Jeg har længe taget tilløb til at skrive noget om dette emne… følelserne bag en fødsel…

Der er så mange følelser koblet til selve fødslen, både ens egen fødsel (lader jeg ligge for nu) og den vi gennemgår med vores børn. Oftest hører vi eller måske snarere bemærker vi, der har nogle svære følelser koblet til fødslen, de mange fantastiske historier fra andre kvinder (og mænd) om deres barns fødsel.

“Da klokken var 7, kunne vi lige så godt tage hjem, der var jo ingen grund til at blive på hospitalet”

Denne sætning og mange andre versioner af samme slags, kan være enormt hård at høre igen og igen, hvis man selv har haft en svær og følelsesladet fødsel – og måske også en meget svær første tid. Så kan der være tunge og svære og “forbudte” følelser forbundet med det hele!

Jeg kan og vil kun tage udgangspunkt i mig selv, men jeg ved, at rigtig mange andre kvinder dealer med nogle af de samme følelser. I starten var de så tunge, og kunne af gode grunde ikke rigtig få lov at fylde (skulle jo være tilstede i det lille nye liv), at jeg ikke kunne sætte ord på. Satte jeg ord på, så knækkede jeg sammen… Og jeg følte at møde den klassiske; “jamen I har da fået en sund og rask og super dejlig dreng”.

Dette kunne jeg da ikke modsige nogen, det var sandt! Men oveni i det hele var er alle udfordringerne… både med mig selv og med vores lille ny… Udfordringer var det meget svært eller umuligt at tale med nogen om. Det lykkes mig først for alvor at tage fat på det, da jeg havde overskud til at starte i lidt terapi hos en god psykolog, der forstod at anerkende, at kroppen var en stor del af mine oplevelser.

Opråb om at acceptere og lovliggøre/virkeliggøre de svære ambivalente følelser…

I dette skriv er jeg ikke klar til at dele alle detaljer om tiden op til fødslen, selve fødslen og tiden derefter med dig… Det kommer nok en dag. Men jeg håber, at kunne være med til at hjælpe andre til at acceptere og lovliggøre/virkeliggøre de svære ambivalente følelser, der kan være ifm med fødslen og den første tid.

Og jeg håber, at du om enten er lige i målgruppen for mit skriv, eller du som er en nær person til en som er, vil få lyst at tage hånd om det som skete og det som er. det er IKKE farligt, men snarere helende for både dig, din familie og ikke mindst dit barn/dine børn.

Udover at tale med dem man har nær, som kan være så umådeligt svært og sårbart med stor risiko for skuffelse, er det mange andre veje at få hjælp. Lige nu og her vil jeg henvise dig til en psykolog ved navn Ranka Skak, som jeg er meget begejstret for. Dels fordi hun arbejder med kvinder og fødsler, men også fordi hun har kroppen med i sin tilgang til terapien. (det var ikke hende, jeg selv gik hos)

Her kan du høre Ranka Skak i et skønt interview omkring kvinder og kejsersnit fødsler

Der er også udgivet en bog om de svære fødsler, som desværre og apropos ikke har fået meget opmærksomhed. Ganske givet fordi emnet ikke er det fedeste… når nu alt skulle/burde være så lykkeligt. Bogen hedder “Efterveerne” og er skrevet af Lene Jørgensen.

Skulle nogen have lyst at dele noget… med os andre her… så er I MERE END VELKOMNE!

Skriv en kommentar 💜