I dette indlæg kan du læse en artikel af forfatter og psykolog Henrik Dybvad Larsen. Han har skrevet Danmarks første bog om ”Fostrets og fødslens psykologi. Barndom og forældreskab begynder ved undfangelsen”.

En bog som har haft meget stor betydning for mig og min forståelse af os som mennesker. Både ift at forstå migt selv, mine børn og ikke mindst de jeg arbejder med i mit åndedrætsarbejde.

Da jeg mødte Henriks arbejde, åbnede der sig en verden, hvor en masse brikker faldt på plads… både i det private liv, og i høj grad i arbejdet med mennesker og åndedrættet, udfordringer, vilkår og belastninger.

En verden åbnede sig, som bare giver så meget mening. Og en mulighed for at møde mig selv og mine kære samt mine klienter på en meget mere autentisk måde. Jeg har endnu ikke mødt nogen, hvor deres historie ikke gav mening ift livets vej og kroppens samt åndedrættets udformning.

Henrik Dybvad Larsen holder et sjældent foredrag hos Den Intelligente Krop, som jeg kraftigt kan anbefale. Det er henvender sig til alle, ikke kun dig som er på vej til at blive mor eller far, men også dig som har levet et langt liv allerede. Her kan du læse om foredaget og tilmelde dig.


Nu til lidt guldkorn og ord fra Henriks bog Fostrets og fødslens psykologi.

 

Hvad er mit ufødte barn i stand til?
Jeg vil gerne fortælle dig lidt om fostrets og fødslens psykologi. Noget om hvad dit ufødte barn er i stand til!

Først vil jeg stille dig et par spørgsmål! Sker det, du tænker over, om dit lille ufødte barn oplever noget derinde i din livmoder? Kan du af og til være bekymret for hvordan han eller hun har det? Du kan finde nogle af svarene på spørgsmålene i fostrets og fødslens psykologi!

Fostrets psykologi kigger på det ufødte barns reaktioner i tiden fra undfangelsen og til fødslen. Fødslens psykologi kigger på barnets reaktioner omkring fødslen, altså lige før fødslen, under fødslen og lige efter fødslen.

Fra ny forskning ved vi, at det ufødte barn har de samme sanser, som vi har! Det kan høre, se, føle, lugte og smage! Dit ufødte barn er også følsomt. Altså det kan mærke dine følelser! Dit ufødte barn har evnen til at huske! Hvis du fx har sunget en bestemt sang for det i graviditeten, så kan barnet genkende sangen, hvis du synger den for barnet efter fødslen.

Dit ufødte barn har evnen til at lære! Fx lærer barnet allerede din stemme at kende under graviditeten. Ny forskning viser, at nyfødte børn græder med den accent, som dit sprog har. Fx kan man høre forskel på tyske børns gråd og franske børns gråd. Du kan endda snakke med dit ufødte barn. Det er godt at snakke med og synge for dit ufødte barn. Du vil opleve, at dit barn nogle gange reagerer på din snak eller sang. Måske bliver det mere roligt, måske bevæger det sig mere!

Hvad sanser mit ufødte barn?
Måske har du tænkt på, hvor meget eller lidt dit ufødte barn sanser. Du har måske mærket, at dit barn bevæger sig i din livmoder! Kan det mon andet end bevæge sig?

Er det fx i stand til at se, høre, føle, lugte og smage selv om det endnu ikke er født? Det enkle svar er et stort ”JA”. Inden fødslen er alle barnets sanser udviklede, og har allerede været i brug i et stykke tid derinde i din livmoder. Det er lidt forskelligt, hvornår i graviditeten de enkelte sanser er færdigudviklede, men det er blot en lille detalje.

Det vigtigste er, at alle sanser er udviklede og i brug før fødslen!

  • Dit ufødte barn kan høre, hvad du siger!
  • Dit barn kan smage og lugte, hvad du har spist og drukket ved at smage på og drikke fostervandet!
  • Dit barn føler, når det sutter på sin tommelfinger! Både tommelfingerens form og nydelse ved at sutte på den!
  • Dit barn kan se og foretrækker allerede ansigtslignende former før fødslen. Forskere har lyst med små røde lys mod moderens maveskind og barnet vender sig især mod lysformen, der minder om et ansigt.

Er mit ufødte barn i stand til at huske og lære?
Har du nogensinde tænkt over, om dit ufødte barn kan huske og måske allerede lære noget før det bliver født?

Før i tiden troede man ikke, at børn kunne huske noget fra tiden i livmoderen eller at det ligefrem kunne lære noget inden fødslen. I dag er forskerne af en anden opfattelse! Lidt for sjov kalder man livmoderen for barnets første ”klasseværelse”!

Dit barn lærer din stemme at kende allerede i livmoderen og kan genkende den, når det er født. Det hører, når du taler til andre familiemedlemmer eller venner og det hører, når du eller din partner taler til det eller synger for det.

Ny forskning har vist, at ufødte børn bliver urolige eller spænder op, hvis forældrene begynder at skændes i forbindelse med en scanning. Anden forskning viser, at børn hvor mor har sunget for det i løbet af graviditeten, har lettere ved at knytte sig til moderen tre måneder efter fødslen og en mindre tendens til gråd i de første måneder.

Så altså dit barn lærer dig og din stemme at kende, før det bliver født og ser dig for første gang.

Påvirker mine følelser mit ufødte barn?
Forældre vil gerne give deres ufødte barn så god en start på livet som overhovedet muligt. Det sker jeg bliver stillet spørgsmålet: ”Skal jeg lægge låg på mine følelser for at skærme mit barn?”

Vi ved, at ufødte børn har følelser og påvirkes af mors følelser! Du skal vide, at det ikke gavner dit barn, at du holder på dine følelser.
Du kan ikke tage en facade på, som du kan i forhold til andre mennesker. Dit ufødte barn er jo en del af din indre verden og ikke af din facade eller dit udtryk udadtil.

I stedet for at være bekymret over, om dine svære følelser kan skade dit barn, så sig til dig selv: ”Når jeg lader mig selv mærke alle slags følelser, så lærer jeg mit barn, allerede før det bliver født, at følelser er naturlige og trygge.

Påvirker travlhed og stress mit ufødte barn?
I dagens Danmark kan det være svært at nå det hele i en småbørnsfamilie og nogle dage kan man føle sig presset, mere end godt er og måske endda stresset! Spørgsmålet melder sig naturligt: ”Kan min stress påvirke mit ufødte barn?”

Der er to svar på dit spørgsmål og begge svar begynder med et ”ja”:
1. ”Ja – stress kan påvirke dit ufødte barn positivt” – og 2. ”Ja – stress kan påvirke dit ufødte barn negativt”.

Hvis du udsættes for stress i små og afgrænsede mængder i løbet af graviditeten og hvis de mennesker, der er tæt på dig, fx din partner støtter dig og drager omsorg for dig – ja så kan din stress rent faktisk være med til at styrke dit ufødte barn.

Din moderkage er så viseligt indrettet, at den indeholder et stof, der blokerer for at dit barn udsættes for al den stress, du selv udsættes for. Hvis du mister kontrollen over dit liv og stresspåvirkningen bliver voldsommere og mere konstant, kan det påvirke dit ufødte barn negativt.

Det kan ske, hvis du har alt for travlt på dit arbejde, hvis du og din partner skændes meget og voldsomt eller hvis dit barns fødsel har været voldsom på den ene eller anden måde. Forskningen viser, at børn, der har været udsat for meget og konstant stress, kan risikere at fødes mere irritable og med lettere til gråd.

Du kan mildne din stresspåvirkning af dit ufødte barn ved at bringe dig selv i ro og have en stille stund med det efterfølgende og fortælle det, at det er ovre nu, at det ikke var hans eller hendes skyld og at du elsker ham eller hende.

Er det muligt at knytte et bånd mellem mig og mit barn allerede under graviditeten?
Når du har født dit barn, vil I knytte et særligt bånd mellem jer. Indenfor psykologien taler vi om tilknytning og nogle bruger det engelske ord ”bonding”.

Kan båndet mellem jer allerede så småt etableres under graviditeten? Svaret er et ”ja”!

Der er flere små ting, du kan gøre for at styrke jeres bånd eller relation:

  • Når du bliver scannet, vil du måske helt automatisk føle en større nærhed til dit barn!
  • Når du mærker dit barn bevæge sig, vil han eller hun hjælpe dig til, at du føler dig tættere forbundet med dit barn.
  • Når du tænker på dit barn og måske snakker med din partner om, hvad han eller hun er for et barn!
  • Når du snakker med dit barn, synger for det eller måske ligefrem danser med det til din yndlingsmelodi.
  • Når du tager en stille stund og nænsomt og opmærksomt rører ved din gravidmave, så danner du en følsom livline til dit ufødte barn.
  • I sidste tredjedel af din graviditet, hvor dit ufødte og store barn strækker og udvider din mave, måske med en fod, da er dit barn meget følsom overfor din og din partners berøring – og I er i kontakt!
  • Forsøg så godt du og din partner kan, at skabe så gode muligheder for en tryg fødsel, som det er muligt for jer. En tryg fødsel gør det lidt nemmere at etablere en tryg tilknytning til dit barn efter fødslen.