), som simpelthen ikke kan lade være at hjælpe alle babyerne og børnene 🙂

Du kan se, hvor Lene holder til ved at klikke her