Hvorfor nu måle iltmætningen i dit blod?

 

Jo, det er enormt vigtigt for både dig og baby i maven, at du har en god iltmætning. Dine celler lever af ilt, som det vigtigste “næringsstof”.

 

Du ilter din krop og dine celler gennem blodet, som iltes gennem dit åndedræt. Det er derfor åndedrættet du skal have fokus på, hvis du vil ilte bedre.

 

Du kan læse en masse om åndedræt her

Og på åndedrættet.nu kan du læse virkelig meget!

Er du i underskud, kan du få det meget bedre, ved at arbejde med dit åndedræt, og dermed optimere iltningen og optagelsen af denne.

1. Du skal først måle, og det kan du gøre derhjemme med dette Pulsoximeter

2. Aflæs og evaluer dine tal. Mål dig selv på faste tider i nogle dage i træk, fx når du står op, ved forkost og ved sengetid. Se om tallene er de samme, eller der er et mønster.

3. Ligger du lavt, dvs under 97, så bør du gøre noget! Aller helst bør du ligge på 99.

Et Pulsoximeter kan købes her

Jeg vil lige bemærke, at det ikke som sådan er farligt at ligge lavt, med mindre du ligger MEGET lavt. Men det betyder, at din krop er lidt i underskud og kæmper lidt for meget mere end nødvendigt hele tiden. Du skal altid opsøge læge, hvis du oplever at ligge meget lavt.

Vær opmærksom på, at du ofte vil opleve en forandring igennem graviditeten. Når du begynder at blive meget stor, og din krop arbejder på højtryk, vil du kunne forvente, at tallet dykker.

Målingen skal på ingen måde fungere som en stressfaktor for dig, men kun som en lille guide til, hvordan din krop, iltning og åndedræt fungerer.

Du skal vide, at selvom du fx ligger på 99, så kan det sagtens være, at du kan drage stor nytte af at arbejde med dit åndedræt alligevel. Der er mange forskellige aspekter af åndedrættet, som du kan drage stor nytte af – både som gravid og efter fødsel.

Brug nedenstående kliniske guide, som retningslinie for dine målinger (%SpO2):

99-97 Ung normal mand/kvinde.
97-95 Sovende ung, vågen ældre.
93 Laveste normalværdi (vi anbefaler dog IKKE at ligge her, da det er MEGET lavt ift optimal iltining af dine celler).
90 Let åndedrætssvigt. Ilttilskud nødvendigt.
85 Åndedrætssvigt. Kræver hospital.
75 Svær åndedrætssvigt.
60 Bevidstløs. Umiddelbar livsfare.