Det er en jungle at finde rundt i de forskellige anmærkninger indenfor økologi og tøj, desværre…. Jeg er faldet over nedenstående lille skriv, der forhåbentlig gør dig klogere 🙂

Det er skrevet af indehaveren af netbutikken ansos.dk

 

oeko-texHar du mon haft købt noget med mærket Öko-tex/Oeko-tex og troet det var økologisk? Så er du ikke den eneste desværre.

Rigtigt mange danskere tror oeko-tex er et økologi mærke, og kan godt forstå det når det hedder øko. Men Oeko-tex er et miljømærke, som sikrer dig at tøjet ikke indeholder en lang række kemikalier, som er mistænkt for at kunne have skadelige virkninger på kroppen, som f.eks allergi, kræft og andre sygdomme.

Navnet er blevet ændret fra øko-tex til Oeko-tex for at undgå misforståelser. Desværre er der også rigtigt mange forretninger som står og fortæller dig at tøjet er økologisk når det er mærket Oeko-tex.

Der er dog et lille men, økologiske tekstiler kan godt være mærket med Oeko-tex, men så er det bomulden i tøjet der er økologisk, og det skal fremgå tydeligt i tøjets vaskemærke, at der er tale om økologisk bomuld. Oeko-tex stiller ikke krav til hvilket materiale tøjet er lavet i.

Her kan du læse yderligere om de forskellige certificeringer