Dette spørgsmål har jeg fået af moden kvinde, som har født sine børn for længe siden. Se spørgsmål og svar herunder 🙂

 

Jeg har med stor interesse læst om bækkenbundstræning på din hjemmeside.

Men jeg savner lidt målrettet information til kvinder, der har veloverstået deres børn, men hvor tyngdefornemmelsen i bækkenbunden melder sig fordi vi er kommet i overgangsalderen.

Jeg kæmper selv med fornemmelsen – det føles som om, at jeg er ved ”at tabe min bund”, og det gør, at jeg går og spænder op hele tiden, og trækker vejret meget overfladisk.

Jeg har prøvet nogle af dine øvelser, men min krop fra taljen og ned er total usmidig og fastlåst så det føles bare som om trykket i bækkenbunden stiger yderligere.

Hvad kan jeg gøre?
Vinni Nielsen

SVAR:

Hej Vinni

Først, tak for dit gode spørgsmål, som jeg er helt sikker på vedrører rigtig mange kvinder.

Din oplevelse omkring tyngden, og at du fra taljen og ned er total usmidig og fastlåst, er et helt klassisk billede af, hvordan mange kvinder har det.

Det kan faktisk være meget svært at gå til træningen på egen hånd, men det du skal fokusere på, er øvelser der arbejder med bevægeligheden i hofter, bækken og ryg. Og så skal du arbejde med afspænding af bækkenbunden, at kunne give helt slip i den, hvilket jeg aldrig rigtig tror du gør.

Og så skal du have arbejdet med dit åndedræt. Der kommer ALDRIG en reel bedring, hvis du ikke får bedre “hul igennem til dit åndedræt”. Og som du selv beskriver, trækker du vejret meget overfladisk. På åndedrættet.nu får du masser af hjælp!

Jeg har optaget en dvd, der tilgodeser meget af dette, se den her. Derudover anbefaler jeg, at du kommer til en, som tænker helt anderledes end den traditionelle knibe-træning. Jeg ved ikke, om du har mulighed for at komme til os. Vi har også holdtræning, som kan være en fin start.

Her lidt links:
Individuel træning
Holdtræning 

Ellers anbefaler jeg dig at gøre følgende øvelser (i denne rækkefølge), dog uden at kende dig, og det er derfor med en vis usikkerhed.

Afspænd din bækkenbund

Mærk din bækkenbund

Gang i dynamikken

Mere gang i det dynamiske bækken

Vigtge dybe benbøjninger

Lyt også til denne lydfil

God fornøjelse og skriv gerne igen 🙂