glutenfriMed dette indlæg vil jeg lige først pointere, at jeg IKKE er kostekspert, og derfor finder du heller ikke så mange råd på den kant her på sitet. Men hvis jeg har et godt råd, jeg ikke kan holde tilbage, så får du det altså… det kommer her!

At være glutenfri er ikke bare en ny trend, som de fleste glutenspisere måske vil mene… nej, det er simpelthen en rigtig skidt ingrediens i vores fødevarer, og mange er nu for alvor ved at finde ud af, at de får det MEGET bedre, hvis de udelukker det fra kosten.

Gluten er mistænkt for at have sammenhæng med vores cellesundhed og kræft, allergier, ADHD, inflammation – og en lang række fysiske problematikker, men også den mentale sundhed. Forskningen ved i dag ret meget om gluten, som kan sættes i forbindelse med mange ting… Og vores fødevarer har ændret sig, også anvendelsen af gluten er eksploderet.

Efter i mange år at have taget tilløb til at prøve det af for min krop, altså at se hvordan påvirker det mig at være 100% glutenfri, tog jeg den 1. juli 2013 beslutningen om gøre det! Det er den ultimativt en af de bedste beslutninger, jeg nogensinde har foretaget mig omkring min egen sundhed.

Jeg har i mange år haft ondt i maven, dagligt… sådan noget man lever med… oppustet og reageret meget på, hvad jeg spiste. Og jeg har i mange år ikke haft det godt med rugbrød… (der kan være masser af gluten). De senere år havde jeg det bedst med brød bagt fra fx Lagkagehuset, hvor det virker til, at melet ikke er lige så ødelagt med overdosering af gluten (der er forskel på mel!!!!! Gluten = hæver mere). Når jeg spiste brød fra en anden bager, fik jeg med garanti ondt i maven.

Dette var accelereret voldsomt efter graviditeten…

Ovenpå udfordringer med at komme tilbage i vægt og en god fysik efter min graviditet, har den glutenfri vej simpelthen været nøglen til at komme tilbage. Jeg har tabt mig, har aldrig ondt i maven – og jeg kan mærke det på min psyke og generelle velbefindende. Udover at jeg fysisk ikke har så meget inflammation og irritation i kroppen – jeg er bare blevet stærkere og gladere.

Undskyld, hvis jeg lyder lidt jubelidiotisk, men det har virkelig betydet meget for mig, Og jeg anbefaler dig at prøve det af, uanset om du har problemer eller ej.

Du behøver IKKE være intolerant eller decideret allergisk overfor gluten, før du får det bedre af at være glutenfri. Alle kan få det bedre af det, det er jeg helt overbevist om. Vi spiser nu herhjemme glutenfrit brød (bager selv, og køber fra bagere eller supermarkeder), glutenfri pasta, glutenfri knækbrød osv. Jer er 100% glutenfri, min mand og barn er semi 🙂

Det er INTET problem idag at være glutenfri. Du skal bare lige tænke dig om, og du kan købe og bage det skønneste brød. Der findes sågar glutenfri kogebøger, og nettet vælter i glutenfri opskrifter. Du kan sagtens overleve både jul og og fødselsdage med glutenfri kost, uden afsavn!

Jeg håber, at mine erfaringer kan inspirere Jer derude til at tænke i andre baner, hvis I vil have det bedre eller bare tabe Jer! Under alle omstændigheder er jeg overbevist om, at en glutenfri graviditet, ammetid og efterfølgende for både mor, far og baby er en SUPER god ide!

I øvrigt, jeg spiser stadig kager (jeg lider ingen nød) – de er bare lavet på en anden måde 🙂

Jeg vil også gerne lige slutte af med at sige, at jeg normalt ikke tilslutter mig sådanne fanatiske firkantede veje for min kost… men denne her virker så godt, at jeg simpelthen får det dårligt af at lade være, derfor 🙂