For noget tid siden stødte jeg tilfældigt på hjemmesiden æblebørn.dk – og jeg blev hængende… det er en super side med masser af praktiske og med det samme anvendelige informationer om sunde børn.

Sundhedsplejerske Anette Opstrup står bag Æblebørn. Hvis du gerne vil følge med i den nyeste viden om, hvordan du styrker dit barn med naturlige midler, så vil jeg varmt anbefale dig at følge med på hendes blog. Her kommer du direkte til Æblebørns blog 

Anette Opstrup formår virkelig at formidle en masse viden, som du ikke normalt hører om hos sundhedsplejersken.

Vi er så heldige, at Anette herunder giver 2 gode råd til dit barns (eller kommende barns) sundhed. Læs med…

 

aebleboerneanetteopstrupStyrk din egen og dit barns sundhed før og efter fødslen

Vil du gerne have en barsel med overskud til at nyde den dyrebare tid med din lille nye søn eller datter?

Vil du gerne have et barn som er sund og rask? Fri for allergi? Fri for kolik? Og som ikke bliver et af de utallige børn, der vinteren igennem er forkølede og må være hjemme pga influenza, lungebetændelse osv. gang på gang?

Måske tror du, at det bare er et spil i lotteriet – om du får et barn med allergi eller ej? Om dit barn har et stærkt immunforsvar eller ej?

Måske har du hørt historien om, at børn der går i vuggestue og børnehave jo naturligvis må være forkølede hele vinteren når de nu er så mange børn så tæt sammen.

Men – du har faktisk et valg her! Du kan vælge at lære om dit barns krop og hvordan du styrker kroppen og immunforsvaret, så dit barn kan stå imod diverse bakterier og virus. Og hvordan dit barn får et krop som ikke er plaget af ellergi.

Og det handler altså ikke bare om gamle kloge koners mystiske råd. Eller om at helsekosten gerne vil tjene penge på dig.

Der er masser af veldokumenteret viden, som viser, at du med forskellige midler kan styrke dit barns sundhed. Og masser af undersøgelser der bakker det op.

Og derudover 100vis af familier som har set og oplevet og erfaret det med egne øjne!

Men det kan godt være en uoverskuelig verden at gå ind i. Det erkender jeg blankt! Jeg har brugt mange år på at tage kurser og uddannelser, læser bøger og artikler, søge på internettet, kontakte producenter, og ikke mindst se på mine egne 3 børn og opleve hvilken forskel det gør.

Jeg vil dele et par af redskaberne her med dig.

Først og fremmest er en sund kost jo basis for din og dit barns sundhed. Som gravid, ammende eller til børn er det især utroligt vigtigt at få nok sunde fedtstoffer. Sunde fedtstoffer skal bruges til at bygge alle barnets nye celler og især hjerne og nervesystem er afhængigt af sunde fedtstoffer.

Sunde fedtstoffer giver også et stabilt blodsukker og derfor også et barn, som sover bedre og længere.

Og de kommer altså ikke dalende ned fra himlen! Du/barnet skal spise dem – ellers er de ikke til stede!

Sørg for at få en god fiskeolie hver dag og derudover spis koldpressede økologiske planteolier.

Et andet vigtigt redskab er ”Probiotika”. Probiotika er gavnlige tarmbakterier som kosttilskud. Vores tarmsystem er ansvarligt for 70 % af immunforsvart. JA – 70 %!!!! Så hvis ikke fordøjelsen er i top, så kan man ikke få et optimalt immunforsvar. Og den kan altså få et skub i den helt rigtige retning med et tilskud af probiotika.

Undersøgelser har vist, at børn der får probiotika er mindre syge end andre børn. Undersøgelser har også vist, at gravide, der tager probiotika, får færre børn med allergi.

Probiotika findes som dråber, tyggetabletter, kapsler og pulver. Så der er noget for enhver smag. Det kan f.eks. købes i Helsekosten eller hos Matas.

Hvis bare du starter med disse to ting: sunde fedtstoffer – herunder en god fiskeolie og probiotika, så er du allerede mileskridt foran i bestræbelserne på at få et sundt og rask barn.

 

De bedste hilsner
Anette Straadt Opstrup, Sundhedsplejerske, Æblebørn