Psoas hvad for for noget?
Psoas er en muskel (mere præcist en del af den muskel som hedder Iliopsoas, hvis du vil vide det), som er god at vide lidt om, hvis du er gravid, eller har været gravid. Musklen kaldes også for den dybe hoftebøjer, men den har mange andre funktioner end at bøje i hoften.

Jeg vil her forsøge at fortælle, så simpelt som muligt (det kan være ret kompliceret), hvordan og hvorfor denne muskel bør have lidt opmærksomhed.

 

psoas-og-graviditetPsoas musklen sidder fast på rygsøjlen, den sidst brystryghvirvel og alle 5 lændehvirvler, og går ned til lårbenshovedet, så den forbinder benet med rygsøjlen (som den eneste muskel der gør det). Musklen kaldes også før mørbraden, da den gerne skulle være dejlig saftig, blød og elastisk, præcis som vi kender det fra en oksemørbrad.

Men alt for mange mennesker (ikke kun gravide) får med tiden en sej, udtørret og uelastisk psoas, som ikke længere er en mørbrad, men nu et sejt stykke kød = muskel.

Det giver problemer for kroppen og ikke kun for ryggen. Den fylder også mere, og kan populært sat være krympet lidt sammen, som sammen med at den er uelastisk giver mindre plads til dig og din baby i maven. Baby ligger faktisk nærmest og putter lige op ad psoas musklen.

Når du er gravid, er der stor risiko for, at du får problemer med denne muskel. Og samtidig betyder den meget for, hvor meget plads der er til din baby og ikke mindst dig når maven vokser. Jeg vil forklare lidt nærmere her…

psoasbabylizkochEn velfungerende psoas under graviditeten giver dig:

  • plads til din baby
  • plads til dig selv når baby vokser
  • bedre fordøjelse
  • sundere ryg, bækken og hofter
  • bedre bækkenbundsfunktion
  • bedre vejrtrækning
  • bedre blodcirkulation til baby og dig selv
  • bedre nyre og organfunktion
  • lettere fødsel
  • styrker din kropsbevidsthed og kontakt med dig selv
  • lettere at komme sig fysisk igen ovenpå fødslen, fx bækkenbunden


Når du skal føde
En velfungerende Psoas spiller en vigtig rolle i den naturlige fødselsproces. Baby følger sin mors psoas som en spiral ned igennem fødselskanalen:

  • En elastisk psoas støtter og guider aktivt barnet ned i fødselskanalen.
  • En elastisk psoas letter udvidelsen af bækken.
  • En elastisk psoas giver dig mulighed for aktivt og lettere at slippe spændinger.
  • En epidural blokade kan resultere i en uelastisk psoas, som dermed forstyrrer den naturlige fødselsproces.

(Foto er fra: John Green/John Harcup Dover Publications ISBN 0-486-29065-4)

(Kilde: Liz Koch, The psoas book)

Læs mere og se lidt øvelser… 

Læs også dette indlæg…

Og dette indlæg…