Som praksis er i dag, bliver en kvinde som har fædt, inviteret til lægen noget tid efter fødslen, for at læge skal chekke kvindens evne til at kunne aktivere bækkenbunden muskulatur. Ja undskyld, men heraf det lidt direkte billede til dette indlæg 🙂

Jeg har skrevet meget om bækkenbunden… men er blevet opmærksom på, at jeg aldrig rigtig har svaret konkret på spørgsmålet;
om det er relevant at træne selve knibet efter en graviditet og fødsel?

Det vil jeg hermed kort forsøge at gøre her!

MIT SVAR på spørgsmålet er:

JA, det er MEGET relevant at træne selve knibet efter graviditet og fødsel. Dette må ingen være i tvivl om. I de første 3 måneder efter fødslen, giver det rigtig god mening at træne knibet. Men… læs lige følgende anbefalinger:

  1. Træn ALTID dit knib med åndedrættet som guide og coach. Læs mere her i dette indlæg
    På lydfilen her, lærer du pogså at knibe med dit åndedræt
  2. Når du træner knibet, skal du ikke kun fokusere på selve knibet, men lige så meget på at spænde det af igen! Læs mere her
  3. Vær klar over, at selvom du kan knibe, er det INGEN garanti for, at du holder tæt. Du kan sagten være utæt, når du bevæger dig!
    Læs meget mere om bækkenbunden i de forskellige indlæg her
    Du kan også med stor fordel træne denne tilgang til din bækkenbund, og forberede den på “det virkelige liv i bevægelse”, med min dvd/download til dette formål
  4. Det er altså MEGET vigtigt at slippe knibe-fokus, når du har fat i og kontakt til knibet. Så kan du lige chekke en gang i mellem, om du fortsat har fat 🙂 Ellers skal du igang med at bevæge dig godt, og lave træning, der fokuserer på bevægelse af hele din krop. God bevægelse, der involverer bækken, hofter og rygsøjle.

 

Når du har født ved kejsersnit?
Er det også en ide at træne knibet, når du har født ved et kejsersnit? Ja da, så absolut!

Selvom bækkenet og bækkenbunden ikke har været påvirket på samme måde, som ved en vaginal fødsel, er det alligevel meget vigtigt at tage vare på bækkenbunden.

Der er flere grunde til dette… Du kan fx have været i fødsel i flere timer, hvorefter det er endt med et akut kejsersnit. Her er påvirkningen af bækkenbunden også en faktor.

Selve graviditeten har også belastet din bækkenbund, og det i sig selv er årsag nok til, at bækkenbunden skal i fokus efter fødslen.

Pøj pøj 🙂