gaavogn2Jeg vil tro, at en gåvogn er at finde i de fleste babyers og tumlingers hjem. Jeg må indrømme, at min datter også har en stående, som hun fik i dåbsgave. Men jeg må indrømme, at jeg altid har undret mig over, hvorfor børn skal gå før de kan – det ser jo ind imellem vanvittigt ud, når baby stylter rundt med vognen, inden hun er i stand til at kontrollere den balance og koordination, som skal være på plads for at kunne gå.

Jeg spurgte min gode samarbejdspartner, kiropraktor Lene Munck som er ekspert i børns hensigtsmæssige udvikling, om en gåvogn er god for baby?

Lenes svar er meget klart og tydeligt – og jeg har herunder ridset dem kortfattet op:

* For det første skal et barn gå, når det er klar til det, og IKKE før! Dvs. du skal aldrig presse dit barn til at gå. Barnet og dets nervesystem, som er her det styres, ved selv præcist, hvornår det er klar til en given motorisk udvikling. Et barn skal gå, når barnet kan J

* Der findes faktisk studier, der viser; at børn der går, før de selv er klar, har en forøget risiko for spondylolistese. Spondylolistese er en varig rygskade, der kan give store problemer med ryggen hele livet. På røntgenbilleder ser det ud som om, at den, eller de, nederste ryghvirvel ikke er vokset sammen.

* Brug af gåvogn blokerer også for det vigtige krydsmønster (venstre ben og højre arm frem, osv.), som vi alle bruger, når vi går. Jeg tænker: kan gåvognen måske ligefrem udsætte den naturlige motoriske indlæring?

* Lene råder simpelthen til, at man placerer gåvognen så baby ikke kan se den. På den måde er hun ikke ked af at undvære den 🙂

 

Lidt om Lene

Kiropraktor Lene Munck fra Bispebjerg Kiropraktor Klinik kan noget helt specielt for babyer og børn. Hun anvender en behandlingsmetode, som er mere end genial til babyer og børn.

Hun arbejder med behandling af babyer og børn, efter en metode, som kun meget få i Danmark kan. Personligt har jeg haft de vildeste oplevelser ved behandling af min datter, og vi er blevet hjulpet mere, end jeg nogensinde havde forestillet mig.

Lenes behandling er skånsom og effektiv. Hun stimulerer nervesystemet, så kroppen kommer til at fungerer bedre, helt per automatik, og så den selv kan reparere sig efterfølgende. Det virker fantastisk på de små!

Lene er en mega ægte ildsjæl (mindre kan det ikke siges), som simpelthen ikke kan lade være at hjælpe alle babyerne og børnene 🙂

Du kan se, hvor Lene holder til ved at klikke her