teamworkmorfarDer noget, som igen og igen dukker op i min bevidsthed – og det er de store krav til TEAMWORK, det stiller til mor og far, når der kommer en lille ny.

Jeg husker tydeligt, hvor vigtigt det var, at det teamwork fungerede – og det er det naturligvis fortsat, uanset børns alder – men det er for mange et stort skifte, når man får sit første barn.

Vi var (og er) rigtig gode til det. Og det er super vigtigt, i en tid hvor vi mødre ikke kun skal være mødre, men vi skal også så meget andet (på godt og ondt)…

Så, er du gravid, er mit bedste råd: Tag en forberedende snak med hinanden om, hvad I tænker om alle de nye opgaver, som I naturligvis ikke kender og kan forestille Jer til bunds endnu. Tal om Jeres forventninger til hinanden, og afstem tanker om venner, familie mv.

Og, er du allerede forælder, er mit bedste råd: Få vendt ovenstående nu, og kom i gang med at samarbejde 🙂 Det er et must, og samtidig noget, der styrker parforholdet!

Er du alene? Så skal du teamworke med dig selv, og den hjælp du kan få. Det er mindst lige så vigtigt at give opmærksomhed!

Hjertelige tanker 🙂