Jeg er stødt på jordemoder Pia Hern, som virkelig taler til mig og mine ideer. Hun har lavet en række super nyttige redskaber, til dig der står overfor at skulle føde. Derfor fortæller jeg om hende her!

Pia har bl.a. lavet en gratis e-bog Sådan gør du fødslen meget lettere, som du kan få på hendes hjemmeside Mother By Nature

Her kan du læse indledningen fra e-bogen:

piahern

Det at føde er egentlig ikke svært – du er skabt til at føde. Din krop har systemer og hormoner der hjælper dig under veerne, din krop er designet til både at skubbe barnet ud og give plads til det og din krop ved præcis hvad den skal – men ved du hvordan du hjælper den i dens arbejde og ved du hvordan man meget hurtigt kan gøre det unødigt meget sværere for kroppen at føde?

Mit gæt er at du ved noget men at der også er områder hvor du ikke er helt sikker.

Rigtig mange fødende gør fødslen utrolig meget sværere for sig selv og jeg gjorde det faktisk også selv da jeg skulle føde. Så jeg er rigtig meget klog af skade og også klog af at have undervist rigtig mange gravide, haft rigtig mange kvinder i min rådgivning som har haft dårlige fødselsoplevelser.

Al min viden og erfaring har jeg samlet i et fødsels kursus som jeg kalder bliv mor – trygt og naturligt og jeg har skabt Mother by Nature universet fordi jeg gerne vil vise dig, inspirere dig og give dig masser af tip og råd til hvordan du kan føde trygt og naturligt sådan som du er skabt til.

I denne lille guide vil jeg fortælle dig hvordan du kan gøre fødslen meget lettere og du får selvfølgelig en forsmag på mine 3 trin for det er jo dem der er nøglen. De tre trin er ikke en frelst gammel hippie jordemoders ide om, at naturlig fødsel er det enesterigtige. Slet ikke. Jeg er ikke fortaler for en bestemt slags fødsel og der er absolut ingen rigtig/forkert fødsel i mit univers. Det som jeg gerne vil er at vise dig hvad du er i stand til fra naturens side og hvordan Mother Nature og evolutionen har forfinet din krop til at kunne føde.
Den viden gør at du meget bedre kan samarbejde med din krop og dermed skabe de allerbedste betingelser for den og indirekte også for dig selv og din baby.

De 3 trin ændrer alt fordi dit syn på fødslen vil aldrig blive det samme og den viden du får kan påvirke fødslen og fødsels forløbet mere end du aner.

Inden jeg giver dig de 3 trin der ændrer alt, vil jeg lige komme med en lille disclaimer. De 3 tip og min metode er ikke en garanti for en bestemt slags fødsel. Det er redskaber til at hjælpe dig selv på allerbedste måde – ikke en garanti for en bestemt slags fødsel. Når du har redskaber til at hjælpe dig selv og din krop så er din krop meget bedre i stand til at føde men derfor kan der stadig opstå uforudsete ting og overraskelser.

God fornøjelse!

Klik her for at komme videre og rekvirer gratis e-bogen af jordemoder Pia Hern