forside-morbabytipformI bogen Mor og baby i topform, kan du finde mange gode råd, og øvelser, du kan bruge derhjemme, når du gerne vil have kroppen i gang igen efter fødsel.

Jeg bringer en række øvelser fra bogen, som du kan nyde godt af. Bogen er i mine øjne specielt interessant, fordi baby fylder meget, og du kan bevare samværet og nærværet 🙂

Skulle du få lyst at få fingre i bogen, som er skrevet af Sarah Galán, udgivet fra politikens Forlag, så finder du den her

Jeg er så heldig, at have fået lov at bringe lidt indhold fra bogen her på førogefter.dk. Her får du et super godt råd til, hvordan du kan finde ro og vinde energi samt overskud med barnevognsturen. Læs med herunder…

 

Mindful tur med barnevognen

En tur i barnevognen er for mange babyer den sikre vej til en god lur. Desværre kan du jo ikke sove, mens du går med vognen, og det kan være hårdt, hvis du er i søvnunderskud. Med denne øvelse bruger du turen til at lade op og få ny energi. Det gør det efterfølgende nemmere at slappe af og sove.

SÅDAN GØR DU:

  1. Sæt din telefon på lydløs eller endnu bedre: Gem den lidt væk. Begynd med at tage nogle dybe vejrtrækninger, mens du går. Pust langt ud, mens du
    lader skuldrene falde ned og slipper eventuelle spændinger i kæben.
  2. Lad herefter vejrtrækningen passe sig selv, mens du har bevidst heden på din gåtur. Læg mærke til det tempo, du går i, og hvordan du har det. Vær opmærksom på, hvordan der ser ud omkring dig. Åbn dine sanser for positive indtryk, og tag dem til dig, så du fylder dig selv op med ny, positiv og frisk ener gi. Tag fx imod et smil, en dejlig duft, fuglekvidder, den blå himmel eller følelsen af vinden mod din kind.
  3. Sæt nu tempoet helt ned. Ånd langsomt ud, når din ene fod rammer jorden, og træk først vejret ind, når du løfter den anden fod for at tage et nyt skridt. Lad åndedrættet og dine skridt følges ad, og mærk, hvordan det føles bare at gå. Bliv ved, så længe du har lyst.

Denne øvelse er udviklet af mindfulness-instruktør Isabel Lohmann
læs mere om hende her

sarah-mindfuld-barnevogn