Sådan laver du et godt bækkenløft, som virkelig gør en forskel for din krop – både som gravid og efter!

På dette videoklip viser jeg dig på 10 minutter, hvordan et bækkenløft virkelig kan gøre en forskel for din krop! 

Selvom du har lavet et bækkenløft maaaaaange gange før… så se alligevel med, for der er mange vigtige pointer, du med det samme kan bruge til noget.

Et bækkenløft er en genial øvelse af mange årsager. Fx er det super for ryggens bevægelighed og muskulatur, super venepumpeøvelse for bækkenet, vigtig for bækkenbunden og giver mere plads i ryggen og til åndedrættet.

VIGTIGT:
Hvis du er gravid, må du gerne lave et bækkenløft, lige så længe som du finder det behageligt! MEN, hvis du oplever ubehag, skal du straks holde op, og lægge dig om på siden, og trække vejret roligt.