fladmaveEn for spændt mave er ikke hensigtsmæssigt, men en for blød mave er absolut heller ikke hensigtsmæssigt!

Når vi har født, så er maven bare for blød… og nogle maver er for bløde, uanset om de har født 🙂

Mens andre maver er for faste…

Jeg vil lige først slå fast, at det IKKE er meningen, at vores mave skal være stenhård, totalt flad og ligne et vaskebræt.

Det er et meget forvrænget billede i nyere tids fordomme om sundhed og mode, desværre!

 

Men maven skal have en vis form for “spændstighed”, på fagsprog kalder vi det for “tonus”. Man kunne også sige, at den skal være tilpas blød og tilpas hård. Men maven er aldrig kun det ene eller det andet… den er altså helt uden bevægelse, dvs. den har en form for dynamik, der reflekteres ved hver eneste af vores bevægelser og hver eneste vejrtrækning 24 timer i døgnet.

Hvad så med bækkenbunden? Og hvor kommer den ind i billedet her?

Jo, bækkenbunden er den nederste del af bugen, hvor den bagerste er ryggen. Hvis du forestiller dig, at din krop har sin egen balance, hvor en masse muskler mm. samarbejder, så du ikke skal bruge unødig og uhensigtsmæssig energi på at være i din krop og di holdning. Denne balance er afhængig af, at alle sider fungerer optimalt, dvs. de har den rette fasthed.

Er du fx for blød på forsiden, og for fast på bagsiden (altså mere end vi er fra naturens side), betyder det, at du konstant er lidt ude af balance. Det er som et telt, hvor teltbardunerne er for stramme på den ene side. Teltet er dermed ude af balance og ustabilt, måske falder det sammen.

 

Når jeg så fortæller dig, at din vejrtrækning skal mærkes både i maven, i siderne og på ryggen (ja også i bækkenet og bunden), betyder det meget, at der ikke er fast eller for blødt nogen af stederne. Hvis dette er tilfældet, vil hver eneste vejrtrækning skabe en ubalance for din kropsholdning og stabilitet.

Helt konkret betyder det for din bækkenbund, at den får et skævt tryk, for hver eneste gang, du trækker vejret. Den får også en skæv belastning, for hver eneste bevægelse, du foretager dig.

 

Derfor, når du har født (eller hvis du ikke har født), og din mave er meget blød, så kan du gøre forskelligt… Først og fremmest er det IKKE vejen frem og lave mavebøjninger! Og du må for alt i verden IKKE begynde at gå og trække/suge maven ind dagen lang. Dette vil netop kunne forårsage forskelligt uhensigtsmæssigt, bl.a. en svagere bækkenbund, rygproblemer og ganske enkelt skubbe uhensigtsmæssigt på dit underliv.

Du skal i stedet for koncentrere dig om at få en bedre vejrtrækning, hvor du arbejder med dine “rustne områder”. På min anden hjemmeside åndedrættet.nu, kan du finde en gratis lydfil, hvor du kan undersøge dig selv.

Du skal have trænet hele dit bækken, som du fx kan gøre med min dvd Den elastiske bækkenbund.

Du skal ud at gå ture, hvor du fokuserer på at gå hensigtsmæssigt… og du skal arbejde med din kropsholdning. Se dette indlæg med tips til gåturen.

Du skal have arbejdet med dine 2 skåle, som jeg fortæller om på dette videoklip! NB – det er muligvis nødvendigt, at du arbejder med øvelser for dit bækken, som vi gør på min bækkenbunds dvd, for at kunne efterleve, hvad jeg forklarer!

Her der mere om de 2 skåle og din kropsholdning.

Du skal også huske at få set på dine fødder… Fx er en nedsunken forfod ofte lig med en svag bækkenbund. Her et et program til den nedsunkne forfod.

Lyt også til denne lydfil er du en mavepuster eller en mavesuger?