Jeg ved godt, at jeg skriver meget om det, og nævner det mange steder – men dit åndedræt er mega vigtigt for hele din krop! Og det er det aller vigtigste at arbejde med efter et kejsersnit – også selvom det føles forkert ift. såret.

Eksempler på årsager til, at dit åndedræt forandrer sig efter et kejsersnit:

  • Du passer på såret og bevæger dig forsigtigt og fastlåst
  • Du indtager en lidt foroverbøjet holdning  for ikke at strække i såret
  • Kroppen bliver stiv af at skåne såret
  • Når du ammer, er det sensitivt at have baby liggende foran kroppen, og du er hermed lidt mere fastlåst
  • Kroppens alarmsystem er aktiveret, kæmp-eller-flygt systemet, fx pga manglende søvn, selve fødslen, pres fra amning mm.
  • Desuden har selve graviditeten forstyrret din vejrtækning

Jeg kan kraftigt anbefale min dvd Sund ryg med dit åndedræt, som god træning af dit åndedræt efter fødsel og et kejsersnit.

Dog vil individuel vejledning være det aller bedste.

Du skal være opmærksom på, at du ikke må strække for meget i arret de første 4-6 uger. Spring derfor de få øvelser over, hvor du kommer til det.

På dvd´en skal du også ligge på maven, hvilket mange ikke har lyst til, Jeg anbefaler dog, at du gør det, så snart det føles ok. Det er på ingen måde farligt at gøre det hurtigt efter kejsersnittet. Og det er rigtig godt, da det er med til at dræne området lidt for væske.

 

Læs om kejsersnit og din bækkenbund her

Læs også mere om kejsersnit her